Hjem Ældre Åben debat for ældre

Nem ældremad.

Redigeret 20 marts, 2012, 07:04 i Åben debat for ældre
Man ser tit et læserbrev om, hvor synd det er for de gamle på plejehjem, at de ikke får god gammeldaws mad.
Jeg tror, de "nye gamle" er anderledes end før. Jeg ser på mig selv, hvor let jeg tager på det at lave mad - for så en gang imellem at gå helt agurk og lave både det ene og det andet.
Jeg elsker en skrællekartoffel (kunne næsten nøjes med det) med en kvart pose frosne ærter optøet ned i og så en klat smør, og så kan jeg da lige stege eet eller andet stykke kød eller koge nogle pølser. Jeg forestiller mig, at jeg ikke får brug for kommunal mad, når jeg kan lave noget så let. Ja det forudsætter at jeg KAN stå på benene ved komfuret. Den tid den sorg.
Min morgenmad er kaffe og ristet øko-rugbrød med ost. Frokost ca. det samme.
Min aftensmad i går: Boller i karry. Jeg har næsten aldrig fået bedre kødboller. Jeg købte medister hos Aldi, som jeg er nabo til (der er jeg heldig), og så trykkede jeg kødboller ud fra en ende af.
Sådan !
Hører gerne om nemme kostråd.
Hilsen Inga
«1

Kommentarer

  • flere steder kan man købe gule ærtrt i ruller ---samt risen grød ---og det smager udmærket --det får vi med mellem rum hvis jeg ikke kan finde på andet
    vi får nogle gange havre grød som aftens mad ---jeg elsker havregrød ---men det er ikke lige mandens liv ret ---

    så kan man køge aspares suppe i pulver fra knor ----en liter vand --til et brev ----

    men i vandet jeg bruger koger jeg først lidt grøn sager --og laver suppen på det

    man kan finde færdig retter i fryseren --lige til at varme ---jo man behøver ikke sulte fordi man er ved at være gammel ---
  • Hej Inga

    Ja, det er nemt at lave mad, hvis man er rask nok til det! Men indimellem har jeg da oplevet situationer, hvor det forekom mig næsten umuligt at lave mad eller i det hele taget få købt ind.

    Når jeg skriver dette indlæg, så er det nu mest, fordi jeg mange gange oplever, at især kvinder bliver vældig beskedne i deres krav til den daglige mad. Du skriver, at du næsten kunne nøjes med en skrællet kartoffel, selv om du faktisk koger nogle ærter og steger et stykke kød eller en pølse til kartoflen.

    Din morgenmad og din frokost lyder heller ikke særlig varieret eller luksuriøs: rugbrød med ost.

    Og så er det, jeg spørger:

    Hvad med friskfanget fisk? Får du det?
    Hvad med friske grønsager og frugt? Får du det?

    Jeg havde en nabo, der efter sin mands død ikke mente, at det var umagen værd at lave så meget mad. Hun kunne jo nemt nøjes med en ostemad og en tomat. Og ja, det går måske en enkelt dag, men hun spiste det jo dag efter dag og endte med at blive voldsomt syg med en alt for lav blodprocent og vitaminmangel.

    Personligt går jeg meget op i, at maden skal være frisk. Og jeg spiser ikke industriforarbejdet mad, dvs. ikke pølser og slet ikke medister. Hvis man ikke selv har stået og lavet denne medister, så ved man jo ikke, hvad der er puttet i den!

    Det er fint, at du er glad for din Aldi. Men min personlige mening er, at meget af den industriforarbejdede mad, vi kan købe, er det rene skrammel, fyldt med tilsætningsstoffer, og vi har ikke en jordisk chance for at vide, hvad disse kemikalier gør ved vores krop og vores helbred!

    Jeg glæder mig over, at vi går den lyse årstid i møde, så jeg igen kan få friske grønsager fra min have. Der er nu ikke noget som helt friskplukkede ærter og bønner, friske jordbær, rabarber eller spinat.

    Jeg vil ikke nøjes! Til aften skal jeg have rødbedebøf med brunede løg og kold creme fraiche. Dertil plejer jeg at få løskogte majs med en smørklat og hjemmebagt fuldkornsbrød. I morgen skal jeg have kalkunsnitsel med brune ris, ovnbagte løg og en dejlig krydret tomatsovs med meget hvidløg og chili.

    Jeg synes, at det er et stort problem, at så mange fiskeforretninger er blevet lukket. Jeg elsker ganske almindelige stegte sild, men skal cykle flere kilometer for at købe dem.

    Om det er nem mad, jeg spiser? Ja, det synes jeg. Det er i hvert fald enkelt at lave.

    God appetit!!

    Kameliadamen
  • Nu ved jeg godt, det er debat for ældre, og jeg er jo bare et opløbent pigebarn på 56, :-) - men min ledsygdom gør, at jeg da ofte kan have problemer med at magte at lave mad.

    Desværre har jeg heller ikke kræfterne til at passe en køkkenhave - det ville jeg ellers synes kunne være skønt; jeg køber så de friske grøntsager, når det kan lade sig gøre, ellers tilstår jeg, at jeg så tyr til de frosne grøntsager, tager dog med kyshånd mod det, hvis bekendte har hjemmedyrkede til overs til min fryser.

    Men - jeg er bestemt heller ikke til de der frosne færdigvarer fra supermarkedet; jeg mener heller ikke, de er særlig gode, og da givet heller ikke særligt ernæringsrige.

    I stedet gør jeg meget ofte i, at lave større portioner, som jeg så fryser ned i passende portioner. Nu er vi to, men det handler jo kun om portionernes størrelse.

    Så hvad enten jeg ikke ikke magter at lave mad eller jeg måske ikke har tid på grund af andre aftaler, så er det for os dejligt nemt at kunne tage en god, hjemmelavet "færdigret" ud af fryseren. Så handler det "bare" om at tilberede nogle gode grøntsager. Og en frisk fisk er der jo ingen ben i, som Gunnar sagde. :-)

    Jeg er enig med Kameliadamen i, at det er vigtigt at sørge for varieret kost - også når man er kommet op i årene.

    Og - jeg vil også påstå, at især hvis man er alene, så er det vigtigt at gøre lidt ekstra ud af også de omgivelser, man skal spise i. Hav en pæn dug på bordet evt., tænd et stearinlys eller to, dæk pænt op, sluk fjernsynet, sæt f.eks. noget god musik på i stedet, så man kan koncentrere sig om at nyde sin mad - sørg i det hele taget for at måltidet bliver en god og rar oplevelse - også selv om man spiser alene. Det i sig selv gør også, at man hurtigt også får lyst til at gøre lidt mere ud af det.
  • Det her er et "varmt" emne for mig. Jeg hader at lave mad, har ingen fantasi noget spændende, og skulle det ske, at "jeg tager mig sammen", så føles det underligt tomt og ensomt, at dække bord, (gør jeg altid)og sætte mig alene for at spise.
    Samtidig har jeg været så forvænt med mad altid. Min mand var kok af uddannelse, han stod for madlavningen.
    Vi har også været forvænt med råvarer af enhver slags, som blev købt ind gennem hans arbejdsplads.
    Hvis jeg en enkelt gang har en gæst, må jeg spørge mine børn til råds. De hjælper gerne over telefonen.
    Her har jeg dog fundet en genial løsning, men jeg skulle først finde ud af et par ting. Jeg handler ind til sådan noget i Føtex. Her har de forberedte råvarer, lagt i et fad, meget enkelt og lige til at sætte i ovnen. Første gang jeg ville købe dette, stod der i vejledningen til tilberedning, at der skulle grøn pesto på. Hvad i alverden var det for noget?-, så jeg valgte noget andet hvor der kun skulle salt og peber på, det ved jeg da hvad er.
    Jeg vil heller ikke virke dum, så jeg undlader at spørge nogen. Mange tror jeg ved noget om mad - det gør jeg ikke og slet ikke de mange nye måder, at lave mad på. Jeg kan lave de gode gammeldags hverdagsretter, men jeg orker det ikke, bare tanke om alt det oprydning bagefter.
    Fisk er en umulig sag for mig. Jeg kan ikke lide lugten af dem, det stinker i hele huset. Da min mand levede, stod han udenfor og stegte fisk. Samtidig skulle det være fisk, hvor benene var lette at tage ud, ellers kan jeg ikke spise dem.
    Jeg har dog ingen ernæringsproblemer, spiser gerne alt, bare det er på et stykke rugbrød. Jeg elsker et stykke med sild, æg, tomater, kippers, makrel, ost, gerne en rigtig gammel ost med "bid i", roastbeef, røget laks, rejer, tomater, men ikke rullepølse, og alt andet pålæg, uanset hvilken slags. Det skyldes igen min forvænthed med gode råvarer, som ikke er pumpet o.s.v.
    Disse varer er en umulighed at finde, og skulle jeg være så heldig, er det sindsygt dyrt.
    Jeg kan smage det, og så ryger det lige lukt i skraldespanden. Selv sådan noget som en fersk kylling er pumpet.
    Jeg spiser også meget salat, müsli med mælk (morgenmad), eller et par skiver brød.
    Brød køber jeg i den nærmeste brugs. De har masser af dejligt friskbagt brød. Jeg fandt ud af, at hvis jeg handler ind kort før lukketid, så koster disse lækre brød kun 1 kr. Så køber jeg nogen stykker, skærer dem ud og lægger dem i fryseren. Rugbrødet er så lækkert, at det fungerer næsten som et franskbrød.
    Mikroovnen havde jeg aldrig brugt, jeg vidste ikke en gang hvordan jeg skulle tænde den. Det har min nabo lært mig. Han er også alene, så han hjælper mig med mange ting.
    Nu har jeg så tænkt mig, at jeg i år, for første gang skal have tomater, agurker, peber, chili, drueagurker, agurker og asieagurker i henholdsvis mit drivhus og min have. Så må jeg se om det bliver brugt til noget.
    I de unge år syltede og bagte jeg meget.
    Nå nok om det, men som i nok kan forstå, er jeg ikke til alt for megen aktivitet i et køkken.
  • Hej alle

    Jeg kan egentlig godt lide at lave mad. Sådan er vi jo så forskellige. Jeg synes, at det er en meget tilfredsstillende og meningsfuld beskæftigelse, fordi der kommer et konkret og brugbart resultat ud af det. Men det er klart, at kræfterne ikke altid rækker.

    Når det står værst til, er der nogle få retter, som jeg gerne bruger:

    1. Hønsekødsuppe af dybfrosset bouillon. Før i tiden kogte jeg selvfølgelig suppen selv og frøs den ned, så jeg havde den til senere brug. Men nu har jeg fundet ud af, at Coop har hønsekødssuppe, der ikke er tilsat kunstige aromastoffer, og som der ikke er suppeurter i. Jeg kan nemlig ikke fordrage optøede frosne gulerødder. Selv om jeg er meget udmattet, kan jeg godt klare at smide den dybfrosne suppe i en gryde og skrælle et par gulerødder og en porre, som jeg kan koge i suppen.

    2. Blandet salat med en god hjemmelavet dressing. Jeg laver ofte en salat, der er så fyldig, at den sammen med lidt fuldkornshvedebrød udgør et helt måltid. Jeg spiser den nogle gange til frokost, men somme tider også til aftensmad. Indholdet kan f.eks. være salatblade, rød peber, avocado, majs, samt et kogt æg eller en rest kogt fisk eller hønsekød.

    Jeg hører ofte, at folk synes, at det er besværligt at lave en dressing. Det forstår jeg ikke, for det tager mig 2 minutter at lave en olie-eddike-dressing. Jeg har aldrig købt færdiglavet dressing, som ganske givet er fyldt med kemikalier.

    3. Omelet eller andre nemme retter med æg, f.eks. røræg med spinat.

    Jeg synes også, at det er en god ide at lave større portioner, når man nu alligevel er i gang, så man har til flere dage eller til fryseren, sådan som Lotte skriver. Det bruger jeg meget.

    Akkurat ligesom Linette er jeg også betænkelig ved meget af det kød, der sælges, fordi det er pumpet og fyldt med tilsætningsstoffer. Det er nu især pålægsvarer, jeg er betænkelig ved. Når det gælder kylling, findes der jo dyrere produkter, som man vel kan føle sig tryg ved. Jeg køber aldrig leverpostej eller afskåret pålæg. Desuden er det frygtelig dyrt i forhold til den mængde kød, man får.

    Men egentlig er det jo ikke svært at stege en steg i oven eller koge et stykke oksetværreb, når man af og til savner kødpålæg i skiver. Kødet passer jo sig selv i ovnen eller i gryden. Kogt oksetværreb med peberrod på rugbrød smager helt vidunderligt.

    Jeg så for resten, at brødrene Price i TV lavede retter af den type, som tager lang tid, men som egentlig passer sig selv. Selv om jeg egentlig ikke længere synes, at de to herrer er så morsomme, så grinede jeg, da James løftede låget af en gryde med osso buco og hvæsede ned i gryden: ”Pas dig selv!”, hvorefter han smækkede låget på igen!

    Jeg ved ikke, Kathinga, om det var denne type debat, du ønskede, men nu har jeg i hvert fald givet et par bidrag.

    Mange hilsner

    Kameliadamen

    P.S. Jeg er nødt til at lægge dej til fuldkornshvedebrød i dag, for jeg har næsten ikke mere brød i fryseren. Jeg er frygtelig træt og orker det faktisk ikke. Men egentlig tager det kun 10 minutter at ælte dejen. Det kan jeg da overkomme. Så skal det stå og hæve i køleskabet til i morgen, hvorefter det skal væltes ud i bradepanden. Så skal det hæve 4 timer i bradepanden ved køkkentemperatur og bages 40 minutter i ovnen. Det er virkelig ikke meget arbejde for et brød, der indeholder halvandet kilo mel! Det passer jo sig selv det meste af tiden. Så når vi nogle gange ikke synes, at vi har kræfter til at lave mad, så er det måske mest tanken om det?
  • Alle slags svar er gode. Emnet er jo faktisk stort. Det jeg ville først var at diskutere, hvad man kan gøre, når man kommer der til, at man næsten ingenting kan. Koge en kartoffel kan man vel altid.
    Jeg er en buttet madglad dame på 79 år.(Andetsteds søger jeg en bofælle, men har ingen svar fået).
    I går spiste jeg så resten af min medister, dertil Coleslaw salat: Og der køber jeg den færdige blanding i Kvikly.
    Min morgenmad i dag var det ristede øko-rugbrød med rigtig smør og en halv Avokado med tomat, det er virkelig skønt som pålæg.
    Det er en god ide at købe et stykke oksekød og koge det, så har man middag og pålæg i mange dage - også til nedfrysning. Det tror jeg da, at jeg vil gøre i dag.
    Når jeg er så glad for min Aldi, er det fordi det er nærmeste nabo, og jeg skal blive meget dårlig for ikke at kunne kravle derind. Iøvrigt er deres hakkede flæskekød fra Landlyst så godt til karbonader, så de smager som i gamle dage. Det kan man ikke en gang få hos slagteren, alt er fedtfattigt.
    Jeg køber også gule ærter i rulleform.
    Jeg hader fisk undtagen rejer. Men spiser fiskepiller.
    Jeg er madglad. Jeg skal til at tænke på at tabe bare 5 kg og vil finde ud af den kur, som hedder Dukan. Jeg rører mig for lidt, æv. Sover 10 timer, ligger ned og læser mange bøger. Og ja, lige nu er jeg grundig træt af mig selv. Det er også fordi, jeg er alt for meget alene.
    Men jeg bruger motionsapparater: Fodcyklen, den store runde bold og håndvægte.
    Dette er den første dag af resten af mit liv.
  • PS:
    Jeg tror da jeg er i gang med en depression.
  • hvorfor tror du at du er i gang med en depri
  • Det føles sådan. Sidder f.eks. bare her og er ikke kommet i tøjet endnu.
  • Jeg sidder også længe om morgenen inden jeg kommer i tøjet. Det er som det altid har været.
    Jeg tror ikke du kan bruge det som målestok.
    Det er nok et større problem, at du ser for lidt til andre mennesker.
    Hvad er der af muligheder, der hvor du bor?
    Det kunne være en mulighed, hvis der findes sådan et ældrecenter. Her findes forskellige aktiviteter for ældre.
    Jeg blev selv positivt overrasket over hvad der egentlig foregår disse steder. Jeg brugte deres lokaler i sin tid i foreningsøjemed.
    Nu kommer jeg et par gange om året sammen med et orkester, hvor vi giver koncerter.
    Hvis du kan komme afsted til sådan noget, så vil du møde andre selvhjulpne ældre. De har et meget positivt livssyn. Frivillige raske ældre står for madlavning, kaffebrygning og bagværk.
    Det har ikke noget at gøre med kommunal omklamring, det kører fuldstændigt selvstændigt og ved hjælp af ældre.
Log in eller Registrér for at kommentere.