Hjem Sind og psyke Ensomhed

Hvad gør jeg ved min gamle Mor.

Redigeret 28 november, 2012, 09:03 i Ensomhed
Hej. Jeg har en Mor på 83 år som er meget trist og modløs. Min Far døde for 2 år siden og de havde været gift i 62 år. Hun er rimelig frisk og ved godt helbred.
Det har været svært for hende og hun forventer nu at vi børn skal tage over, der hvor min Far slap. Det er en evig kilde til diskussion, idet vi jo ikke kan være hos hende hele tiden og hun inviterer meget sjældent gæster.

Jeg er en søn på 52 år og min søster er 65 år. Vi føler ikke vi kan leve vores liv uden at vi hele tiden for dårlig samvittighed over ikke at tage os af hende. Det er umuligt at trænge igennem med nye ideer, hvilket jeg godt kan forstå, men hvis hun vil forsøge at gøre sit liv bedre, må hun også indse at der skal ændres på måden hun gør tingende på. Gode ideer søges ??????

Kommentarer

  • En evig kilde til diskussion. Er det med din mor. Hvis, så er det altså synd.
    Nu må jeg bare sige, hvordan jeg selv ville føle det.

    Hvis det skete med mine børn ville jeg hele tiden føle en endnu større længsel. Jeg ville tænke på, hvordan jeg nu skulle forklare det hele, så de ikke misforstod.
    Jeg ville kontakte dem endnu mere og samtidig være fyldt med både længsel og dårlig samvittighed.

    Mine børn bor ikke i nærheden, så jeg ser dem ikke så ofte. Men vi kan skrive sammen på mail. Og sommetider dukker de uventet op. Bare lige en time.
    Det er jeg rigtig glad for. De siger aldrig jeg forstyrrer dem. Måske har de ikke tid lige i øjeblikkket, men de ringer tilbage. Af den grund har jeg fred i sjælen.


    Den computer, jeg har. Det er en gave fra mine børn.
    Men hold da op, hvor var jeg nervøs. Men de insisterede og ordnede alt.
    Til at begynde med ringede jeg hele tiden til mine børnebørn, for at få råd.

    De morde sig kosteligt over mig og hjalp. Jeg var rent til grin engang imellem, men det gør ikke noget.
    Jeg var bange for at trykke på en tast, jeg ikke måtte. Tænk, hvis politiet stod uden for døren.
    Mine børn griner og siger: Kan du huske du ikke troede, du kunne klare det.
    Øh ja, det kan jeg godt. Min søn siger, alt hvad du skriver er som en åben bog.
    Det husker jeg på. Og nu kan jeg ikke undvære den. Jeg har også spil, risikoen er, jeg sidder her for meget.

    Nå men, at din mor ikke inviterer gæster, forstår jeg godt. Hun orker det ikke. Men måske en besøgsven kunne hjælpe.
    Bare det at have nogen at snakke med engang imellem er jo dejligt.

    Min mor ville intet, men "nogen" fik på en eller anden måde gennemført der kom en besøgsven. Hende var min mor meget glad for. Jeg opdagede det først lang tid efter. Min mor holdt det skjult. Hvorfor, jeg aner det ikke.
    Måske var hun slet ikke klar over, det var en besøgsven. Jeg tror det faktisk ikke.
    Kunne noget af dette måske være en ide.
  • Jeg kan godt forstå, at det må være svært for din mor at blive alene efter så mange år. Hun har jo alt andet lige også en stor sorg, der kan være endog meget svær at bearbejde.

    Du skriver, at hun forventer, at I – din søster og du – tager over der, hvor din far slap. Har hun direkte sagt det? Eller er det noget, I har gættet jer til?

    Det er da muligt, at der er fysiske ting, som din mor ikke kan, og det må hun naturligvis have hjælp til, men der er jo ingen, der siger, at det absolut skal være jer, der skal ordne alle de praktiske ting.

    Jeg ved desværre kun alt for godt, hvor lemfældigt den offentlige hjælp nu om dage er, men har I mulighed for at se på din mors økonomi, så der kan blive plads til, at der kommer nogen – f.eks. fra et hjemmeservicefirma – der netop kan klare disse praktiske ting? Måske du og din søster kan hjælpe lidt med økonomisk, hvis det er?

    Måske din mor skal have jeres hjælp til at nogle ting kan blive gjort mere hensigtsmæssige for hende, og netop noget sådant kan være til gavn for alle parter.

    Nu er din mor rimelig frisk, hvorfor det kunne være en rigtig god ide, at I sætter jer sammen med hende, fortæller hende, at I har det dårligt med, at skulle gå og have dårlig samvittighed – hvorfor I sammen må lave nogle gode aftaler, som I alle har det godt med.

    Persille foreslår en besøgsven, og det er en rigtig god ide. Det ville være godt, om I kunne hjælpe jeres mor til at få en sådan, og måske en, der har lyst til at gå en tur med hende, følges med hende i byen osv. Der kunne jo godt være mere end en, hvis der i nabolaget fandtes en, der netop kunne have lyst til at kigge ind en gang i mellem også.

    Og – det ville da netop også være helt fint hvis der var et barnebarn eller to, der kunne hjælpe hende lidt med en sådan computer, som Persille også nævner. Jeg mener, at Ældresagen faktisk kan rådgive om noget sådant, da de vist netop har fået udviklet en model, der gør at også ældre kan være med der.

    Jeg foreslår at du og din søster prøver at lave nogle aftaler med jeres mor, om hvornår og hvor tit, I har overskuddet til at besøge jeres mor – have hende på besøg, også så det netop bliver spredt, og ikke lige oven i hinanden, og det kan måske være lidt mere rart, hvis I på forhånd har sørget for, at I ikke skal piske rundt med alle mulige praktiske ting, for det er der andre, der kan klare.

    Det er også vigtigt, at I fortæller jeres mor, at I naturligvis gerne vil være der for hende, men I har jo også et liv med arbejde, familie, interesser osv. så I kan måske ikke være der så ofte, som hun måske gerne vil, hvorfor I da også vil hjælpe hende til at kunne have nogle gode år – uden I er der hele tiden.

    Hvordan fungerer Ældresagen i din mors område? Der er mange gode tiltag, hun kunne være med til, hvis hun havde lyst.

    Men – det vigtigste er, at I taler med hende om det – forstår, at hun har det svært, men at det ikke bliver nemmere for nogen af jer, hvis I skal gå og have dårlig samvittighed hele tiden.
  • Henrik, jeg giver min læges råd videre til dig.
    Jo mere hjælp i giver jeres mor, jo mindre hjælp får hun fra kommunens hjemmepleje.
    Nu skriver du ikke om din mor får hjemmehjælp, men hendes høje alder taget i betragtning, vil der være nogle muligheder.
    Jeg er noget yngre end din mor, jeg blev alene for to år siden, ret tæt på guldbryllyppet.
    Min svigermor var ældre end din mor, da hun døde. Det var ikke hende der forlangte noget af os, men hjemmeplejen.
    Jeg fik rådet af vores læge, at jeg skulle sige nej til at hjælpe, ikke til at besøge hende.
    Så længe det ser ud til, at det hele fungerer, så får din mor ikke den hjælp hun er berettiget til.
    Det sidste halve år, havde jeg to døende, den ene var min mand, den anden min svigermor. (De døde begge to samme aften og på samme tidspunkt).
    Ca. tre uger før de døde, måtte jeg simpelthen sig fra overfor kommunens krav omkring min svigermor, og bede dem om, at passe hende 100% og ikke mere belaste mig med krav om det ene eller det andet.
    Hvis din mor er rimelig frisk, findes der en masse muligheder for ældre.
    I mange byer er der lavet ældrecentre, som i praksis fungerer ved hjælp af frivillige. Der er mange forskellige aktiviteter, eller de kan bare komme og købe en kop kaffe og få en sludder med andre ældre og friske mennesker.
    Der er hyggeligt på disse ældrecentre. Jeg kender flere der er glade for at komme der. Nogen kører bare for at spise der og få en sludder om mangt og meget.
    Jeg har brugt disse ældrecentre i foreningsøjemed, derfor ved jeg, der er hyggeligt og rart.
    Nogen går til gymnastik, som også tilrettelægges for svage ældre. Der er utroligt mange aktiviteter.
    Det er steder for friske ældre mennesker, men også for dem der er mere eller mindre selvhjulpne. De er åbne for alle pensionister.
    Det handler også om, at man får et fællesskab med andre på sin egen alder. Det behov kan børn og børnebørn ikke dække.
  • Hej alle og tak for jeres indlæg.

    " min Mor har ikke brug for hjemmehjælp og klarer sig fint uden.
    Problemet består primært i manglende initiativ og lyst til at se og forstå andre mennesker, og det er der faktisk ikke noget nyt i.

    Hun bruger min Søster meget og forventer at hun står der når hun skal bruge hende. Min Søster har prøvet rigtigt mange gange at få en venlig og fornuftig snak, men min Mor er hurtig til at skifte emne og bliver meget konfliktsky.

    Hun er rigtig god når hun skal ud, men inviterer andre hjem til sig selv, er ikke et "hit". Hun er medlem af Ældresagen og bruger også nogle af deres steder og tiltag. Hun går til gymnastik og klarer sig ellers fint.
  • Så kan din søster sige fra. Hvori består problemet?
    Det kan ligeså godt være hos dig og din søster problemet ligger. I kan af gode grunde ikke vide, hvordan det er, at være over 80 år.
    Jeg er 69 år. Jeg orker da heller ikke at invitere nogen. Mange af vennerne er allerede døde, jeg har ikke behov for nye venskaber.
    Jeg har mine interesser, men en dag når helbredet ikke mere tillader mig, at bevæge mig frit omkring, så kan jeg ikke mere dyrke min frihed.
    Jeg ved ikke hvad du forventer af en gammel kone, som din mor jo er.
    Af naturlige årsager, bliver man let ensom når man bliver så gammel.
    Din søster kan bede din mor om, at finde nogen jævnaldrende at snakke med. De forstår meget bedre hvad det handler om, end ens voksne børn gør.
    Der er forskel på at være ensom (uden venner) og være ensom rent sjæleligt. Man kan være ufattelig ensom selvom man er omgivet af mange mennesker.
    Sådan er det bare. Accepter din mor som hun er. Har hun brug for jeres hjælp til praktiske ting, så henvis hende til et hjemmeservicefirma eller hjemmeplejen.( Det hedder det også, selvom det kun er rengøring).
Log in eller Registrér for at kommentere.