Hjem Lever, nyrer og urinveje Nyresygdomme

Glucosamin og Calcium - nyresten?

Redigeret 23 april, 2011, 07:05 i Nyresygdomme
Jeg var til et foredrag forleden om gigt og kost i Gigtforeningen. Jeg forstod på foredragsholderen, der kom fra Gigthospitalet i Skælskør, at hvis man tog Calcium eller Glucosamin, så havde man en forøget risiko for at få nyresten. Er der mon nogen der har erfaring med det? Trille1

Kommentarer

  • Jeg har aldrig hørt nogen har taget skade af det. Min bror har taget det i længere tid. Den risiko må være så lille, at det ikke er værd at spekulere på. Masser af mennesker har jo taget det.
    Man kan jo blive syg af alt, hvis uheldet er ude. Min søster kunne f.eks. ikke tåle at vaske sig med vand i et stykke tid, uden der kom store blærer på hendes hud. Heldigvis forsvandt det igen.

    Dette er meget vigtigere. Er man allergisk over for skaldyr må man ikke tage det. Det udvindes af skaldyr.
  • Det skulle f. eks. være en bestemt sammensætning i Calcium. Der er vist forskellige slags Calciumsammensætninger.
  • Hvis man har nedsat nyrefunktion eller tendens til nyresten, skal man være forsigtig med indtagelse af calciumtilskud.
    Dit spørgsmål om sammensætninger kan jeg desværre ikke svare på.

    Jeg ville da tro calcium er calcium, men jeg er da interesseret i at høre om andre har en mulig forklaring.
  • Hej Trille og Persille

    Glucosamin har jeg ingen erfaring med eller viden om, bortset fra at jeg ved, at mange bruger det mod gigt med god virkning.

    Men det lader jo til, at tilskud af calcium er en kompliceret sag. Jeg er endnu ikke kommet til nogen konklusion, efter at Netdoktor-brugeren nilshs1 begyndte at advare mod for meget calcium. Jeg har ikke haft kræfter til at studere emnet yderligere.

    Angående de forskellige slags calcium, så er det jo rigtigt, som Persille siger, at calcium er calcium, men calcium findes normalt ikke i ren form. Det findes normalt i en kemisk forbindelse med noget andet. Og vi har jo mange gange hørt, at visse forbindelser af calcium er lettere at optage end andre.

    Den mest kendte calciumforbindelse er calciumcarbonat. Som jeg plejer at skrive, er det den slags calcium, som Møns Klint er lavet af og desuden tavlekridt. Og det er den slags calcium, der findes i Unikalk, som er det kalktilskud, som lægerne normalt anbefaler.

    Men der findes jo undersøgelser, der viser, at calciumcarbonat er sværere at optage end andre calciumforbindelser, f.eks. calciumcitrat, som findes i Cal-Mag fra firmaet Solaray. Derfor har jeg i årevis taget Cal-Mag. Måske er der også undersøgelser, der viser, at visse calciumforbindelser giver større risiko end andre for nyresten? Jeg ved det ikke.

    Jeg er bange for, at vi er lidt på ”Herrens Mark”, når det gælder calcium. Nedenstående citater viser det:

    ”Det er påvist at for store mængder calcium øger risikoen for nyresten.”

    Citatet stammer fra:

    http://www.tekno.dk/subpage.php3?page=s ... =oplysning

    Det kan vi jo sammenholde med næste citat, som stammer fra Radiodoktoren:

    ”For lidt calcium øger risikoen for dannelse af nyresten.”

    http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2 ... 8/nyresten

    I hvert fald vil jeg råde til, at man sørger for at tage magnesium også, hvis man tager calcium. Jeg er blevet mere opmærksom på, at netop balancen mellem forskellige vitaminer og mineraler er vigtig.

    Men det kan være, at der er andre, der har informationer i denne sag.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Jeg får calcium med D3 vitamin på recept.
Log in eller Registrér for at kommentere.