Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Nogen der kender en god advokat - erstatning piskesmæld

AnonymousAnonymous
Redigeret 20 marts, 2014, 05:49 i Whiplash (piskesmæld)
Jeg blev frontalt påkørt i Maj (9 mdr siden) af nogen flugtbilister. Jeg har fået reddet mig et piskesmæld, skader i ryggen og skævt bækken. Har store gener og ondt konstant og får 1800mg smertestillende hverdag og morfin til natten.

Ingen ser ud til hjælpe, støtte, vejlede eller rådgive mig!

Jeg har fået erstatning for mit ødelagte tøj og min hund som døde. Det er det !

Hvad med alt de smertestillende jeg køber, benzinen til og fra behandlinger, lægebesøg og ligende. Har man krav på dette? Det er jo en del kørerture i disse forbindelser.

Men mest af alt... HVad gør jeg nu? Jeg skal ha lagt sag an. Men hvilke advokater kan i foreslå som har speciale i piskesmæld. Jeg bor i Kolding (6000) så skal vel være her i omegnen.

har søgt på google, men synes ikke jeg er helt heldig med finde noget jeg kan bruge.

Hvad har i andre gjort og hvordan har forløbet været?

Jeg har været i røngten, mr scanning, ultralyd, fysioterapeut, kiropraktor og startede til massør med speciale i piskesmæld for to uger siden. Så har fuldt behandlinger og været til undersøgelser. Kiropraktoren fandt tre skader i ryggen og skævt bækken og har brev fra sygehus om piskemæld. Men ingen ser ud til ville tage ansvar eller hjælpe mig??
«13

Kommentarer

  • Indstillinger
    Dertil skal lige siges jeg er stoppet på mit studie da jeg ikke kan holde til sidde så længe ned pga smerter. Havde tre fritidsjobs og har prøvet have 4 vagter siden men får sindsyg ondt i ryg og nakke. Her mister jeg jo også penge fra.
    Læser hjemme nu men kun 3 fag da jeg ikke kan holde til det og jeg SKAL ha noget og leve af, da jeg har bil heste hund etc.
  • Indstillinger
    Hej... Jeg har selv 2 piskesmæld og har desværre haft en rigtig dårlig advokat til at starte med, men gennem formanden for piskesmældsforeningen er jeg blevet henvist til AdvoCare i Århus, hvor jeg har Thomas Ghiladi som advokat. Han er også med i piskesmældsforeningen og han har bare styr på hvad han laver. Du skal ikke tænke på hvor din kommende advokat holder til, men hvem der kan repræsentere dig bedst. Oftest er det nok at ringe sammen så betyder det jo ikke noget. Jeg selv bor i Odense, men har nu valgt efter at det er en der ved noget om vores lidelse.
    Jeg ved ikke hvordan det er når du ikke har en modpart i sagen, men jeg har fået kørsel til og fra behandlinger, betalt medicin og betalt behandlinger i det omfang forsikringen kunne gå med til. Samt at du skal have svie smerte for det første halve år nogen gange længere. Derudover skal du kompenseres for din manglende indtægt.
    Du kan og skal ikke selv holde styr på alt det og forsikringerne vil altid prøve om de kan undgå og betale. Mit råd og egen erfaring, få advokat på nu og lade ham knokle for dig, du har nok andet og bruge dine kræfter på. Held og lykke
  • Indstillinger
    Hej Timiem82,

    Har læst dit råb om hjælp til at finde en god advokat. Jeg kan også konstatere, at en anden person har rådet dig til at kontakte en advokat hos Advocare i Århus. Jeg kan også anbefale nogle supergode advokater i Esbjerg. Det er advokatfirmaet Kirk og Ascanius på Torvet. De har en helt special afdeling i bl.a. arbejsskade erstatninger og bl.a piskesmældsskader. Min tidligere svigersøn bruger dem ifm., at han fik et slemt piskesmæld for 15 mdr. siden også ifm en trafikulykke. Det er simpelthen ikke ok, at der ikke er flere instanser til at rådgive personer med piskesmældsskader som du også har pådraget dig. Vil du ikke skrive tilbage, hvem du vil bruge og når du kommer i forbindelse med en advokat, som vil hjælpe dig. Held og lykke med at få erstatning for al den sorg og smerter den ulykke har forvoldt dig.
    Mange kærlige hilsner Guffer54
  • Indstillinger
    Det er et frygteligt forløb! det gør mig meget ondt.

    Jeg kender ikke en god advokat i dit område.

    Økonomisk kan du vel ikke forsørge dig selv på su og nu hvor du ikke kan passe dine studiejobs ? Ellers er der den mulighed, at du kan henvende dig på kommunens kontanthjælps kontor og søge hjælp, støtte, vejledning. Hvis du er gift kan de ikke hjælpe dig økonomisk. Er du "ugift" kan de hvis du er kontanthjælpsberettiget, hjælpe dig økonomisk og der kan tilrettelægges et evt. forløb, hvor der sigtes mod du kommer i uddannelse / arbejde som du kan holde til, efter du blev kørt ned. Er det en varig skade ( hvilket piskesmæld jo næsten altid er) har du nogle skånehensyn ( som du selv beskriver, du kan ikke holde til at sidde i skolen og har mange smerter), og muligvis er du efter endt heldbredsmæssig udredning, revaliderings berettiget. Dette er alt sammen noget din kommune tager stilling til. Du kan altid ringe derned og fortælle hele dit forløb, og få at vide hvordan du står.

    Hvis du er medlem af en fagforening, kan du få gratis juridisk vejledning, måske de kender en god advokat i dit område?

    Mvh
  • Indstillinger
    Tilføjelse:

    Advokat Poul Rasmussen er specialist i piskesmæld, advokatfirmaet var dét, der først ændrede opfattelsen af piskesmælds læsioners invaliderende eftervirkninger. Både hos kommune, ankenævn, forsikringsselskaber og domstole.

    Jeg har selv har fornøjelsen af ham, og selvom det var i 1994 så var det grundlaget for at jeg med konsekvenserne af piskesmæld m.v i dag har fået en erstatning, der gør det muligt at leve et anstændigt liv.

    Jeg måtte opgive et (ønske) job og kæmpede med 'systemerne' i 3-4 år og uden advokaten ville min psyke og økonomi ikke kunne have klaret presset.

    Personligt fandt jeg ud af, desværre for sent, at styrketræning (rigtigt doseret) var den bedste medicin mod smerterne.

    Kan lade sig gøre med fysioterapeut og fitnesscenter.

    Muskler og ledbånd, der er beskadiget skal vedligeholdes, så de bærer kroppen som før uheldet. Det har jeg de sidste år brugt megen tid på.

    Halskrave gjorde kun problemet værre.

    Smerterne er ikke væk, hukommelsen er dårlig, men det er til at leve med :)

    Håber det bedste for dig.
  • Indstillinger
    Hvor holder denne advokat til henne som du omtaler? Mvh
  • Indstillinger
    Der var et link i mit første indlæg med det nødvendige ;)
  • Indstillinger
    Åh undskyld. Er på fra tlf, så ikke alt der er lige overskueligt :-) Jeg ringer dem op i morgen.
  • Indstillinger
    Den bil flugtbilisterne kørte i havde de stjålet i Aalborg. de er stadig ikk fundet. men det er dem som ejer bilen som så er min modpart. Deres forsikringsselskab dækker mine skader etc.

    Politiet har gode overvågnings billeder af da de stjal bilen men intet er gjort.

    jeg ringer til Poul Rasmussen nu.
Log in eller Registrér for at kommentere.