Hjem Hud og hår Hårtab

Hårtransplantation, og hårtab i en meget tidlig alder

Redigeret 10 februar, 2015, 10:48 i Hårtab
Hej brugere på Netdoktor.dk,


I en meget tidlig alder af 19 år, har jeg næsten mistet alt håret på hovedet. Det startede allerede da jeg var omkring 16-17 år, hvor jeg fik høje tindinger, og har nu udviklet sig til en decideret "måne".

Hårtabet har haft stor indflydelse på min selvtillid og selvværd, og føler næsten jeg er blevet en helt anden - meget tavs - person, efter at jeg har mistet alt håret. Konstant klipper jeg mit hår helt ned, så det ikke rigtig kan ses, og går med hue og kasket.

Jeg har meget svært ved, at forestille mig selv resten af livet som skaldet og uden noget selvværd. Jeg har kendskab til diverse medicinal produkter samt hårkure, som for de fleste ikke hjælper til et reelt resultat.

Derfor har jeg undersøgt mulighederne for hårtransplantation. Det virker umiddelbart dyrt, hvis det skal foretages i Danmark, men jeg er villig til at gå meget langt for at få hår og selvtillid igen.

Så mit spørgsmål går på, om nogen af jer har gennemført en hårtransplantation? Og om det var vedvarende? Groer håret ved transplantation, eller sidder det der bare i samme længde? Blev hele området dækket?
Hvis du kender en, eller på nogen måde har erfaring med hårtransplantation må du ligeledes meget gerne skrive. Hvis du også har været ude for den samme sørgelige prognose må du også gerne skrive.

Med venlig hilsen
...

Kommentarer

  • Hej lemmor91.

    Jeg kan sagtens følge dig i det du skriver, jeg begyndte selv at tabe mit hår da jeg var omkring de 24 år, og det har også påvirket min selvtillid rigtigt meget. Jeg føler ikke at jeg ser "lige så godt ud" som jeg kunne, som hvis jeg havde mere hår på hovedet. Hvis du forstår? ;-)

    Jeg valgte så i 2008 at få lavet en hårtransplantation hos Medica Klinik i Kolding med den såkaldte "Strip-metode" til en pris af 35.000 kr. Desværre blev resultatet ikke som forventet. Det blev ikke lige så tæt som jeg havde regnet med, plus at jeg nu også har ar i nakken efter indgrebet, hvilket også genere mig lidt, men det går nok!

    Nu er jeg så startet i et behandlingsforløb hos Hårklinikken i København med extract (Minoxidil) og pH shampoo, i håb om at det kan forbedre min situation. Jeg er ligesom dig også villig til at gå meget langt i bestræbelserne på at få mit hår tilbage som det var engang. Men for lige at svare på dine sidste spørgsmål, så ja! De hår som man får transplanteret fra nakken og siderne af hovedet er vedvarende og vokser. De er immune over for hormonet dihydrotestosteron (DHT) DHT forkorter hårets vækstfase, gør det enkelte hårstrå tyndere og vil gradvist bevirke, at behåringen mindskes på en karakteristisk måde.


    Håber at du kunne bruge det til noget?

    Martin
  • Hej Martin.

    Hvordan gik behandlingen med ekstrakt hos Hårklinikken? Fik du et bedre resultat?
  • Jeg har været der, men det hjalp mig slet ikke. Jeg endte med en allergisk reaktion på deres produkt og blev nød til at stoppe deres behandling. De mente dog ikke at det var deres produkt som var skyld i denne reaktion, lol.
  • Jeg er en dame på 80 år. Helt mørkhåret. Alle jeg kender i min alder er hvidhårede. Håret er blevet stærkere. Ligeledes mine negle.
    Hvorfor.
    Jeg tror selv, det skyldes, at jeg i ca. 20 år har spist Q 10.
    Anden forklaring har jeg ikke, men jeg var neglebider til jeg var 60 år, efter indtagelsen af Q 10 kunne jeg ikke bide mine negle mere, de var blevet for stærke.
    Men prøv det, det kan der jo ikke ske noget ved. Jeg kan ikke huske, hvorfor jeg begyndte med de der Q 10.
    Og skriv tilbage, når det har virket, jeg tvivler ikke.
  • jeg tabte også håret i en tidlig alder 18år, prøvede flere forskellige midler regaine og hårklinikken produkter, sikkert udemærkede produkter, men det virkede ikke på mig, som 24årig gik mine tindinger til top af hoved, eneste løsning måtte være en hårtransplatation, fik flere tilbud i str 70-100.000kr for 4000hår, en ganske umulig pris for mig på det tidspunkt, jeg kiggede derfor udenlandsk og endte med Budapest, de lavede de 4000hår for 35.000dk flybillet og hotel vist 2500,kr, det er 3 år siden og jeg har ikke fortrudt det.
    desværre er jeg begyndt og blive lidt tynd på toppen, så måske jeg tager afsted igen på et tidspunkt, men generelt har jeg ikke stødt på nogen produkter som virker mod hårtab, men det kan jo heller ikke måles, medmindre håret vokser ud igen!
  • Jeg kan fuldt ud forstå Jer, der får dårligt selvværd osv. af tidligt hårtab. Det gjorde jeg også. Som jeg har forstået (se evt http://fjernfodvorter.dk/hartab/) er det kun to ting at gøre. Enten kan man accepterer det og lade det blive en del af sig selv, eller også bør man besøge en hårklinik. Desværre kan der godt forekomme allergiske reaktioner fra deres produkter, men det produkt jeg fik tilbudt (regaine forte) er stort set det eneste godkendte produkt der findes i DK. Hvis dette ikke virker, er der ikke andet at gøre en af accepterer hårtabet. Hårtab forekommer hos stort set os alle på et eller andet tidspunkt i livet.
  • Det er rigtig hvad Kathinga2 skriver. Coenzym Q10 er ganske gunstigt for vores helbred. Hver eneste celle i vores krop indeholder det vitaminlignende stof Q10, og vi producerer det faktisk selv.

    Dog har vi allerede nået toppen omkring 20 års alderen og herefter går det rimelig stærkt ned af bakke. Allerede før man er 30 har man mistet omkring 25 % af sin naturlige produktion.

    Jeg arbejder på et apotek og jeg har spurgt mange af de ældre kunder, hvordan de holder sig som de gør. Rigtig mange mener, at de er Q10 der gør forskellen.

    http://www.worldhairloss.org/index.php/ ... human_hair
  • Uanset alder vil jeg generelt anbefale en FUE hårtransplantation fremfor en stripoperation pga.. risikoen for et skæmmende ar i donorområde ved strip-operation. Ved operation i en ung alder, hvor transplantationen skal gøres så lidt omfattende som praktisk og kosmetisk muligt, indebærer FUE metoden yderligere den fordel at man kan transplantere så få graft som ønskeligt uden at ødelægge donorområde eller påføre et skæmmende ar.
  • his0his0
    Redigeret 18 november, 2019, 12:23

    Uanset om du vælger en FUE eller en FUT hårhårtransplantation, så vil der komme ar i hovedbunden, som tidligt kan ses hvis man klipper sig helt kort.
    Dermed ikke sagt at FUT-metoden er bedre, men man må altså også regne med ar ved brug af FUE metoden.
    Der er egentlig fordele og ulemper ved begge metoder, men den største ulempe ved FUT-metoden er helt sikkert at indgrebet er mere omfattende, med risiko for komplikationer som fx infektioner. Desuden er helingstiden meget længere. Man kan læse mere om begge metoder her: (link fjernet, redaktionen)

  • Hvis du får en hårtransplantation nu, så er du på røven i fremtiden. For hårtabet vil jo ikke stoppe og du vil ikke have nok donerhår til at dække nye tab. Du bør snakke med din læge omkring Propecia og Regaine, hvis du vil prøve den medicinske del. Evt. kombineret med microneedling i hovedbunden (Google det ift. hårtab). Der er nogle som oplever sindsyg stærke resultater med den blanding. Det er nok den ultimative kombi pt, hvis du vil allin på medicin. Husk der kan være bivirkninger.

Log in eller Registrér for at kommentere.