Hjem Kvinder Overgangsalder

Hvor længe varer overgangsalderen?

Redigeret 27 november, 2016, 23:47 i Overgangsalder
Jeg vil høre om nogen kan svare mig på hvor længe overgangsalderen varer?

Jeg kom i tanke om at jeg ikke havde haft mensturation siden 01-10 og gik til lægen, fik taget en blodprøve og jeg er så i overgangsalderen. Jeg er tæt på 45 år og min mensturation har altid varet ca.3 dage og kommet på klokkeslæt kl. 07,00 på 30 dagen - ingen problemer eller smerter overhovedet, lige til den sidste gang.

Det eneste jeg har mærket til overgangsalderen er varme i kroppen, men da det jo var en varm og klam sommer, tænkte jeg bare at jeg var blevet "allergisk" overfor varmen, lige indtil min svigerdatter grinte og sagde jeg da var i overgangsalderen... og jeg så kom i tanke om min mensturation...

Min læge har ferie, så jeg har ikke fået talt med hende endnu. - Jeg har læst og læst på nettet men kan ikke finde svar på hvor længe overgangsalderen varer. Nogen der ved det?

Hilsner Sifpif

Hilsner fra Sifpif
«1

Kommentarer

  • Jeg tror, at grunden til, at du ikke kan finde noget om, hvor længe en overgangsalder varer er, at det er yderst individuelt fra kvinde til kvinde.

    Nogle døjer med problemer, hedeture osv. i årevis - endda op til 10 år, andre får gradvist færre og færre menstruationer, og andre igen mærker intet - pludselig en dag holder den op.

    Det siges, at hvis man ikke har haft menstruation i to år, så kan man godt forvente, at det så er slut. Nu er det snart et år siden, du stoppede; det kan da være, at der lige pludselig kommer noget igen, men hvis der slet ikke har været noget overhovedet, så tror jeg faktisk godt du næsten kan regne med, at du hører til gruppen, hvor det går gnidningsløst.

    Husk lige: 1/3 af alle kvinder har en del problemer med overgangsalder, 1/3 har moderate, og den sidste trediedel mærker intet.

    Vi hører primært om den første trediedel, og derfor tror mange kvinder, at det altså SKAL være problematisk at komme i overgangsalder.

    Jeg er kommet frem til, at jeg nok hører til den midterste gruppe, da jeg egentlig heller ikke har haft nogle gener, bortset fra, at jeg stadig i en alder af nu næsten 55 år menstruerer på livet løs, og den sidste tid endog har menstrueret ret så ofte og voldsomt, hvorfor jeg om et par uger har tid på sygehuset for at få undersøgt, om der er noget der ikke er, som det skal være.

    Hvis jeg var dig, ville jeg lige have et bind og et par skiftetrusser i tasken det næste års tid, og så ellers bare nyde, at det for dig er uproblematisk.
  • Nåeee... Skal det mon så forståes at overgangsalderen er den periode, fra hvor der begynder at være problemer med mensturationen og til den helt udebliver... At det er den periode der hedder/er overgangsalderen? - Hvis det er det, lyder det jo egentlig meget logisk...

    Men ja, man hører altid om det er meget problemfyldt og svært på alle mulige måder... - og ikke at det bare noget der pludselig kommer bag på en. Men jeg er da meget glad over jeg så ikke mærkede/mærker noget.

    Tak for dit svar og alt godt til dig.
    Hilsner fra Sifpif
  • Overgangsalderen mener jeg da ikke hænger sammen med, hvornår menstruationen holder helt op.
    Der må være andre faktorer også. Jeg fik fjernet livmoderen, da jeg var i midten af trediverne. Mange troede, så var jeg i overgangsalderen. Jeg fik en del spydigheder leveret.
    Det var jeg ikke, jeg fik jo ikke fjernet æggestokkene. Men jeg havde naturligvis ikke menstruation mere.
    Først en del år senere begyndte jeg at få nogle hedeture. Jeg svedte ikke, men blev meget varm. De generede mig ikke meget, så jeg husker ikke hvornår de holdt op.
  • Det er naturligvis rigtigt nok. Rent "teknisk" har overgangsalder vel noget at gøre med faldende hormonproduktion - og dermed faldende fertilitet.

    Fordi man får fjernet livmoderen går man ikke i overgangsalder, hvilket jeg i øvrigt også har troet indtil for nyligt, men det er jo netop den faldende produktionen af østrogen og gestrogen, der styrer overgangsalderen, og den produktion fortsætter jo, selv om man i en tidligere alder får fjernet livmoderen, men jeg vil nu stadig påstå, at det synlige tegn jo altså er udebleven eller meget uregelmæssig menstruation.

    Jeg har da også hørt at nogle kvinder først får hedeture og den slags efter meno-ophør.

    Jeg syntes bare også jeg ville "slå på", at man altså ikke nødvendigvis SKAL have alle disse gener, fordi man er i overgangsalder. Rigtigt mange kommer faktisk rimeligt gnidningsløst gennem den periode.

    Hvor lang tid, der går vil jeg også stadig mene vil være yderst forskellig fra kvinde til kvinde, netop også fordi, man kan være i gang med nedsat hormonproduktion i årevis, uden at have nogle former for tegn på det.

    På den anden side, så er det eller andet sted bestemt, at hvis en kvinde, der er mellem 40 og 60 år kommer til lægen med et eller andet problem, så bliver hun uden videre fejet af med, at det "sikkert" er overgangsalder-relateret, hvorfor mange kvinder således tror de er i overgangsalder i ca 20 år, og så lang tid er man vel ikke?

    Nu jeg tænker over det, finder jeg spørgsmålet meget interessant: Hvor lang tid varer en overgangsalder egentligt? Og hvad skal "regnes" med?
  • Hej
    Jeg vil også gerne vide hvor lang tid overgangsalderen varer - og hvorfor hedder det sådan ? Overgang til hvad ?

    Jeg har ikke haft mens siden sidst i 2009.
    Vibeke
  • Hej Vibeke

    Overgang til alderdommen vel sagtens - eller den 3. alder. Eller en overgang mellem to livsfaser.

    * Barndommen var den første livsfase, hvor produktionen af kønshormoner endnu ikke var gået i gang.
    * Puberteten var den anden livsfase. Hormonerne eksploderede, vi begyndte at få menstruation og blev i stand til at få børn. Puberteten kan som bekendt være en meget svær og storfuld periode både psykisk og fysisk. Det er et brud med det, der har været og overgangen til voksenlivet kan være svæsr.
    * Overgangsalderen er den tredje livsfase, hvor produktionen af kønshormoner aftager. I lighed med puberteten er det en periode, hvor man kan få forskellige fysiske og føleslesmæssige symptomer på de forandringer der sker - både rent kropsligt men også som følge af, at éns livssituation er under forandring.

    Jeg har ikke noget særligt belæg for det, men jeg har en teori om, at symptomene i både puberteten og overgangsalderen kan opleves værre og trække længere ud, hvis man er i dårlig balance med sig selv og stritter imod forandringen.


    Hilsen Helene
  • Hej - Her et - ikke så opløftende svar. Jeg selv har været i overgangsalderen i 7 år - er ordineret østrogen for af afhjælpe generne. Jeg er 58 år - så der findes vist ingen tabel for hvor længe den varer - det er vist individuelt. Medfølende tanker herfra!
  • Min overgangsalder har snart varet i en del år, startende med hede ture for ca. 5 - 6 år siden. Det døjer jeg heldigvis ikke med mere. Men jeg har i nogle år haft hyppigere menstruation efterfulgt af næsten 2 måneders menstruation/pletblødning. Så er der pludselig 2 måneder imellem helt normale menstruationsforløb. I den mellemliggende periode kan jeg både mærke ægløsning og mens smerter. Jeg er 53 år og glæder mig meget, til det slutter, synes dog ikke der er grund til at få lavet et indgreb, som min læge har tilbudt.
    I perioder har jeg også haft migræne i forbindelse med mens.

    Venlig hilsen Nielsen
  • er der nogen der har prøvet Femal Balance?

    Jeg har selv været i overgangalder i 4 år. Med masser af hedeture, også selv om jeg får østrogen hormmoner.

    Jeg sidder med en vifte hver 15 minutter. Det er forfærdeligt.
  • Kan man komme i overgangsalderen som 39årig??

    har store humørsvingninger og voldsomme hedeture, det har stået på ca ½år nu, jeg har talt med min læge om det og han griner bare og mener at overgangsalderen får skyld for meget.

    Kan man via blodprøver eller sådan noget finde ud a om man er i overgangsalderen??
Log in eller Registrér for at kommentere.