Indstillinger
Ældre, hvor er I ?
Engang var der en livlig debat på denne side mellem ældre. Jeg var selv een af de ivrigste.
Nu er jeg snart 80 år og føler mig ret alene. Jeg er god til at være alene, det er ikke ensom jeg føler mig. Men min søster døde for 2 år siden, og da hun kom på besøg hver week-end og havde bil, ja så er savnet og tabet stort, men man skal jo videre. Jeg er heldigvis rask endnu., og jeg har skrevet under "Modne mænd og kvinder" at jeg har tænkt mig at få en bofælle m/k.
Min mand døde for 10 år siden og jeg flyttede til denne by, hvor sønnen bor. Man skal flytte, mens man selv har kræfter til det og selv kan bestemme.
Har nogen her erfaring med bofællesskab ?
Jeg gentager lige mit andet indlæg her:
Vi er nok mange, som er alene. Men jeg er flyttet til denne by i 2004 og har derfor ikke mange bekendte, som jeg kun kender fra Bridgeklubben (det er jeg også holdt op med). Min søn kigger dog ind hver dag et smut.
Derfor har jeg skrevet om bofællesskab, som kunne være en løsning for mig, fordi jeg råder over 30 m2 med køkken og bad, hvor jeg kunne have en nabo - bofælle. Selv har jeg 65 m2.
Jeg kunne også tænke mig en sjæleven at skrive med
Jeg er rask (bank under bordet) bortset fra, at jeg helst skal vide, hvor det nærmeste toilet er henne, men lidt vandproblemer får de fleste ældre jo, så det har jeg fået det bedre med.
Så hvis nogen kender nogen, så sig det videre, please.
Jeg er da ellers ret god til at være alene. Jeg læser vel en bog om ugen og ser meget TV. Jeg laver god gammeldags mad for det meste.
I denne kulde går jeg ikke meget ud.
Mon der findes nogen interesserede ?
Min erfaring med at flytte er, at de gamle venner og naboer derhjemme - ja, de fleste er jo "væk".
Nu er jeg snart 80 år og føler mig ret alene. Jeg er god til at være alene, det er ikke ensom jeg føler mig. Men min søster døde for 2 år siden, og da hun kom på besøg hver week-end og havde bil, ja så er savnet og tabet stort, men man skal jo videre. Jeg er heldigvis rask endnu., og jeg har skrevet under "Modne mænd og kvinder" at jeg har tænkt mig at få en bofælle m/k.
Min mand døde for 10 år siden og jeg flyttede til denne by, hvor sønnen bor. Man skal flytte, mens man selv har kræfter til det og selv kan bestemme.
Har nogen her erfaring med bofællesskab ?
Jeg gentager lige mit andet indlæg her:
Vi er nok mange, som er alene. Men jeg er flyttet til denne by i 2004 og har derfor ikke mange bekendte, som jeg kun kender fra Bridgeklubben (det er jeg også holdt op med). Min søn kigger dog ind hver dag et smut.
Derfor har jeg skrevet om bofællesskab, som kunne være en løsning for mig, fordi jeg råder over 30 m2 med køkken og bad, hvor jeg kunne have en nabo - bofælle. Selv har jeg 65 m2.
Jeg kunne også tænke mig en sjæleven at skrive med
Jeg er rask (bank under bordet) bortset fra, at jeg helst skal vide, hvor det nærmeste toilet er henne, men lidt vandproblemer får de fleste ældre jo, så det har jeg fået det bedre med.
Så hvis nogen kender nogen, så sig det videre, please.
Jeg er da ellers ret god til at være alene. Jeg læser vel en bog om ugen og ser meget TV. Jeg laver god gammeldags mad for det meste.
I denne kulde går jeg ikke meget ud.
Mon der findes nogen interesserede ?
Min erfaring med at flytte er, at de gamle venner og naboer derhjemme - ja, de fleste er jo "væk".
Kommentarer
Min mand er ikke så god til kvindesnak, så det er en smule kedeligt. Han gider ikke tale om tøj og hår og andre ting man nu sludrer om. Næe, det er mest politik og andre "alvorlige" sager.
Ang. bofællesskab, om det er sagen, jeg ved det ikke. Mit barnebarn har prøvet det og det er ikke hendes kop te. Så mente hun et og de andre noget andet. Men nu var de jo også flere, der skulle være enige. Så er det vel sværere. Man skal sikkert ligne hinanden lidt. Hvis den ene vil høre høj musik og den anden ikke vil, så er den jo gal.
Vi ser ikke meget fjernsyn mere her i huset. Jo krimier, de engelske, det kan vi begge lide. Ellers det bragende musik og hurtig snak, det er ikke lige os. De snakker så hurtigt, at de falder over ordene. Om føje år kan ingen forstå dansk mere. Det går hurtigere og hurtigere. Hva, hva, de kan heller ikke forstå hinanden. Ellers også hører de slet ikke efter.
Jeg har også gamle skolekammerater, jeg holder kontakt med, men de bor ikke i nærheden. Jeg kender da mange mennesker, men de er ikke i nærheden.
Jeg kan godt "høre" du mangler nogen at snakke med. Det gør jeg også nu. Jeg har to dejlige sønner. Jeg har aldrig haft noget vrøvl med dem på nogen måde. Det er jo ganske dejligt at kunne sige. Min mand er blevet farfar til børnebørnene, de har aldrig kendt nogen anden, så det kan ikke være bedre. Vi har været gift i over tredive år nu.
Vi har en gammel kat, du milde, hvor kan den "kommandere". Så vil den ud og så vil den ikke alligevel.
Så jeg render og lukker døren op og i.
Jeg er 74 år, men jeg føler mig ung, hvis blot jeg kunne holde til det samme, som jeg hele tiden har kunnet, men det kan jeg ikke. Forstå det, hvem der kan.
Jeg syntes også mine drenge er nogle ganske unge mennesker, men det er de vist alligevel ikke, når jeg tænker på alderen. Nå, ja, sådan er der så meget.
Du skulle da lige have et svar.
Ja, jeg synes også her er blevet stille, jeg ser af og til efter, om der skulle være nogen der skriver.
Det er nok sådan som du beskriver det, når man kommer godt op i årene. Venner falder fra, eller bliver måske så dårlige, at de ikke orker selskabelighed.
Jeg har nu været alene i knapt halvandet år. Jeg valgte at blive boende i vores hus et stykke tid endnu. Jeg har haft travlt, mange ting trængte til en opsang. Jeg kvier mig ved at flytte, men må se i øjnene, at på et tidspunkt bliver jeg nød til det. Jeg har altid været meget glad for vores hus, jeg har gode naboer o.s.v. Huset er meget stort, 256 kvadratmeter, så jeg mangler ikke plads. En lejlighed vil jeg have store vanskeligheder med at finde mig tilrette i.
Jeg har to store interesser som fylder en del i huset. Det drejer sig om sy-broderimaskinen plus diverse specialmaskiner og computerprogrammer, samt to strikkemaskiner og tilhørende computer og program. Disse to ting fylder hvert et stort værelse.
Vi skulle have holdt guldbryllup forleden dag, men det nåede vi ikke.
Jeg spiller i to orkestre, så jeg har nok af beskæftigelse.
Jeg har også fået en ven, jeg er glad nok for ham, men kan mærke, at jeg er ikke rigtig gearet til, at have alt for meget mandfolk omkring mig. Han hjælper mig meget, det sætter jeg pris på, og jeg hjælper også ham med det jeg kan.
Måske ændrer vi os så meget, at man skal "det nye liv" på en helt anden måde. Jeg ved det ikke.
Jeg kan føle mig lidt, som i en lille båd på et stort hav, der ligger frit tilgængeligt, men uden mål.
Jeg nyder min frihed, men må også indse, at på mange områder er jeg afhængig af, at nogen vil hjælpe mig.
Du læser, skriver du. Mine øjne vil ikke være med til at læse alt for længe. Det kan til tider være irriterende, Men sådan er vilkårene, det kan jeg ikke lave om på.
Her hvor jeg bor, har mine naboer boet her ligeså længe som jeg har, ca. 40 år. Nogen af dem er blevet enlige som jeg selv er blevet, andre har stadigvæk sin ægtefælle. Jeg har svært ved at forestille mig, at skulle bo andre steder og på mindre plads.
Jeg har som dig, heller ingen vanskeligheder med at være enlig, men kommer dog ret meget ud blandt andre.
Egentlige venner der kommer her, udover min ven, har jeg ikke. Jeg savner det heller ikke.
Tror du ikke man indstiller sig på livets ændrede vilkår?
Jeg snakker meget med mine sønner og mine svigerdøtre. Min datter har jeg til gengæld ikke hørt fra siden den aften hendes far døde. Hun deltog ikke i begravelsen, fordi jeg ikke kunne flytte datoen.
Det kunne jeg af forskellige årsager ikke.
Hilsen Linette
Tak for svarene, det er hyggeligt.
Jeg er 79 år og føler mig "ung" endnu. Mærkeligt, men sådan er det. Man forandrer sig sikkert ikke, før man bliver så syg, at det er det, som fylder det hele, Jeg bliver heller ikke behandlet somom jeg er gammel.
Bofællesskab. Jeg har 30 m2 med køkken og bad, som kan lægges til lejligheden, så mere fælles behøver det ikke være, men dele terrassen og evt. spise sammen, jeg kunne selv nøjes med den lille lejlighed. Hvis jeg finder den rette person m/k tror jeg, det kunne være hyggeligt.
Jeg blev alene lige før guldbryllup for 10 år siden, efter to år alene solgte jeg huset, for jeg var ikke havemenneske. Og jeg havde endnu kræfter til at realisere de fleste ejendele, give væk, sende på auktion, loppemarked. Det er et stort arbejde, og det er derfor tror jeg at folk bliver boende i deres hus, de orker ikke og tænker, at det kan arvingerne tage sig af, men det er synd for dem. Og fik så en lejlighed i den by, hvor een af sønnerne bor. Tænk at se dem hver dag, det var nyt for mig. "Derhjemme" ser jeg jo nu, at der er næsten ikke nogen af de gamle tilbage i gaden, det er livets gang.
Enkelte gamle skolekammerater skriver jeg med endnu
Ja, TV synes jeg er bare genudsendelser hvad angår film, hvem pokker gider blive ved med at se dem. Jeg skønner meget på, at jeg har gode øjne, elsker at læse. Mest Krimi.
Og så har jeg kat.
Jeg må til at "gå til noget", ved ikke hvad, bortset fra Bridge.
Hej.
Jeg føler mig heller ikke gammel, men kan dog mærke, at tingene tager længere tid.
Jeg har en svagelig ryg, som gør at jeg modtager hjemmehjælp til rengøringen. Jeg har flere skavanker, som samlet gør, at jeg skal passe lidt på mig selv. Gør jeg det, har jeg det godt.
I øjeblikket er jeg vd at strikke mig en dejlig varm og lang trøje. Jeg må gå lidt fra maskinen ind i mellem.
Katten ligger her ved siden af mig, han er en rigtig forkælet og kælen kat, men snart en ældre herre. Han er ved at være 13 år. Han er langhåret, i det hele taget en dejlig kat. Når han vil kæles, opfører han sig som en baby. Han skal helt op på skulderen, nøjagtig som man holder et spædbarn der skal bøvse. Vi sover til middag sammen. Så ligger han også helt tæt, og gerne med hovedet helt oppe ved mit hoved. Jo ham er jeg glad for.
Nå, jeg skal ind og fortsætte strikkeriet. Jeg regner med at have en ny trøje til aften.
Hilsen Linette
I de unge år, kunne jeg strikke en bluse med lange ærmer på tyve minutter.
En strømpe tog seks minutter.
Nu må jeg bruge lidt længere tid, men det er stadigvæk hurtigt.
Hilsen Linette
Deres meninger duede ikke.
Jeg tænkte ikke på det i virkeligheden var mig, der var uerfaren og ikke vidste så meget. Derfor fatter jeg godt i dag, de unge mener vi er nogle gamle tusser, der ikke forstår noget som helst.
Jeg husker min ungdom tydeligt.
Min fætter på 29 år og hans kæreste på samme alder mødte op til et bal. Vi snakkede om, hvad sådan nogle gamle mennesker dog ville der.
I dag kan man grine af den slags.
I dag føler jeg mig lige så ung, som dengang, i sindet, altså. Jeg er blevet lidt mere moderat i mine meninger. Alt er ikke mere hvidt eller sort. De grå nuancer findes også.
Jeg savner ballerne. Den slags findes ikke mere. Jeg har fået at vide af mit barnebarn, hvordan det foregår i dag. Hende kan jeg snakke med, heldigvis.
Et andet barnebarn fortæller og oplyser mig om ting. Han er beskyttende, den kære skat.
Nå ja, det var bare lidt strøtanker.
Min farmor kunne have svært ved at huske ord: Jeg giver det et navn og lader det løbe.
Hvor jeg dog savner hende. Jeg håber der er liv efter døden, så jeg kan møde hende igen. Nå, ja, nu må jeg jo se, hvad der sker. Måske er der ingen ting.
Der var en periode hvor jeg var meget glad for Animal, men også det er det samme og det samme, samt genudsendelser.
Da jeg blev alene overvejede jeg kraftigt, om jeg ville betale så mange penge, for noget der er så lidt interessant. Jeg blev hængende lidt endnu, men synes stadigvæk det er alt for dyrt og uinteressant.
Kan i huske da fjernsynet var en helt ny verden? jeg husker, at mennesker kom på besøg, der blev serveret kaffe og kager, gerne hjemmebag, og så sad vi der og hyggede i de få timer der var noget i fjernsynet. Nu er det ved at være en pestilens at lukke op for apparatet, der er sjældent noget der er værd at bruge et par timer på.
Jeg ser næsten kun nyhederne, og også de bliver det samme med uroligheder mig her og uroligheder mig der.
Nå, min kat skal absolut være ved min side. Nu ligger han lige foran computerskærmen og ser så kælen og sød ud. Har er hele tiden i nærheden af mig.
Jeg fik strikket min trøje færdig, nu skal den "bare" sys sammen.
Hilsen Linette.
Ellers er jeg begyndt at se de der mærkelige udsendelser i TV3 med helt unge smukke mennesker. ???
Fordi, det er overraskende, hvor næsten helt uvidende flere af dem er. Privat har jeg ingen unge mennesker, som er sådan.
Paradise hotel. For lækker til love.
Uha, uha.
I dag vil jeg gå i biografen og se Jernladyen.
God week-end.
Nej, dette http://www.youtube.com/watch?v=dYPTS_39I8g
er han ikke bare god.
Og så jeg er vild med Simon.
Det med de unge uvidende mennesker ser vi slet ikke. Jeg har glemt, hvad serien hedder. Det er plat.
Jeg vil også gerne se science fiction, der er bare lidt for langt mellem de gode film. Amerikanerne skal altid overdrive. En god ufo er en af de beskrevne størrelser, men de skal altid være store som en by. Æv.
Min mor sagde altid: Bliver du dog aldrig voksen. Nej, det gør jeg ikke, hvis jeg ikke må mene, den slags er spændende.
Også spøgelser interesserer mig. Og i aften skal vi høre opera. Hurra.
Jeg har læst i hundredvis af bøger om alt muligt. Både faglige og andet.
Hyggeligt du lod høre fra dig.