Indstillinger
hukommelse
Jeg er en kvinde på 36 år, der er meget bange for at være ved at udvikle demens/alzheimers, lægen tager mig ikke alvorligt, da det jo er normalt man glemmer ting. plus at man jo ikke bliver demens i en alder af 36.
Jeg har været ude hos en vi kommer en del hos, pludselig går den sorte klap ned, da vi skal til og hjem, og jeg siger til datteren at hun skal huske at tage hendes skoletaske med hjem. Skoletaske siger de allesammen i kor?? ja hun må da have haft noget med herud, siger jeg så, men det havde hun jo ikke for vi var selv lige kørt derud allesammen, jeg kunne simpelthen ikke huske hvordan eller hvorfor vi var kommet derud.
Jeg har før præsteret at holde for toget, hvor der ingen tog kom, hvor datteren så sidder og griner ved siden af og siger mor hvorfor holder ud for toget?
ALT hvad min tlf ikke minder mig om, det glemmer jeg, skoleaftaler, møder, indkøb, tandlæge, læge osv ALT.
Jeg kan spørge manden om noget, og 10 min efter kan jeg simpelthen ikke huske hvad han har svaret. Jeg ved han bliver gal hvis jeg spørger igen, så derfor spørger jeg ikke.
Når ungerne bliver afleveret i skolen, får de altid et farvel knus og et kan du have en god dag, men ind imellem, kommer jeg altså til at sige kan du sove godt... ungerne syntes det er sjovt, fordi de tror det er med vilje og fordi skolen er så kedelig at man kan sove. Men det er ikke med vilje, og jeg opdager det først når de siger haha ja mor vi skal nok sove godt for vi skal jo bare have .....
Jeg er vildt bange for at det går den forkerte vej endnu mere end det allerede har gjort. Men jeg føler mig helt hjælpeløs, og har mest lyst til bare at bure mig inde her hjemme mutters alene, for så kommer jeg jo ikke til at lave noget dumt.
Er der andre der er lige så glemsomme/ fjumrede som mig??
Som sagt er der ikke meget hjælp at hente hos lægen, da "unge" ikke bliver demente.
Jeg har været ude hos en vi kommer en del hos, pludselig går den sorte klap ned, da vi skal til og hjem, og jeg siger til datteren at hun skal huske at tage hendes skoletaske med hjem. Skoletaske siger de allesammen i kor?? ja hun må da have haft noget med herud, siger jeg så, men det havde hun jo ikke for vi var selv lige kørt derud allesammen, jeg kunne simpelthen ikke huske hvordan eller hvorfor vi var kommet derud.
Jeg har før præsteret at holde for toget, hvor der ingen tog kom, hvor datteren så sidder og griner ved siden af og siger mor hvorfor holder ud for toget?
ALT hvad min tlf ikke minder mig om, det glemmer jeg, skoleaftaler, møder, indkøb, tandlæge, læge osv ALT.
Jeg kan spørge manden om noget, og 10 min efter kan jeg simpelthen ikke huske hvad han har svaret. Jeg ved han bliver gal hvis jeg spørger igen, så derfor spørger jeg ikke.
Når ungerne bliver afleveret i skolen, får de altid et farvel knus og et kan du have en god dag, men ind imellem, kommer jeg altså til at sige kan du sove godt... ungerne syntes det er sjovt, fordi de tror det er med vilje og fordi skolen er så kedelig at man kan sove. Men det er ikke med vilje, og jeg opdager det først når de siger haha ja mor vi skal nok sove godt for vi skal jo bare have .....
Jeg er vildt bange for at det går den forkerte vej endnu mere end det allerede har gjort. Men jeg føler mig helt hjælpeløs, og har mest lyst til bare at bure mig inde her hjemme mutters alene, for så kommer jeg jo ikke til at lave noget dumt.
Er der andre der er lige så glemsomme/ fjumrede som mig??
Som sagt er der ikke meget hjælp at hente hos lægen, da "unge" ikke bliver demente.
Kommentarer
Så vidt jeg ved er der en del andre ting end lige demens der kan være med til at give hukommelsesproblemer.
Har du prøvet at kortlægge om der er nogle ting i dit liv der kunne spille en rolle?
F.eks. stress (både følelsesmæssig eller arbejdsrelatet), medicinering, traumaer (tidligere ubehagelige oplevelser, som godt kan have påvirket en dybere selv om du ikke mærker det dagligt), store ændringer i hverdagens rytme, store udsving i vægt eller kost, daglig ubehag eller sygdom.
Jeg kan ikke lige komme på andre ting, men jeg synes bestemt at det ville være godt hvis du kan tænke rigtig grundigt over om noget af det nævnte kunne være en årsag.
Endvidere er der en del bøger mm. på marked der skulle være gode til at "genopfriske" hjernen og blive bedre til at huske.
Så helt konkret vil jeg forslå at du:
- overvejer ovenstående liste og notere dig hvis der er noget der kunne have spillet en rolle.
- Fører en dagbog eller lignende over tilfælde hvor klappen er gået ned og overvej om der er noget (f.eks. fra listen) der kan have påvirket dig. Prøv at tænke på din kropstilstand når det sker. Har du følt dig stresset, glad, ked af det eller noget andet?
- Minimer situationer der måske kan give udslag i hukommelsessvigt
- Find nogle bøger om emnet og gør brug af deres huske teknikker.
Alt i alt, bliver du nok nød til at give det noget tid, men hvis du ikke kan finde nogen grund eller løsning på dine hukommelsessvigt og der ikke umiddelbart er noget mønster i din dagbog og/eller huske teknikker ikke hjælper, så skal du bestemt gå til lægen igen og slå i bordet, men denne gang med dagbog og redegørelse over hvilke forløb du har fulgt og hvad du selv har gjort. Min erfaring med læger er at jo mere du kan redegøre og dokumentere ting, jo lettere er det for dem at komme med et konkret forslag og løsning.
Anne
stress osv har jeg selvfølgelig også selv tænkt på, men føler mig ikke stresset, og har ikke rigtig noget at stresse over i hverdagen, alt kører jo sådan set gnidningsfrit, ungerne kan da lave lidt numre ind imellem, men ik noget der er værd at blive stresset over hehe.
Den med dagbogen var en super god ide, det vil jeg gøre
Jeg forstår godt, at du er bekymret. Jeg har selv prøvet noget lignende. Noget af det værste var at stå så alene med det. Ingen tog det alvorligt. Når jeg udtrykte min bekymring, bagatelliserede folk mit problem. Men de samme mennesker grinede ad mig, når jeg ikke kunne huske noget eller kludrede i det.
Jeg skal lige sige, at jeg er langt ældre, end du er. Men jeg er normalt god til at koncentrere mig og god til at huske.
Jeg skal også lige sige, at jeg har haft en række alvorlige depressioner tidligere i mit liv. I forbindelse med disse depressioner var det tydeligt, at hjernen ikke fungerede så godt. Men i de perioder var det nemt at indse, at den dårlige hjernefunktion skyldtes depressionen, og jeg blev da også hver gang mig selv igen, når depressionen var overstået.
Dårlig hjernefunktion kan altså være et af symptomerne på depression. Men ud fra det, du skriver, virker det udelukket, at der skulle være tale om depression i dit tilfælde. Er det ikke rigtigt?
Tilbage står andre mulige årsager, som f.eks. mangeltilstande, stress, overanstrengelse eller træthed.
Jeg er ret overbevist om at mangel på vigtige næringsstoffer kan være årsagen. Som jeg skrev, så har jeg prøvet at have det på samme måde som dig. To gange har jeg prøvet at have det sådan, uden at der var tale om depression, og i begge tilfælde blev der konstateret mangel på det livsvigtige mineral kalium.
Jeg er nødt til lige at fortælle lidt om kalium, som ikke mange kender til, fordi man normalt ikke kommer til at mangle det, når man er ung og rask og ikke tager medicin. Der er forskel på kalium og calcium (kalk). Kalium er kendt som det mineral, man kan komme til at mangle, når man får blodtryksmedicin, og det gør jeg.
De to gange, jeg har haft en sådan pseudo-demens, uden at der var tale om depression, er jeg overbevist om, at tilstanden skyldtes mangel på kalium, og tilstanden gik da også over, da jeg havde taget ekstra kalium-tilskud i en periode.
Hvis ikke du tager medicin, ikkesveder ekstraordinært meget, eller kaster meget op eller har meget diarré, kan der nok ikke være tale om kalium-mangel i dit tilfælde. Men jeg er overbevist om, at andre mangler kan udløse det, f.eks. mangel på B-vitaminer eller D-vitamin.
Hvis jeg var dig, ville jeg derfor bede lægen om en undersøgelse for alle de mangler, som en praktiserende læge kan tjekke.
Så vidt jeg ved, kan lægen af alle B-vitaminerne kun undersøge for B12 og folinsyre, men hvis man bliver undersøgt for mangel på de to slags, er man også godt dækket ind. Hvis man mangler et af B-vitaminerne, mangler man nok også de andre, for de er afhængige af hinanden for at virke.
Hvis det efter en grundig undersøgelse viser sig, at du ikke lider af nogen mangel og heller ikke har lavt stofskifte, så synes jeg, at ideen om at føre dagbog, er meget god. Jeg fører faktisk dagbog selv, og det er på den måde, at jeg har opdaget flere sammenhænge angående mit helbred.
Hos mig er det dog sådan, at jeg – selv om jeg nu har det godt og fungerer godt hjernemæssigt – indimellem har sådanne episoder, hvor klappen falder ned. Men i de tilfælde er det tydeligt, at det skyldes træthed, og det tager jeg ikke så tungt. Jeg er jo desuden betydeligt ældre end dig.
Under alle omstændigheder ville jeg, hvis jeg var dig, prøve at tage nogle kosttilskud – også selv om undersøgelsen hos lægen skulle vise, at du ikke lider af mangler. Ud over en god vitaminpille dagligt vil jeg anbefale en B-vitamin-pille med alle B-vitaminerne i, fiskeolie (som bevisligt styrker hjernen!) og muligvis enkelte andre kosttilskud, som man plejer at nævne i forbindelse med hukommelsessvigt.
Jeg håber for dig, at det snart bliver bedre
Kameliadamen
Hvis der ikke er noget resultat af de prøver for vitaminmagen, som kameliadamen anbefaler, vil jeg råde til at insistere på en samtale med en neuropsykolog, som har speciale i de kognitive funktioner, som hukommelsen jo er en central del af. Hvis lægen ikke vil hjælpe dig, så vil jeg råde dig til at få en anden til at se på det.
Jeg håber du finder en løsning, for jeg kan rigtig godt forstå, at du er skræmt og at det generer dig meget i din hverdag.
Tanker fra Trine