Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hormoner - farligt eller ligegyldigt?

135678

Kommentarer

  • Tror du, at min krop allerede er blevet afhængig af det?

    Jeg har jo aldrig haft antydningen af problemer med tørhed. Mit problem opstod jo fra dag til dag, hvor det netop begyndte at klø og svie - og så eskalerede det til ulidelige smerter.

    Jeg har jo fået at vide, at det skyldes min inkontinens, som jeg er i behandling for.

    Tror du virkelig, at når noget sådant fik ødelagt mine slimhinder, så sidder man i "saksen" og skal hormonbehandles resten af livet?

    Ja, det er naturligvis ikke kun dig, jeg spørger - jeg vil da gerne høre fra andre, om det er erfaringen, at hvis der først ER sket en skade på slimhinderne, så kan de kun efterfølgende fungere med hormoner?
  • Jeg må hellere fortælle dig, hvordan det gik til, jeg begyndte. Jeg begyndte at bløde, bare en lille smule ved samleje. Da jeg flere år i forvejen havde fået fjernet livmoderen ( ikke æggestokke) blev jeg noget nervøs.

    Jeg gik til min daværende læge, ham stolede jeg forresten på, han henviste mig med med det samme til en gynækolog. Hun undersøgte mig grundigt og fortalte jeg manglede hormon. Jeg begyndte på stikpillerne og de hjalp næsten med det samme.

    Afhængig, det har jeg ikke skænket en tanke. Naturligvis kunne jeg da stoppe, men jeg ser nødig den tilstand vænne tilbage.

    Men det aner jeg ikke om jeg er. Jeg ved ikke om man kan blive det, måske. Det var da egentlig rart at vide.
    Jeg ved kun mine slimhinder fik det godt. Lægen fortalte også, jeg bedre kunne holde slimhinden i min blære i god stand. Ingen blærebetændelser, ingen svamp.
    Tjae, det har jeg nu aldrig haft. Såe, men jeg stolede fuldt og fast på, det kun var godt at få tilført en lille smule hormon, lokalt.


    Tidligere tiders kvinder har jo ikke haft muligheden. Nu ved jeg ikke om de var heldige eller uheldige.

    ps.
    Jeg mærkede intet forkert andet end et par dråber blod i begyndelsen. Men nu, ja du kan også kalde det kløe og svie, hvis ikke der bliver tilført en smule lokalt hormon.
    Jeg mente blot, hvis du stopper med at bruge dem vender tilstanden tilbage.
  • Jeg må hellere slå fast, at jeg da finder at hormoner kan være løsningen for mange kvinder, der ellers må lide unødigt, og for nogle kan det endda betyde, at de ophører med deres kønsliv. Så jo - de hormoner har da givet sin berettigelse, men jeg bliver nu lidt bekymret, når du Persille fortæller, at det startede med en smule blødning - og nu er du der, hvor du får stort ubehag bare du glemmer en pille.

    Dog - har du nu taget dem i mange år, hvorfor kroppen vel sagtens ikke kan undvære denne medicin.

    Da jeg jo først lige har fået dem - begyndte 16. oktober med den 14-dages kur, og så er på 2 x ugenligt nu - har jeg besluttet, at jeg vil trappe lige så stille ned til 4 dages pause, så 5, så 6 - osv. Og så ser jeg, hvad der sker.

    I hvert fald betyder det, at jeg stadig har den medicin, når jeg skal til gynækolog, og jeg er jo nu i fuld gang med behandling for min inkontinens, som jeg faktisk forventer at have ret meget styr på til den tid, så må jeg få talt med denne gynækolog, hvor jeg så - hvis det er nødvendigt - vil tale med ham om et naturpræparat i stedet.

    Jeg KAN simpelt hen ikke få det til at hænge sammen - at man den ene dag overhovedet ikke har anytdning af problem med tynde/tørre slimhinder - og dagen efter har så alvorlige gener, at man skal livsvarigt behandles med hormoner.
  • Jeg fik en ny tid ved gynækolog, så jeg var der allerede lige før jul, og det viser sig, at "synderen" øjensynligt er en nedsunken blære. Jeg skal til kontrol igen i slutningen af marts, men det overvejes med en operation, hvor jeg kan få et "bånd" sat på, så blæren bliver sat varigt på plads.


    Jeg har dog til at begynde med, fået et støttepessar, som jeg kan stikke op som forhindrer inkontinens. Jeg går dog også til træning, og det går bestemt meget bedre, men jeg drypper stadig ved host og nys, og jeg fik at vide af gynækologen at jeg kunne knibe i resten af mit liv og altså stadig have det her problem, for det skyldes den nedsunkne blære. Og klart - der er ingen problemer, når jeg bruger dette støttepessar, men jeg er nu ikke ubetinget begejstret for det, da det jo netop vil slide på mine slimhinder, men det gør jo ikke noget, for jeg kan da bare fortsætte med de hormoner, sagde lægen.

    Nu er det at da jeg i forvejen døjer med migræne, så er det faktisk en af de bivirkninger, som er tiltaget efter jeg er begyndt med disse hormoner, men iflg. lægen, så er det nok "bare" sådan.

    Heller ikke han kunne berolige mig, for de hormoner ER åbenbart noget, alle kvinder mere eller mindre BØR tage mod den sygdom, der hedder overgangsalder.

    Jeg er stadig forvirret. Jeg har været i total ukompliceret overgangsalder i 7-8 år, og der har ikke været antydningen af problemer med mine slimhinder. Jeg har et aktivt seksualliv, og intet - intet - har jeg mærket.

    Min mand og jeg havde samleje en torsdag, om lørdagen fik jeg den tredie menstruation på syv uger (sådan er det jo en gang i mellem med overgangsalder - jeg havde lige haft en meno-pause på fire måneder). Samme dag, altså lørdag begyndte jeg med kløe og irritation, som jeg gættede var et svampeangreb. Min læge gav mig ret i den tanke, men kunne ikke lige undersøge mig, da jeg blødte. De næste dage blev smerterne værre og værre; jeg fik salver og cremer - intet hjalp, og efter et par uger i dette helvede, blev jeg endelig indlagt, og man kom frem til, at det hele netop nok (nok?) skyldtes denne inkontinens, som jeg har haft et par år.

    Så - hormoner resten af mit liv, og ud ad vagten med mig.

    Gynækologen kunne også bare ligegyldigt fortælle mig, at det skulle jeg bare tage, og den skrappe indlægsseddel skyldes, at ellers kan de ikke forstå det i USA, hvor de jo har et andet retssystem end i Danmark, men at det, der stod er helt ligegyldigt. (Jeg gætter at så er man dækket ind, hvis der kommer en retssag, hvor der måske alligevel kan være en, der "ryger i svinget" - det er jo ikke helt så vigtigt her i Danmark, hvis det sker. En eventuel erstatning til de efterladte er jo til at overse her, men ikke i USA.)

    Nejjjj - hvor er jeg beroliget.

    Jeg har valgt at trappe ned med en dag ad gangen, så lige nu er der næsten 14 dage mellem jeg tager en - og jeg har stadig ikke mærket problemer, bortset fra at min migræne altså er kommet tilbage, og den eneste ændring, der er foretaget i mit liv, er at jeg har fået disse "fuldstændigt ligegyldige" hormoner.

    Ingen lytter til mine bekymringer - ingen kan forstå, at en sådan indlægsseddel kan være et problem, ingen kan forstå, hvorfor jeg ikke i lighed med de fleste andre kvinder, bare kritiskløst tager stadset, ingen kan forstå, jeg overhovedet stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af en medicinering - resten af mit liv, sådan "bare lige". Det med migrænen er "nok" noget andet. Hvad er ikke deres problem.
  • Kære lotte123

    Jeg har faktisk haft det i tankerne lige siden vi skrev om det. Heller ikke jeg føler mig helt rolig. Jeg har jo fået cyster på den ene æggestok og kan ikke lade være med at tænke på om de hormoner har skylden.

    Jeg har tænkt mig at spørge gynækologen ved mit næste besøg. Jeg hører ikke efter hendes ord, men efter hendes måde at udtrykke det på.
    Jeg forstår godt din bekymring.

    Jeg har også haft problemer med blæren lige siden jeg fik kolesterolmedicin. Jeg ved det skyldes den. For så snart jeg stoppede med pillerne forsvandt problemet. Men tredie gang jeg blev overtalt til at forsøge blev problemet ved efter jeg stoppede.
    Jeg forbander den dag, jeg lod mig overtale til at forsøge igen.

    Som du måske husker havde jeg jo mere end svært ved at tåle medicin. Jeg blev syg hver eneste gang jeg forsøgte med mere medicin.

    Hvilken slags træning går du til. ???
    Ingen har rådgivet mig om noget som helst.
  • hej Persille,

    Jeg kan naturligvis ikke svare på om dine cyster skyldes de hormoner, men jeg kan sige med ret stor sikkerhed, at du vil få svaret, at det intet har med hormoner at gøre.

    Det er der, jeg er så urolig, for læger kan jo absolut slet, slet ikke se noget som helst uproblematisk ved de hormoner.

    Nu hører jeg jo til den gruppe, der tordner noget mod alle disse p-hormoner, piller, plaster, stav osv osv - men et eller andet sted, så ved jeg, at jeg er for grov, når jeg gør det, for kvinderne FÅR jo ingen information, og dem der får noget, får jo netop at vide, at de der hormoner er fuldstændigt harmløse - og at eventuelle bivirkninger skyldes noget andet, for hormonerne har i hvert fald IKKE skylden.

    Den besked fik jeg jo selv i sin tid - og min læge tog det da heller ikke for gode varer, da jeg fortalte, at jeg øjeblikkeligt fik det bedre, da jeg holdt op med p-pillerne.

    Jeg er så urolig, fordi det er mig - og kun mig - der må vurdere, om jeg vil løbe risikoen, og jeg samtidigt skal finde mig i at på det nærmeste blive truet, når jeg siger, at jeg vil stoppe - det er også sket her, da jeg sagde til gynækologen, at jeg følte mig utryg, at jeg ikke kunne forstå, at noget sådant med tynde slimhinder kunne opstå fra dag til dag fra intet problem til et stort problem, der kræver livsvarig medicinering.

    Der er ingen interesse i at overhovedet undersøge, om der kunne være en anden årsag - for de hormoner løser det jo (eller skjuler/slører årsagen) og så kan det da være lige meget, om jeg eventuelt fejler noget helt andet - det finder vi vel ud af, hvis der sker en anden udvikling en gang. Eller også er det "nok" lige meget.

    Den træning jeg går til er et bækkenbundstræningshold for kvinder med inkontinens. Vi er et hold med vidt forskellige indgangsvinkler, men altså har det til fælles at vi har inkontinens af den ene eller anden form. Jeg er f.eks. den eneste, der har en nedsunken blære - en anden er på genoptræning efter operation osv.

    Jeg er henvist via sygehuset, så det er uden egenbetaling, men jeg har faktisk for år tilbage gået på et bækkenbunds-kursus via AOF, da jeg mente at den slags kunne man altid have godt af at lære noget om. Jeg har således også godt styr på øvelserne, men man kan jo altid lære noget mere, og træning af bækkenbundsmuskulaturen kan man jo ikke få for meget af.
  • Jeg er bange for, jeg må give dig ret. Man føler sig meget alene. Se nu bare med hensyn til kolesterolmedicin. Ingen var interesseret i at det skadede min blære. Ikke engang en smule vejledning fik jeg efterfølgende.
    Det blev forbigået med tavshed og jeg holdt så bare min kæft, for hvad hjalp det.

    Jeg har lige siddet og hørt tv. Erstatninger for fejlbehandlinger skal nedsættes, for nu bliver det for dyrt. De har rundet en milliard.

    Jeg tænker med gru på alle de mennesker, som er blevet fejlbehandlet. Og jeg ryster ved tanken om måske at skulle opereres. Jeg kan kun bede en inderlig bøn inden jeg overgiver mig på nåde og barmhjertighed. At lægen ved hvad han/hun har med at gøre. At bedøvelsen ikke slår mig ihjel, at jeg ikke bare får lov at ligge uden opsyn.

    Jeg tænker på 11 læger ikke kunne hjælpe en lille dreng med smerter i halsen. At han måtte dø, at ingen tænkte på at tage et røngentbillede. Det tænker et "almindeligt" menneske straks på, men ikke læger.

    Jeg tør jo heller ikke lade være med at blive opereret, hvis min gynækolog siger det er nødvendigt.

    Jeg siger intet om min skræk, for jeg vil jo bare blive betragtet som idiot og hypokonder, og det er ikke dem det går ud over.
    Hvis jeg skal være ærlig mener jeg virkelig, de har altså et problem. Lige meget hvem jeg taler med har de ikke tiltro til lægen mere. Det er da sørgeligt, det skal være sådan.

    citat

    Den besked fik jeg jo selv i sin tid - og min læge tog det da heller ikke for gode varer, da jeg fortalte, at jeg øjeblikkeligt fik det bedre, da jeg holdt op med p-pillerne.

    citat slut

    Det er jo godt nok længe siden, men det samme overgik mig. Det var bare noget pjat mente lægen. Men det viste sig jo hurtigt de måtte ændre p pillerne, da alt for mange kvinder døde af blodpropper.

    Så hvor pjattet var det egentligt af mig. Men de praktiserende læger aner jo heller intet. Det er dem, der står for at fremstille medicinen, der ved noget.

    De praktiserende læger får jo ferieophold o.s.v., så er det bedre bare at tage det hele for gode varer, holde mund og tage imod.

    F.eks. ved jeg, (men det er mange år siden nu,) at der blev solgt hjerteklapper, som ikke kunne holde. Så lagde man en pæn sum "under bordet" og de blev solgt alligevel. Lægen, som opererede, anede vel intet om den "lille handel".

    Og hvad foregår der af skandaler i dag. Kunstige hofter, brystimplantater o.s.v. og alt det andet vi ikke har hørt om endnu, der er farligt.

    Kopimedicin, hvor det fortælles, det virksomme stof er helt det samme. Man "glemmer" bare at sige hjælpestoffer o.s.v. ikke er det samme og nogle mennesker bliver syge af det.
    Men skidt med os. Dem, der udskriver medicinen aner intet og dem der ved det holder mund af økonomiske årsager.
    Endnu går jeg ud fra, der er ytringsfrihed, men hvor længe. ?
  • Ja, selvfølgelig har vi ytringsfrihed. Vi er bare fuldstændigt på herrens mark, når der tales medicin.

    P.gr. af min tiltagende migræne har jeg i dag været til akupunktur - det eneste, der virkelig har hjulpet med denne migræne, og min akupunktør er netop meget velbevandret i hvad medicin gør ved kroppen, og der ER pest eller kolera.

    Det kan godt være medicinen hjælper - eller rettere slører - dine symptomer, men den gør også skade andre steder i kroppen.

    Det er f.eks. meget underligt, at hvis man får problemer med blodtryk og skal have medicin for det, så får man pludseligt også problemer med forhøjet kolesterol. Men - nå ja skidt - så får man da medicin for det også, og så kommer der noget andet til - men det medicinerer man også mod - UDEN at overhovedet skænke det en tanke, at tingene hænger sammen - for det gør de ikke i lægeverdenen.

    Fejler du en ting, så bliver den ene ting behandlet - får du så bivirkinger af behandlingen, så er det noget andet, du fejler, som du så også bliver behandlet for, stadig uden tanke for, at det kan være det første, der giver det andet osv......

    Tilbage til hormonerne. Der står bl.a tydeligt i indlægssedlen, at man skal være ekstra opmærksom ved patienter, der lider af migræne; det fortalte jeg gynækologen, og at jeg netop havde fået øget migræne, men det havde han kun et "nå" til overs for - han er jo gynækolog, så han ved intet om migræne - og det kan jeg jo blive medicineret for.

    Ligeledes står der, at man skal være ekstra opmærksom ved patienter, der har problemer med galdeblæren. Jeg har fået min fjernet!! Holdingen: Nå, så er det vel ikke et problem....... Altså jeg producerer jo stadig galde, og da jeg ikke har nogle galdeblære, betyder det øget belastning af lever og nyrer.

    Hov - var der lige en forbindelse til min inkontinens, der har udløst hele "showet"???? Og hvem tænker sådan? Det gør jeg - og kun jeg!!!

    Lægeverdenen ser ingen forbindelse mellem de forskellige organer i kroppen, for de er hver især uddannet i netop deres speciale og kender slet ikke til, at tingene hænger sammen.

    Hormonerne? Ja, det siges, at de kun virker der, hvor de skal, nemlig i slimhinderne, når det tages som stikpillerne. Vås! Selvfølgelig påvirkes kroppen, og især leveren er særlig følsom overfor hormoner - og jeg har jo netop øget belastning af leveren i forvejen p.gr. af den manglende blære - og min akupunktør har helt klart fundet ud af - for længe siden - at det netop er denne øgede belastning, der giver mig migræne - og nu bliver der proppet hormoner på.

    Selvfølgelig giver det migræne. Og jo - det giver stor mening, men desværre kun for mig og min meget kloge akupunktør.

    Mit tilfælde var jo netop akut, og noget tyder på, at jeg slet, slet ikke har brug for de hormoner. Jo, måske fint til en kortvarig kur, da jeg fik dette akutte angreb p.gr. af inkontinens, men jeg HAR jo fået styr på denne inkontinens, jeg ER i gang med træning.

    Jeg forstår stadig ikke argumentet for, at jeg så skal tage hormoner resten af mit liv.

    Valget er mit, kun mit - og jeg vælger at tage chancen. Jeg trapper ud af de hormoner. Lige nu har jeg 12 dages pause - så tager jeg 14, så 16 og så fremdeles til pakken er tom. Jeg er således for længst holdt på med hormoner, når jeg skal til kontrol her i slutningen af marts. Så må jeg tage snakken om nødvendigheden af at fortsætte til den tid. Med den pause jeg foreøbig er på, mærker jeg ingen problemer overhovedet, så to om ugen er i hvert fald ikke nødvendig.
  • Jeg forstår dig. Jeg var også stoppet for længe siden, hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved i dag om de skadelige virkninger af medicin.
    Der kunne jo intet ske ved at se om de kunne undværes.

    Men min læge sagde jo til mig, jeg skulle fortsætte med dem af hensyn til min blære. !!!
    Men hvad f..... fik jeg ud af det. Kolesterolmedicinen ødelagde det, så nu har jeg problemet mere eller mindre.
    Man aner intet og man får det aldrig at vide.

    Og nu vi er ved det. Jeg ville aldrig i evighed tage p piller, dem har fanden skabt. En ung pige, jeg kender, er stoppet. Hun har det bedre uden.

    Hvor mange piger har det dårligt med de hormoner. Der er det ene i vejen og det andet og ingen tænker på det måske kunne være p pillernes skyld. Nej uha da nej.

    Alt for mange piger sulter sig selv. Men ingen undersøger om p piller måske kunne have skylden. Jeg har fået en mistanke.

    Selv 10 årige piger kan få dem, skønt børnelæger advarer og siger de stopper væksten.
    Det ender med vi alle skal medicineres. Det er godt i gang. Fagre nye verden.

    Jeg må hellere holde min mund inden jeg bliver for vred.
  • Endelig kan spiralens hormon stimulere dannelsen af cyster på æggestokkene; dette sker hos ca. 12% af brugerne. Men hos 94% af disse kvinder vil sådanne cyster være forsvundet igen uden yderligere behandling efter et ½ år.
    citat slut

    Hm, jeg undrer mig. Kan en spiral være skyld i cyster, så kan stikpiller vel også.

    Forsvundet igen, jo, men hvad med efter overgangsalderen, når det bliver mere farligt med cyster.
    Nej, jeg må have en snak med den gynækolog. Jeg har aldrig talt med hende om det.
    Hun må da have erfaring med den slags.

    ps. Lotte, jeg skrev også på side tre.
Log in eller Registrér for at kommentere.