Indstillinger
Kraftig og mærkbar puls?
Jeg har et spørgsmål, som sikkert for nogen kan lyde lidt åndssvagt. I kommer sikkert til at sidde og tænke: Du er da bare overanstrengt! Alligevel vil jeg nu være på den sikre side og stille dette spørgsmål, inden jeg evt. går til lægen.
Altså, her for et par dage siden oplevede jeg noget højst mærkværdigt. Jeg sad på mit værelse og skiftevis foretog nogle intense men ikke alt for hårde mavebøjninger, armbøjninger og rygbøjninger.
- (Jeg plejer selv at have godt styr på, hvor meget jeg ca. kan klare i længden af intens sport. Det er ment på den måde, at jeg ikke starter for hårdt ud, men udøver flere og flere antal af gangen, som dagene går. Samtidig sørger jeg for at have én dag i mellem til, hvor mine muskler kan hvile, vokse og udfolde sig).
Nå, men alt i alt, da jeg var færdig med dagens smalle træning, fik jeg det pludselig underligt i hele kroppen. Det var sådan en følelse, som man ville få, hvis man var lige ved at besvime (det fandt jeg ud af efterfølgende). Jeg begyndte at svaje i kroppen og skulle lige til at falde om, men efter et spildt sekund, blev jeg en smule klar i hovedet igen og derfor besvimede jeg ikke. Måtte dog lige hen og ligge ned et øjeblik for at slappe af. På den måde kunne jeg blive helt afklaret i hovedet igen. (Jeg blev lidt svimmel).
Da jeg atter kom på højkant (efter et par minutter), sad jeg og funderede over, hvad pokker, der egentlig skete med mig. Det tog da heller ikke lang tid, før jeg blev opmærksom på, at der var noget ekstra, som jeg mærkede til, lige inden svimmelheden opstod.
Da jeg netop havde rejst mig op efter den færdige træningsøvelse, mærkede jeg til noget på min hals. Det var ret overbevisende min puls, som selvfølgelig var forhøjet efter sådan en omgang træning, men det føltes forkert.
- Lige pludselig kunne jeg mærke, at trykmodstanden blev større i min halspulsåre, og dette nedsatte min puls gevaldigt. Kort efter blev trykket så stort og at blodet ikke kunne, bogstaveligtaget, komme igennem blodåren. - Det føltes faktisk som om, at der voksede en ballon ud på min halspulsåre, hvor blodet samlede sig i - nærmest som en gigantisk blodprop.
Dette fik mig naturligt nok til at blive svimmel og næsten til at besvime, fordi min hjerne ikke fik nok ilt for et par sekunder. - Og som sagt, varede det kun et øjeblik, før jeg igen blev klar i hovedet efter denne ubehagelige oplevelse.
Et andet symptom jeg fik, som tydeligvis hænger sammen med den "næsten" besvimmelse jeg gik under, var en trykken for ørerne og høj tinnitus.
Som følge af denne uheldige oplevelse har jeg siddet og funderet over, om jeg har oplevet noget lignende før. Og ja, det har jeg.
For nogle måneder siden, da jeg var på vej hjem fra en veninde en aften, cyklede jeg utroligt hurtigt og intenst. - Jeg skynder mig altid hjem om aftenen, fordi jeg er lidt bange for, hvad det er folk kan finde på derude i mørket. - De ukendte og farlige skygger, som utilstrækkelige mennesker kan finde på at gemme sig bag og vente på deres næste offer. (Et mindre siddespring).
Da jeg kom hjem og ned på mit værelse, fik jeg nøjagtig de samme symptomer som i ovennævnte hændelse, og igen var jeg lige ved at besvime som følge af en forhøjet puls.
Nu er det så jeg spørger, hvad skyldes dette her? Er det helt naturligt som en reaktion på en overanstrengt muskuløs krop, eller kan det være noget andet? Jeg tænker for eksempel hjerte-kar-sygdomme e. lign.
Det skal da lige nævnes, at jeg er en 20-årig kvinde, som cykler 14 km om dagen, for kunne komme til og fra skole.
Er der nogen, som har oplevet noget lignende og som evt. kan hjælpe mig med at få afklaret på mine frustrationer og bekymringer om den slags hændelser?! - Og evt. også, selv hvis det er noget helt naturligt, om I kan give et bud på nogle "værktøjer" jeg kan bruge til næste gang, jeg skal håndtere mig selv i sådan given situation?
Jeg håber, at nogen kan hjælpe mig.
Mvh. Emilie
Altså, her for et par dage siden oplevede jeg noget højst mærkværdigt. Jeg sad på mit værelse og skiftevis foretog nogle intense men ikke alt for hårde mavebøjninger, armbøjninger og rygbøjninger.
- (Jeg plejer selv at have godt styr på, hvor meget jeg ca. kan klare i længden af intens sport. Det er ment på den måde, at jeg ikke starter for hårdt ud, men udøver flere og flere antal af gangen, som dagene går. Samtidig sørger jeg for at have én dag i mellem til, hvor mine muskler kan hvile, vokse og udfolde sig).
Nå, men alt i alt, da jeg var færdig med dagens smalle træning, fik jeg det pludselig underligt i hele kroppen. Det var sådan en følelse, som man ville få, hvis man var lige ved at besvime (det fandt jeg ud af efterfølgende). Jeg begyndte at svaje i kroppen og skulle lige til at falde om, men efter et spildt sekund, blev jeg en smule klar i hovedet igen og derfor besvimede jeg ikke. Måtte dog lige hen og ligge ned et øjeblik for at slappe af. På den måde kunne jeg blive helt afklaret i hovedet igen. (Jeg blev lidt svimmel).
Da jeg atter kom på højkant (efter et par minutter), sad jeg og funderede over, hvad pokker, der egentlig skete med mig. Det tog da heller ikke lang tid, før jeg blev opmærksom på, at der var noget ekstra, som jeg mærkede til, lige inden svimmelheden opstod.
Da jeg netop havde rejst mig op efter den færdige træningsøvelse, mærkede jeg til noget på min hals. Det var ret overbevisende min puls, som selvfølgelig var forhøjet efter sådan en omgang træning, men det føltes forkert.
- Lige pludselig kunne jeg mærke, at trykmodstanden blev større i min halspulsåre, og dette nedsatte min puls gevaldigt. Kort efter blev trykket så stort og at blodet ikke kunne, bogstaveligtaget, komme igennem blodåren. - Det føltes faktisk som om, at der voksede en ballon ud på min halspulsåre, hvor blodet samlede sig i - nærmest som en gigantisk blodprop.
Dette fik mig naturligt nok til at blive svimmel og næsten til at besvime, fordi min hjerne ikke fik nok ilt for et par sekunder. - Og som sagt, varede det kun et øjeblik, før jeg igen blev klar i hovedet efter denne ubehagelige oplevelse.
Et andet symptom jeg fik, som tydeligvis hænger sammen med den "næsten" besvimmelse jeg gik under, var en trykken for ørerne og høj tinnitus.
Som følge af denne uheldige oplevelse har jeg siddet og funderet over, om jeg har oplevet noget lignende før. Og ja, det har jeg.
For nogle måneder siden, da jeg var på vej hjem fra en veninde en aften, cyklede jeg utroligt hurtigt og intenst. - Jeg skynder mig altid hjem om aftenen, fordi jeg er lidt bange for, hvad det er folk kan finde på derude i mørket. - De ukendte og farlige skygger, som utilstrækkelige mennesker kan finde på at gemme sig bag og vente på deres næste offer. (Et mindre siddespring).
Da jeg kom hjem og ned på mit værelse, fik jeg nøjagtig de samme symptomer som i ovennævnte hændelse, og igen var jeg lige ved at besvime som følge af en forhøjet puls.
Nu er det så jeg spørger, hvad skyldes dette her? Er det helt naturligt som en reaktion på en overanstrengt muskuløs krop, eller kan det være noget andet? Jeg tænker for eksempel hjerte-kar-sygdomme e. lign.
Det skal da lige nævnes, at jeg er en 20-årig kvinde, som cykler 14 km om dagen, for kunne komme til og fra skole.
Er der nogen, som har oplevet noget lignende og som evt. kan hjælpe mig med at få afklaret på mine frustrationer og bekymringer om den slags hændelser?! - Og evt. også, selv hvis det er noget helt naturligt, om I kan give et bud på nogle "værktøjer" jeg kan bruge til næste gang, jeg skal håndtere mig selv i sådan given situation?
Jeg håber, at nogen kan hjælpe mig.
Mvh. Emilie
Kommentarer
Det er ikke farligt i sig selv. Det er dog farligt, hvis du besvimer og slår dig. Prøv at rejse ud stille og rolig og se og det hjælper.
Er du utryg, så skal du selvfølgelig gå til læge og blive undersøgt.
Ja, nu, hvor jeg tænker efter, ja, det sker faktisk, når jeg skifter stilling - eller som du siger - og står oprejst. For lige så snart, at jeg lægger mig ned i en seng e. lign., for jeg det fint nok igen uden symptomer på besvimmelse eller noget. Jeg bliver lidt ør i hovedet, men det er de fleste mennesker vel efter lidt hård træning.
Tak for din besvarelse. Jeg vil helt sikkert gå ind og læse på det. Angående det med besvimelsen, er jeg ikke så nervøs. Jeg ved jo, hvilke forvarsler, jeg skal reagere på - simpelthen lægge sig ned, så hurtigt som muligt. - Og det har jo virket fint sikkert indtil videre.
Du har i hvert fald gjort mig klogere, for jeg har nemlig aldrig hørt om den "lidelse" før. - Men om ikke andet er det dejligt at få vished. Selvfølgelig kan jeg ikke endegyldigt sige, at det lige præcis er det, som er galt med mig. Det skal en læge undersøge og konkludere på mig. - Det giver dog en vis tryghed at vide, at det forhåbentlig ikke er noget farligt.
Mvh. Emilie