Hjem Sex & samliv Åben debat om kønssygdomme

HIV

Hej, jeg havde ubeskyttet sex i fredags, og i dag (mandag) er jeg vågnet op med feber, hævede mandler og smerter i led. Altså influenza-symptomer. Jeg har været rundt på nettet og kigge, og det er præcis de symptomer der er for HIV. Dog står der at man først mærker symptomerne 1-4 uger efter. Jeg ville så bare høre om der er en risiko for at jeg har fået HIV? (det skal lige siges at jeg ikke aner om min partner var HIV-smittet).

Kommentarer

  • Hej Anonym

    Når man dyrker ubeskyttet sex er der en hel del konsekvenser -og det er en del af det at blive voksen at tage disse konsekvenser uanset hvor ubehagelige de måtte være. Sex er sjovt og dejligt, men det kan ændre dit liv i en retning du ikke ønsker for evigt! Og det er bare så enkelt at undgå: BRUG DOG KONDOM! -Eller hold dig på måtten. Der er ingen mellemvej -p-piller beskytter ikker fuldstændigt mod graviditet og slet ikke mod kønssygdomme, en information der er vigtig uanset køn.

    Medmindre du og din partner sammen har været nede og blive testet for kønssygdomme, må du betragte ham/hende som værende smittet af:

    HIV
    Clamydia
    Syfilis
    Gonorré
    Kønsvorter (der med tiden hos nogle kan give kræft)

    Både HIV og syfilis kan give influenza-agtige symptomer allerede efter et par dage, men du kan selvfølgelig også bare have en forkølelse/influenza.

    Du bliver med andre ord nød til at få taget blodprøver hos din læge. Havde du sat dig ind i risikoen for HIV inden du gik i byen, ville du nok også vide, at man inden for 48 timer efter udsættesle for smitte kan få en anti-HIV medicin coctail, men det er for sent nu. Selve svaret på om du er blevet smittet med noget som helst kan først gives om 1 måned, HIV tidligst om 3 måneder. Det skyldes at din krop først skal danne de antistoffer man måler på.

    Jeg håber denne oplevelse kan få dig til at huske kondomer næste gang.
  • Rolig nu mester.. Du behøver ikke at grave i såret! Jeg er udemærket klar over diverse konsekvenser, og jeg gør det aldrig igen. Det undrer mig bare at der alle steder på nettet står 1-4 eller 2-5 uger efter smitterisiko. Så skulle man ikke tro at det kunne sprede sig så hurtigt.
  • OK, godt at du har forstået alvoren. Jeg undres bare over hvor mange der skødesløst gambler med deres og andres helbred. Jeg lader nu beskeden stå, forhåbentlig falder andre over den inden de begår lignende dumheder.

    Nu ved jeg jo ikke hvor du har kigget efter HIV-information på nettet. Jeg kan anbefale

    http://laegehaandbogen.dk/legehandbogen ... -1775.html
    http://www.ssi.dk/Aktuelt/Temaer/HIV.aspx

    der skulle du få de seneste officielle onformationer der bla. anbefales til læger.

    Grunden til at der kan stå noget forskelligt om hvornår man kan mærke at man har fået HIV, er at det kommer an på din almene sundhedstilstand, og hvilken under-virus-stamme du har fået. Dertil kommer at nogle mennesker har sværere ved at blive smittet end andre, det gælder bla. direkte efterkommere fra mennesker der har overlevet middelalderens pest-epidemier. De overlevede pesten fordi de havde en variation på den celle-overflade-receptor (en slags nøglehul) som pestbakterien skulle bruge til at komme ind i cellen, der gjorde at pestbakterien havde sværere eller slet ikke kune binde til receptoren, og altså dermed heller ikke komme ind i cellen og inficere den. Det er i hvert fald teorien. Hiv-virus bruger samme receptor som pest, og vil på samme måde have sværere ved at komme ind i cellen hvis receptoren ser anderledes ud end hos flertallet.

    Det gælder egenligt alle kønssygdomme, at nogle mærker symptomer rimeligt hurtigt mens andre slet ikke får symptomer men stadig kan smitte. Det er derfor man bliver nød til at antage at en utestet partner har den liste af sygdomme jeg skrev i det sidste indlæg -indtil det modsatte er bevist.

    Det tager også lang tid før man kan afgøre om man er blevet smittet, da det er antistofferne mod HIV-virus der måles på og ikke HIV-viruset i sig selv.

    Men hvis jeg var dig, ville jeg trods alt være mere bekymret for syfillis, der er i stærk stigning i disse år. Syfilis inficerer alle organer inkl. hjernen. Hvor lang tid der går før den har bredt sig og gjort skade over alt, er som HIV meget forskelligt. For nogle går der uger, for de fleste flere år. Hjerne-syfilis er meget grimt. Det giver hjernebetændelse, delir som alkoholikere, demens og sindssyge.

    Syfilis kan for det meste behandles let med antibiotika. Jeg skriver for det meste, fordi der desværre er begyndt at komme resistente stammer i DK fra udlandet. Det betyder at det er noget sværere at behandle, man vil skulle have flere slags antibiotika, men man vil stadig kunne blive rask.

    Hvis du bor i en større by, vil der ofte være et sted hvor du kan blive testet for det hele helt anonymt. Du skal tage derop nu, så vil de tage det der hedder en 0-prøve, altså den blodprøve de bruger som sammenligningsgrundlag for de næste. De vil også kunne sætte dig i behandling hvis det er nødvendigt.

    Fordelen ved det er også, at du får et kort der beviser for hvad og hvornår du er testet. Så hvis du møder kvinden i dit liv, og har beskyttet dig hver gang inden, vil du ærligt kunne sige at du ikke har nogen kønssygdomme, og det er da ikke den værste score-replik.
  • Ellers kig dig omkring på www.hivzonen.dk - der er rigtig meget god information:)

    Gitte
  • Asklepios, er det samme besked du giver den unge pige der har kørt uden cykelhjlem og ligger kvæstet på vejen? Er det samme besked du giver til din gamle ven som efter 20 år langt om længe har fået lungekræft af for mange smøger?

    Dine kommentarer er ubrugelige for folk der har brug for hjælp. Deres angst er løftet pegefinger nok.

    Please change.
  • Du kan blive testet for virusset og nødvendigvis ikke kun for HIV antistoffer, hvilket tager uger....
  • Øh, nej Cody


    Jeg begynder ikke at fortælle om hiv til folk der er faldet på cykel eller rygere med lungekræft, det giver ligesom ikke rigtig mening, vel?


    Mange er bare rigtig bange for hiv, her fortæller jeg at der også er andre kønssydomme man bliver nød til at blive testet for hvis man har dyrket usikker sex med en partner man ikke kender -fordi sandsynligheden for at blive smittet med dem er langt størrere. Men ikke alle læger er opmærksomme på at syfilis faktisk er i stor stigning blandt unge i disse år. Sygdommen har været stort set udryddet herhjemme i årevis og kun dukket op hos udlændinge eller hos personer der har været i udlandet. Derfor er det vigtigt at man er opmærksom på at man også skal testes for den, da den er meget alvorlig.

    Og desuden er det tåbeligt at gamble med sit og andres liv bare fordi mand(d) ikke gider at tage "frakke" på.

    Hvad er for øvrigt relevansen i din kommentar? Føler du dig truffet?
Log in eller Registrér for at kommentere.