Hjem Smerte Åben debat om smerter

Lændesmerter - ingen kan finde årsag

Redigeret 27 juni, 2013, 00:31 i Åben debat om smerter
Jeg er en ung kvinde på 22 år

•ryger ikke
•drikker kun sjældent en genstand eller to. Og bestemt ikke hver uge.
•er moderat aktiv: cykler, svømmer og træner (fitness)
•har ingen kendte sygdomme
•er normalvægtig
•spiser sund og varieret kost
Gennem flere år (vi snakker siden 2006-07, vil jeg mene), har jeg haft lændesmerter og det er kommet pludseligt og har arbejdet sig værre og værre med tiden. Jeg kan ikke komme i tanke om et fald, løft el. lign., der skulle have udløst smerterne og heller ikke om nogen i familien med lignende smerter.

Smerterne tog til og jeg besøgte læge, der sendte mig til fysioterapi. Fys'en mente, min ryg var skæv, men lægen var uenig og derfor tog jeg i 2009 til et privathospital og fik foretaget en MR. Denne viste en skoliose (skæv ryg) på ca. 11-13 grader (husker ikke den præcise grad) samt en lille prolaps i en af de nederste lændehvivler. Læge mente dog ikke, at hverken prolaps el. skoliose var af grad nok til at skulle kunne give smerter.

Jeg fortsatte med fysioterapi 3 gang eom ugen og begyndte på træningsklinik 2 gange om ugen - senere 3. Og fysioterapien hjalp til at 'knække' stikkende smerter væk, men der var ingen forbedring i det hele taget.

Fysioterapeuten sagde, at han kunne fortsætte med at give mig behandlinger, men at han ikke kunne afhjælpe problemet. Og jeg fortsate med træning. Jeg rykkede fra træningsklinikken til et fitnesscenter, hvortil fysioterapeuterne var tilknyttet og fik her lagt et program, der tog hensyn til min ryg og skulle muskelopbygge.

Nu i 2012 træner jeg stadig i fitnesscenter og er ligeledes begyndt at svømme og cykle. Men tilstanden er blot blevet værre.

Jeg fik fornylig foretaget en ny MR, der skulle bestemme, om jeg har gigt og denne viste ingen tegn på gigt og heller ingen tegn på ændringer i prolapsen, så nu har sygehuset opgivet at finde grundlag for mine smerter og foreslog mig at kontakte egen læge og bede om henvisning til et smertecenter. Jeg har booket tid hos min læge og skal så til samtale herom.

Men jeg må sige, at jeg føler, at jeg står på bar bund mht. mine lændesmerter og hvad de skyldes og hvordan jeg kan forbedre situationen. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om nogen kender til lignende?

Mine smerter sidder som sagt i lænden og stråler ud i højre ben. Smerterne er der om morgenen, når jeg står op og forbedres ved motion. I løbet af dagen, især hvis jeg sidder meget ned, får jeg en irriterende smerte, en stikkende smerte, jeg mange gange kan afhjælpe med nogel øvelser fra fysioterapeuten, der giver et knæk fra lænden og så aftager smerten. Dette kan jeg så gøre nogle gange i løbet af dagen, men omkring klokken 14, begynder jeg at få konstante smerter, som ikke længere er stikkende men med et slags vedvarende tryk og smerterne tager så ved hele aftenen igennem og omkring klokken 19, kan jeg ikke længere holde til at stå, gå eller sidde og kan bare ligge mig ned og forsøge at ligge 100% stille, så smerterne kan falde lidt til ro. Men smertefrit bliver det ikke, af at jeg ligger ned.

Motion har som sagt haft en god virkning for mig og jeg ser det bestemt også som vigtigt at træne muskulaturen. Men jeg passer meget på ikke at overbelaste min ryg og jeg træner hellere de mindre muskler og mange forskellige, end at klø for hårdt på. Jeg har, det at øvelserne skal være skånsomme, meget i tankerne.

Men som sagt er smerterne taget drastisk til og jegved ikke længere, hvad jeg kan gøre. Jeg føler ingen forbedring og nu føler jeg mig faktisk også ret magtesløs, da lægerne ikke kan finde noget på scanningsbillederne.

Er her nogen, der keder til lignende problematikker, har foreslag til hvad jeg kan gøre eller noget helt trejde, så lytter jeg gerne.
«1

Kommentarer

  • Hej Avon


    Som du beskriver dine symptomer er der næppe meget sygehuset kan gøre, de kan jo kun hjælpe hvis der skal skæres eller der er decideret gigt.

    Det er vigtigt når man år rundt med mere eller mindre kroniske smerter som du, at du også tager noget kosttilskud med vitaminer, mineraler og fiskeolier, simpelthen fordi din krop forbruger flere næringsstoffer ved smerter end normalt. Og i vore dage har fødevarerne ikke den samme næringsværdi som i gamle dage, dels pga intensiv dyrkning -hvilket selvfølgelig kan omgås ved at spise økologisk -men også pga forædling. Fx. smager antioxidanter bittert og da folk hellere vil have søde gulerødder, er bitterstofferne stort set avlet ud.

    Du skriver at du har smerter om morgenen der stråler ned i det ene ben, det tyder på at en nerve bliver klemt, men at afklemningen aftager når du dyrker motion. Opbygger du myoser under søvn eller i løbet af dagen, vil musklen hæve og en sådan hævet muskel vil kunne klemme på nerven. Jo flere spændte muskler, jo større område af nerverne bliver klemt, og det kan forklare hvorfor det virker som om dine smerter og symptomer bliver værre i løbet af dagen.

    Det er godt at du træner. Følger du stadig programmet som fysioterapeuten har lagt, eller har du lavet lidt om. Du skriver nemlig at du er meget omhyggelig med at øvelserne skal være skånsomme og at du hellere træner de mindre muskler.

    Undskyld, men det virker altså helt sort på mig. Den nyeste rygforskning har vist, at den bedste rygtræning ikke er "så skånsom som muligt" men derimod så hård som muligt, forstået sådan at du gerne må have rigtig godt ømme muskler efter træning, men at selve dit rygproblem ikke må blive værre. Med andre ord, skal du kunne komme dig oven på træningen i løbet af et døgn. Du skal så træne 2-3 gange om ugen. Og træningen må godt gøre ondt, så længe smerten kun er der når du udfører øvelsen, fraset altså muskelømhed.

    Dit fokus skal være på de store muskler i ryg og også mave, bækken og lår, altså muskelkorsettet. For det er disse muskler der skal bære dig og stabilisere din ryg, de små muskler er kun til finjusteringer. Hvis dine store muskler, der jo bærer dig og din ryg gennem hele dagen, ikke er tilstrækkeligt trænede, så kan de netop give de myoser der givet trykker på dine nerverødder!

    Mon ikke også din fysioterapeut har været lidt inde på dette her?

    I tillæg til den hårdere træning skal du have noget balancetræning også, her kan jeg anbefale Mensendick, der er meget velegnet til folk med dit problem. Og her vil du også få trænet de små muskler på en rigtig god måde.

    Derudover tror jeg at det vil være godt for dig med massage ved en uddannet massør eller fysioterapeut, samt varmt-vandsbassin-træning.

    Jeg synes du skal få talt din træning igennem med din fysioterapeut. Han/hun skal være godt inde i optræning af rygge, der er sket rigtig meget på den front de sidste 4 år, så måske du skal overveje at gå ved en anden hvis din nuværende ikke er opdateret.
  • Det, du skriver om vores fødemidler, tror jeg ganske bestemt på.

    Min mand hørte i radioen en bonde, som fortalte han opgav at dyrke økologiske majs. Hver eneste gang han havde lagt frøerne i jorden kom kragefuglene og åd dem.
    Dem, der dyrker almindeligt med alt hvad dertil hører af gift o.s.v. havde ikke noget problem. Selv fuglene har fundet ud af det.
  • Jeg ikke uenig i ovenstående, men min første tanke, da jeg læste dit indlæg, gjaldt din seng og dine arbejdsstillinger.

    Du kan træne og få fysioterapi aldrig så meget, sørge for aldrig så meget rigtig kost, men hvis du "ødelægger" det hele ved at ligge på forkert underlag om natten eller sidde forkert/have forkerte arbejdsstillinger hver eneste dag, så løser det jo ikke dit problem.

    Så, hvis jeg var dig, så var det også der, jeg ville søge noget hjælp til ændring af.
  • Mange tak for jeres besvarelser!
    Nu er det lidt svært at huske det hele, men jeg forsøger, så godt jeg lige kan, at få besvaret det hele.

    - Jeg tager fiskeolie og multivitaminer hver dag. Og det har min læge bakket op. Og jeg er ikke blevet foreslået yderligere. Har du noget specielt i tankerne, når du siger kosttilskud?

    - Mht. træningen og når jeg siger 'så skånsomt som muligt', så mener jeg ikke let og overfladisk træning. Her taler jeg om, at jeg stadig benytter min frysioterapeuts tilrettelagte træningsplan (som også under tiden er blevet revideret - øget belastning mv.) og ligeledes også, at der er tale om mere skånsomme positioner og øvelser for ryggen - eks. en del med bold.

    - Mht. seng og siddestilling, så jeg har købt en god kontorstol, til når jeg skal læse og den er bestemt god i fht., når jeg f.eks sidder til forelæsning. Og ligeledes har jeg købt en seng (det er jo et smagsbegreb, men god i min mening) á la tempur og jeg kan tydeligt mærke forksel, hvis jeg eks. overnatter et andet sted eller en weekend hos familien. Så jeg synes, den er god.
  • Det var naturligvis bare et forslag, som lige slog mig.

    Men - en ting er, hvad man selv synes er godt - noget andet, hvad der så rent faktisk er det, lige præcis for dig. At man sover dårligere, eller anderledes, når man kommer i en anden seng er jo meget almindeligt, og ikke nødvendigvis tegn på, at ens egen seng så også ER bedre. Der er jo gerne et hav af andre faktorer inde - lyde, lys, oplevelser osv.

    Jeg vil da foreslå dig - og det koster jo ikke noget - at lige tale med fysioterapeuten om det. Måske du simpelt hen skal have en helt professionel vurdering af seng og stol.

    Måske du også skal have en vurdering af din søvn. Jeg har netop selv fået nogle problemer med nakkespændinger, og har ikke forstået, hvad det nu kunen handle om, men min mand fortæller mig, at han netop har bemærket, at ikke blot snorker jeg, jeg er også ualmindelig anspændt i min søvn. Det skal jeg så have gjort noget ved, men jeg kan jo lave alverden med øvelser - jeg ødelægger det hver nat.

    Det kunne jo være, du netop har sådanne spændinger i din lænd, når du sover.
  • Hej Avon

    Er du blevet undersøgt for D-vitaminmangel?

    Du skriver ganske vist, at du spiser sundt og varieret og tager en vitaminpille hver dag. Men i en almindelig vitaminpille er der ikke meget d-vitamin, og mange danskere mangler faktisk D-vitamin ifølge en stor undersøgelse, der blev foretaget for nogle år siden.

    http://osteoporosedoktor.dk/nyt-om-knog ... -d-vitamin

    Måske er der Netdoktor-brugere, der vil sige: ”Kameliadamen har da fået D-vitamin på hjernen!” For det er vist 3. eller 4. gang på få dage, jeg har foreslået D-vitaminmangel som forklaringsmulighed. Men hellere én gang for meget end for lidt! Og det kunne jo være.

    Jeg har flere tekster på lager, der beskriver symptomer ved D-vitaminmangel. Teksterne er lidt forskellige, men jeg tager den, som virker mest oplagt i dit tilfælde:

    ”En D-vitamin mangeltilstand debuterer gerne med smerter i lænden, der gradvis glider ned i benene og der er ømhed ved sammentrykning af rygsøjlen. Det bliver svært at rejse sig fra en stol uden at skulle bruge armene til hjælp. Sluttelig kommer triadeklangen: Smerter, træthed og depressive symptomer.”

    Teksten stammer fra Depressionsforeningens hjemmeside. Jeg kan desværre ikke give dig et link, eftersom Depressionsforeningen har slettet den side, hvor citatet stod.

    Det var bare et forslag.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Igen, tak for jeres svar!

    Det kan da godt ske, at jeg spænder i lænden om natten. Men hvordan skal jeg 'få det tjekket'? Jeg spurgte min kæreste, og han siger, at han ikke synes, der er noget unormalt ved den måde, jeg ligger på. Men det er måske også svært for ham at ane, når jeg har haft problemerne i flere år.
    Jeg synes måske selv at fornemme, at jeg ligger meget i samme position om natten og ikke vender og drejer mig så ofte. Og det giver kæresten mig også ret i.

    Jeg anede slet ikke dette omkring D-vitamin. Men det er da værd at forsøge sig med et D-vitamin tilskud. Måske endda det bare er generelt en god idé, når nu vi går en kold og mørk vintertid i møde.
  • Hej Avon

    Hvis jeg var dig, ville jeg bede lægen om en blodprøve til undersøgelse af, om du mangler d-vitamin (og eventuelt andre vitaminer og mineraler, når nu lægen alligevel skal tage en blodprøve).

    Det er klart, at du også bare kunne begynde at tage tilskud og se, om det hjælper. Men det må være vigtigt for dig at finde den nøjagtige årsag til dine smerter og gøre noget ved den årsag, så det kapitel af dit liv kan blive afsluttet.

    Hvis dit D-vitamin-niveau er normalt, så er det jo bare godt. Og så kan du gå videre til næste mulige årsag.

    Men ligegyldig hvor god din træning eller din fysioterapeut er, så gælder det jo bare, at hverken træningen eller fysioterapeuten kan gøre noget ved D-vitaminmangel.

    Mange hilsner og god bedring

    Kameliadamen
  • Hej igen

    Godt at høre at du går til den i træningscenteret! Som de andre, synes jeg dog lige du skal vende det en ekstra gang med din fysioterapeut -og få målt din vitamin-status, du ville blive forbavset hvis du vidste hvor mange der går rundt med D-vit mangel.

    Ud over det kosttilskud du nævner, kan jeg anbefale zink og magnesium, helst som hhv. zink-citrat og magnesium-citrat, for magnesium er magnesiumfosfat også ok. Det skyldes at mange har svært ved at optage det hvis det er -oxid (som i zinkoxid) og så ryger det jo bare ud i kummen.

    Måske du via din læge eller smerteklinik kan komme på ryg-træningsophold, der vil du kunne træne mere optimalt fordi du ikke også skal arbejde og købe ind mm.

    Hvis dit problem fortrinsvis er myoser i lænd/bækken, så snak med din fysioterapeut om du kan få shokbølgeterapi -han vil nok se lidt mærkelig ud i hovedet for lige nu bruges det primært til betændte sener i mindre områder, men jeg er selv blevet "reddet" fra kroniske myoser der bare ikke kunne forsvinde på den måde. Det skyldes at ved længere tids myoser opstår der en kronisk inflammation i musklen, og som reaktion herpå dannes der mikroskopiske kalkaflejringer inde i musklen, der nåde virker irriterende og som spærrer for musklens kommunikation med blodet -det er med til at gøre inflammationen kronisk.

    Shokbølgen kan komme ind og smadre aflejringerne og komme på steder hvor man ikke kan massere i det hele taget. Jeg overtalte min fysioterapeut til at give mig shokbølgeterapi på hele lårets forside på begge knæ. Han havde aldrig prøvet så stort et område før, og jeg kan hilse og sige at det gjorde jävla ondt både under og i dagene efter behandlingen, i starten så jeg slet ikke vidste hvor jeg skulle gøre af mig selv. Men efter 3 uger kunner jeg mærke en forbedring og nu er mine muskler næsten normale igen og jeg kan strække ud som alle andre. Jeg havde ellers prøvet alt og lidt til i årevis.

    Håber det bedste for dig
  • Jeg ville prøve sundhedsiden .dk de fjernede mine smerter som en fys og kiropraktor ikke kunne klare efter 12 behandlinger og masser af penge :-)
Log in eller Registrér for at kommentere.