Hvorfor har han mistet lysten?
Nu skal i høre, jeg har et problem der er begyndt at fylde mere og mere i min hverdag desværre. Det drejer sig om at min kæreste ikke rigtig har lyst til sex særlig ofte længere. Vi er begge midt i tyverne, og har været sammen en 10 måneder ca. I starten havde vi sex stort set hver gang vi var sammen (ca. 4 dage i ugen) og tilmed også flere gange dagligt ind i mellem. Han har udtalt flere gange at det er det bedste sex han har prøvet. Vi er netop flyttet sammen for snart to måneder siden, hvor han udtalte op til flytningen, at det ville blive dejligt at putte sammen hver nat og få endnu mere sex:).
Hvor skønt det end måtte lyde, er det bare desværre blevet stik modsat. Efter vi er flyttet sammen er jeg heldig hvis vi kan have sex 1 gang i ugen. Derudover er alt det som hedder komplimenter, søde sms'er og initiativ også blevet mindsket drastisk. Faktisk så meget at det går mig utrolig meget på hver dag, jeg er super ked af der over det, mit selvværd og selvtillid, som ellers ikke har fejlet noget er falder utrolig meget. Bare det når vi ligger i sofaen eller sengen er han begyndt at ligge væk fra mig fordi det er varmt siger han.
Han siger han elsker mig osv. Men jeg er bare begyndt at tvivle pga ovenstående. Jeg føler mig ikke rigtig som en kæreste længere, og det med vores sexliv piner mig rigtig meget, det er altid mig der skal tage initiativ, både med hensyn til sex, komplimenter mv. Og det er ikke altid det gengældes. Har prøvet flere gange at snakke med ham om det, fortælle hvordan jeg oplever det, hvad jeg føler osv. Men det ender altid med et skænderi. Tror det er et ligeså ømt punkt for ham som for mig, hvis ikk mere. Han siger han ikke ved hvorfor han ikke har lyst til sex, og han selv tænker meget over det, og hvis han havde en løsning, ville vi ikke have den diskussion. Er det bare mig der er for krævende Og for nærtagende? Synes jeg har prøvet alt, klædet mig sexet på, lagt op til ham, men fuck hvor er det et kæmpe nederlag at blive afvist på det område. Har som nævnt prøvet at snakke om det, har prøvet at lade vær med at presse på, og ligge initiativet helt over til ham, men så sker der nada, en skuffelse desværre. Elsker ham af hele mit hjerte, men det her går mig så meget på at jeg bliver irriteret, sur og ked af det i hverdagen hver gang jeg tænker på det, hvilket er ofte. Hvad kan jeg gøre for at opnå det bedst mulige resultat som gavner os begge? Og få den bekræftigelse jeg mangler og savner? Synes bare det er tidligt i et forhold at det skal gå så meget ned af bakke på lige de områder. Hvad skal jeg gøre?
Han virker også lidt træt og udkørt af sit arbejde, kan det være baggrunden for det hele? Og i så fald hvad skal man så stille op?
Hvor skønt det end måtte lyde, er det bare desværre blevet stik modsat. Efter vi er flyttet sammen er jeg heldig hvis vi kan have sex 1 gang i ugen. Derudover er alt det som hedder komplimenter, søde sms'er og initiativ også blevet mindsket drastisk. Faktisk så meget at det går mig utrolig meget på hver dag, jeg er super ked af der over det, mit selvværd og selvtillid, som ellers ikke har fejlet noget er falder utrolig meget. Bare det når vi ligger i sofaen eller sengen er han begyndt at ligge væk fra mig fordi det er varmt siger han.
Han siger han elsker mig osv. Men jeg er bare begyndt at tvivle pga ovenstående. Jeg føler mig ikke rigtig som en kæreste længere, og det med vores sexliv piner mig rigtig meget, det er altid mig der skal tage initiativ, både med hensyn til sex, komplimenter mv. Og det er ikke altid det gengældes. Har prøvet flere gange at snakke med ham om det, fortælle hvordan jeg oplever det, hvad jeg føler osv. Men det ender altid med et skænderi. Tror det er et ligeså ømt punkt for ham som for mig, hvis ikk mere. Han siger han ikke ved hvorfor han ikke har lyst til sex, og han selv tænker meget over det, og hvis han havde en løsning, ville vi ikke have den diskussion. Er det bare mig der er for krævende Og for nærtagende? Synes jeg har prøvet alt, klædet mig sexet på, lagt op til ham, men fuck hvor er det et kæmpe nederlag at blive afvist på det område. Har som nævnt prøvet at snakke om det, har prøvet at lade vær med at presse på, og ligge initiativet helt over til ham, men så sker der nada, en skuffelse desværre. Elsker ham af hele mit hjerte, men det her går mig så meget på at jeg bliver irriteret, sur og ked af det i hverdagen hver gang jeg tænker på det, hvilket er ofte. Hvad kan jeg gøre for at opnå det bedst mulige resultat som gavner os begge? Og få den bekræftigelse jeg mangler og savner? Synes bare det er tidligt i et forhold at det skal gå så meget ned af bakke på lige de områder. Hvad skal jeg gøre?
Han virker også lidt træt og udkørt af sit arbejde, kan det være baggrunden for det hele? Og i så fald hvad skal man så stille op?
Kommentarer
Én ting er, at han har trukket sig seksuelt men jeg synes, det er meget mere alarmerende, at han også trækker sig følelsesmæssigt på andre måder. Hvis ikke I kan kommunikere og nå hinanden, så er der jo ikke noget grundlag for et godt sexliv. Man kan sige, at det manglende sexliv kun er et symptom på noget andet, der er langt alvorligere.
Da det er ham, der trækker sig, må det være ham, der har problemet. Det du beskriver, får mig til at tro, at han ikke har det godt med sig selv og når man ikke har det, har man det som regel heller ikke godt med andre. Hvis du tror, det er din skyld, at han trækker sig væk, så overtager du det og gør hans problem til dit eget.
Han kan åbenbart ikke fortælle, hvad han tænker og føler og hvorfor han handler og reagerer, som han gør. Det, synes jeg, lyder som det største problem og indikerer, at han formentligt (også) kunne have gavn af noget samtaleterapi.
Hilsen Helene
Det ville ikke have noget at gøre med mine følelser for ham. Er vi ikke bare forskellige i vores behov.
Du må ikke købe receptpligtig medicin uden en tur til lægen.
Hans piller er måske lavet ved siden af ecstasy piller i et skur i Rumænien.