Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Stærk, stikkende smerte i venstre bryst

Redigeret 24 august, 2012, 00:52 i Hjerteproblemer
Hej alle :-)

Jeg er en ung pige på 19 år, 173 cm og 61 kg. Jeg har gennem de sidste år oplevet en stikkende smerte i venstre bryst, hovedsageligt ved høj puls under træning. De sidste måneder er smerten dog også opstået ved dybe eller hurtige vejrtrækninger samt i hvile. Jeg får ondt under vejrtrækning og ofte høj puls/hjertebanken. Det går normalt over efter et par minutter hvis jeg sidder/ligger stille, trækker vejret meget roligt og trykker bestemte steder på brystet. Jeg er nu begyndt at løbetræne for at komme i bedre form, men det er en hindring da jeg får ondt hver gang så snart pulsen kommer op.
Min form er nogenlunde, jeg ryger ikke og drikker vidst ikke mere end hvad man nu gør som teenager :-). Jeg har dog før haft problemer med både stress, depression og en mild form for angst.

Håber i kan hjælpe :-)

Kommentarer

  • Indstillinger
    Hej Lolsen

    Vi har tidligere i disse spalter gentagne gange diskuteret den type stikkende smerter ved hjertet. Jeg prøver lige, om jeg kan finde nogle af disse debatter:

    viewtopic.php?t=17186&f=

    I ovenstående henvisning ser jeg, at jeg til sidst i tråden har givet et link til en anden tråd om problemet, og der er også bud på forskellige mulige forklaringer. Så her har du altså en hel masse erfaringer fra andre mennesker.

    Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret over en stikkende smerte i brystet. Men jeg vil tro, at det er noget ganske harmløst.

    Jeg havde selv problemet, da jeg var barn, og det gik over.

    Du skriver, at du har en tendens til at blive stresset eller få depression og angst. Jeg tror ikke, at det har noget med sagen at gøre, men hvis jeg var dig, ville jeg søge hjælp for disse problemer.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Indstillinger
    Hej Kameliadamen

    Mange tak for dit hurtige og brugbare svar :-) Det lyder som om det "bare" er en myose, så jeg er mere rolig nu. Ved du om noget kan gøres for at forebygge det?
    Med hensyn til det psykiske så har jeg fået/får hjælp dertil :-)

    Hilsen Lolsen
  • Indstillinger
    Hej Lolsen

    Nej, desværre. Jeg ved ikke, hvordan man forebygger denne stikkende smerte. Jeg gav mig ikke tid til at læse alle indlæggene om emnet i går, men når du ikke har fundet noget om, hvordan man forebygger det, så er der jo nok ikke skrevet noget om det.

    Men det kan jo være, at andre ser dit spørgsmål nu, og at der er nogle, der har et råd :o)

    I mellemtiden har jeg tænkt lidt over forbindelsen mellem det psykiske og denne stikkende smerte. Jeg tror stadig, at der er tale om noget harmløst, men det kan godt være, at stress kan være med til at udløse det.

    Du skriver, at du især får det i forbindelse med motion. Jeg husker, at jeg nogle gange fik disse anfald, når jeg cyklede (jeg havde 7 kilometer at cykle til skole). Jeg lægger mærke til, at en anden, nemlig Tulle, i rækken af indlæg om emnet skriver, at hun også indimellem fik problemet, når hun som barn kørte på cykel.

    Jeg er kommet til at tænke på, at jeg som barn levede under et stærkt pres, fordi min far var meget tyrannisk og af og til voldelig. Egentlig var jeg et glad barn, men der hvilede altså hele tiden dette pres på mine skuldre: Måske ville min far gå amok, og så vidste jeg aldrig, hvor slemt det kunne blive.

    Så måske udløses denne stikkende smerte faktisk af psykisk pres og stress, måske i kombination med fysisk anstrengelse. Hvis jeg har ret i det, så er der jo faktisk noget, man kan gøre: sørge for, at man ikke bliver belastet over evne!

    Jeg ved godt, at det er svært, for man er jo ikke altid herre over de ting, man bliver udsat for i livet. Men jeg tror, det lønner sig på længere sigt, hvis man prøver at skåne sig selv for alt for store belastninger.

    Motion er jo godt, men måske skal man lige huske at mærke efter, hvad det er, kroppen har brug for, inden man tager den helt store tur. Måske har man i virkeligheden brug for hvile lige den dag!

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.