Hjem Astma og allergi Astma

Meget besværet vejrtrækning efter 50 år som kok. What to do?

Redigeret 28 september, 2012, 11:32 i Astma
Hej

Jeg skriver her på vegne af min morfar der lider af meget besværet vejrtrækning. Han har gennem snart 50 år arbejdet som kok i køkken og lægen siger at han har problemer med vejrtækning pga. fedt i lungerne (fra komfur, friture osv.)

Han har været hos sin lokale læge MANGE gange med det og prøvet diverse mediciner og også været til forskellige tests på sygehuset, men lige lidt hjælper det.

Jeg har selv astma og store problemer med at trække vejret men hans problemer er meget værre.

Det er ligemeget hvad der bliver gjort, og hvilken medicin han får, der sker ikke noget, og det bliver kun værre og værre. Han kan tit se ud som om han er ved at blive kvalt.



Kan det virkelig passe at der ikke er noget at gøre ved det? Er der ikke andre der har samme problem?


Mvh. et bekymret barnebarn

Kommentarer

  • Der er det pokkers ved lungesygdomme, at tabt lungefunktion desværre ikke kommer igen.

    Du skriver at din morfar har været til diverse tests på sygehuset med ikke på hvilken afdeling, ud over at det selvfølgelig nok er noget lungemedicinsk.

    Hvis din morfar ikke allerede har været det, vil det være en ide at få ham tilknyttet en lungemedicinsk afdeling, det lyder til at hans tilstand godt kunne være en specialistopgave at behandle.

    Derudover vil det være relevant at få ham henvist til en afdeling for miljø- og arbejdsmedicin da det tyder på at det er en arbejdsskade han har. De har ekspertisen til bedre at kunne fortælle hvad der har udløst det og det kan måske have betydning for hans behandling og måske arbejdserstatning.

    Desværre skal du nok ikke forvente at der kan gøres det helt store for din morfar. Hvad lungesygdomme angår er eneste effektive mulighed at forebygge. Det er også derfor det er en så dårlig ide at ryge...
  • Jeg kan desværre ikke svare dig på, hvilken afdeling det har været, men som du siger, er det nok lungemedicinsk.

    Derimod ved jeg at han ikke har været på noget arbejdsrelateret, men det er da så underligt at hans egen læge ikke har henvist ham, når han trods alt ved hvad det skyldes. Det vil jeg prøve at undersøge nærmere.

    Der er desværre ikke nogen erstatning at hente, da han har været selvstændig de sidste 35 ud af de 50 og hans arbejdsgivere fra før det næppe har noget ansvar og nok heller ikke lever idag :-)
Log in eller Registrér for at kommentere.