Hjem Hjerne og nervesystem Urolige ben

lægen

Redigeret 21 juni, 2011, 05:29 i Urolige ben
Hej.
Er ret sikker på at jeg lider af RLS/urolige ben, og vil egentlig gerne til lægen med det for at få det be- eller afkræftet, men som der står i artiklen omkring der herinde på Netdoktor så er der mange læger der ikke engang kender til det.

Så ville høre om der er nogen der har været til lægen med det og hvad lægen sagde til det?

Jeg er i behandling for anoreksi, så at det er jernmangel der er (delvis) skyld i det kunne være en mulighed hvis det altså er RLS/urolige ben jeg lider af...

Kommentarer

  • Om en anden persons læge har kendt eller ikke kendt til det, kan du vel ikke rigtig bruge til noget i forhold til dit eget lægebesøg.

    Hvad med simpelthen at ringe til din læge og bede om en tid? Du kan ved tidsbestilling sige, at det drejer sig om uro i benene eller at du vil tale med vedkommende om RLS.

    Har I tidligere talt om det?

    Får du medicin? Hvis du får medicin kan uroen i benene være en bivirkning. Det har jeg selv oplevet.

    Hvis du ikke har fået taget blodprøve endnu så du kan få tilskud af de vitaminer og mineraler de kan se du mangler vil jeg anbefale dig at få taget det.
    Herunder natrium, da man ved spiseforstyrrelse risikerer at få forskudt saltbalancen, hvilket bl.a. påvirker Na/ka-pumpen og i sidste ende kan føre til hjertestop.
  • Grunden til at jeg spurgte om andre havde været til lægen med det, var for at vide om folk bare var sendt hjem igen fordi lægen ikke vidste noget, fordi jeg har ikke lyst til at tage til lægen og så bare spilde deres tid fordi de ikke kender noget til det.

    Jeg fik taget blodprøver for nogle uger siden og de så fine ud der, men her på det sidste har jeg ikke spist så meget kød og sådan og nu er jeg så begyndt at opleve uroen igen efter ikke at have mærket til det i noget tid. Det eneste har været spjæt med benene når jeg sover.

    Jeg er for nylig startet på noget medicin som har det som mulig bivirkning men jeg har også oplevet det flere gange før og i lang tid inden jeg begyndte på medicinen.

    Kan det være muligt at jeg er lettere tilbøjelig til at få uro i benene og at jeg dermed for det hvis jeg ikke får den rette kost eller jeg som nu får noget medicin hvor man kan få det som bivirkning?
  • Hej
    Kramper som dem du beskriver med spjæt kan skyldes ubalance imellem kalk og salt. Mvh. Helle8
Log in eller Registrér for at kommentere.