Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

kan hun være gravid ? !

Redigeret 8 august, 2014, 05:56 i Seksuel debut
Jeg var kommet i mine underbukser, og havde holdt dem med højre hånd. Man kunne godt mærke, at de var lidt våde. en time sener begynde min kæreste og jeg at røre ved hinanden igen. Jeg havde ikke fået vasket fingre, og jeg stak min ene finger ind. Jeg fik den få cm ind, da jeg kom til at tænke på, at jeg nok skulle vaske fingre.
mine fingre var helt tører, og nåede knap nok ind i hende.

Vi er meget urolige, og vil meget gerne have svar hurtigt. Tak

Hvad er chancen for det?
«1

Kommentarer

  • Indstillinger
    Du mener vel risiko? Chance er noget, man håber på. ;.)

    Nej, så skal I godt nok have været uheldige, men det er fornuftigt at tænke, som I har gjort, for sæd på fingre, der umiddelbart efter kommer op i skeden kan altså godt forårsage graviditet.

    Men en hel time efter du har rørt ved din sæd? Nej, den tror jeg ikke på.
  • Indstillinger
    Mange tak for svar. Jeg tror heller ikke på det, men man kan bare ikke være % sikker.

    Hun er ikke meget for at tage en test, så vil meget gerne have flere svar fra andre tak
  • Indstillinger
    Hvorfor i alverden vil hun ikke tage en test? Den kan købes i et hvert supermarked; man tager den selv helt og aldeles diskret.

    Jeg tror stadig ikke på, hun kan være blevet gravid af det, du fortæller, men hvis nu det hele ikke er helt korrekt gengivet, så er testen da en ganske udmærket måde at blive en nervøsitet kvit på. Hun skal jo ikke tage den før menstruationen ikke er kommet til tiden, men netop nervøsitet for graviditet kan netop medføre at menstruationen bliver forsinket, og så bliver hun jo et helt nervevrag.

    Så at hun ikke vil tage en test hvis menstruationen ikke kommer til tiden er noget vrøvl.

    Hvorfor vil hun ikke det?
  • Indstillinger
    Hun kan bare ikke lide tanken :s. Men vil du mene at tiden efter jeg har holdt de underbukser, og til jeg rørte ved hende, har noget at sige?

    Hun mener der gik en halv time. men mine fingre var helt tører, og jeg havde jo lagt med hænderne på dynen, og set tv.
  • Indstillinger
    jeg har ikke så meget forstand på det med graviditet, fordi jeg er god til at huske på ting der forhindre.

    Men hvis nu hendes menstruation ikke kommer, er de så ikke forsendt med en fortrydelses pille?
  • Indstillinger
    OMG
    jeg bliver lige chokeret hver eneste gang jeg læser et indlæg herinde om, om man kan blive gravid af det ene eller det andet..
    nej hun kan ikke være blevet gravid af det der.. sædceller kan ikke overleve i luften, der dør de med det samme. de kan leve længe oppe i kvinden, fordi der er fugtigt og varmt osv, men på et lagen, i et kondom, på fingre eller i tøj kan de ikke leve meget længe... vil ærlig talt ikke mene at man er klar til at have sex før man ved sådanne ting.. det her er nok det dummeste jeg har hørt (lidt sammenlignet med en 17årig der engang spurgte om man kunne blive gravid ved at give blowjob). hvad med at du tager din kæreste i hånden og går ned på præventionsklinikken eller til lægen, og får svar på hvordan man beskytter sig, hvordan man ikke kan eller hvordan man kan blive gravid..

    og ja det er for sent med fortrydelsespille hvis hendes mens udebliver, da de skal tages senest 72timer efter samleje!

    oh dear god, i'm in chok!

    lær om prævention og sex inden du dyrker det kære ven!
  • Indstillinger
    Hun er ikke gravid.

    Sædceller kan i teorien ved rette fugtighed og temperatur overleve op til flere timer uden for kroppen, men selvom de er i live er de næppe stærke nok til at klare turen op igennem skeden og livmoderen og befrugte et æg.

    Som du selv siger: Dine hænder var helt tørre og der var gået ½-1 time og du stak kun lige fingeren et par centimeter ind og hurtigt ud igen.

    Det er virkelig så godt som umuligt at en sædcelle skulle være i live, sidde lige på det stykke af din finger du stak ind OG være stærk nok til at svømme hele vejen op til det æg der MÅSKE er til stede og kan blive befrugtet disse dage, så din kæreste bliver gravid.

    Selv hvis du lige var kommet i underbukserne, havde rørt ved dem og tørret hånden i t-shirten ville jeg sige til dig, at der var EKSTREMT lille risiko.
    (Det skal du dog ikke tage som en opfordring - sørg for at vaske hænder efter du har fået sæd på dem).

    Hvis du lige var kommet ud over din hånd og havde våd sæd på fingrene og så stak dem op i hende ville der til gengæld være en risiko for graviditet. Men det er overhovedet ikke tilfældet her.

    Altså er der ingen grund til bekymring.


    For at undgå den her bekymring en anden gang, så skal I begge to læse om hvordan man bliver gravid.

    Og ikke bare lige det der med at man boller, manden sprøjter sæd op i kvinden og så kan man blive gravid.

    Sæt jer og læs om kvindens cyklus så I kan lære hvordan det fungerer.

    Det er faktisk sådan, at det kun er ca. et døgn om måneden at et æg kan blive befrugtet. Dog kan sædceller overleve 5-6 døgn i kvinden, så hvis man har sex mandag og der er ægløsning fredag, så kan man blive gravid, hvis en sædcelle fra om mandagen formår at bryde ind i ægget.

    Fx. her:
    http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta ... cyklus.htm
    og her:
    http://www.babyklar.dk/artikler/kvindens%20cyklus.htm

    Og når I så er igang med at tage ansvar for jeres seksualitet kan I passende læse siderne www.praeventionsguide.dk og www.sexsygdomme.dk og blive klogere - både i forhold til nu og i fremtiden.

    Men jeg kan lige komme med et lynkursus i det du spørger til:

    FORTRYDELSESPILLE OG NØDSPRIAL:
    Hvis kondomet en dag springer, kan graviditet forhindres således: Fortrydelsespille: Købes på apoteket i håndkøb og tages senest 72 timer efter det ubeskyttede samleje.
    Senere end 72 timer: Lægen kan sætte en nødspiral op op til 5 døgn efter samlejet som hindrer graviditet.

    GRAVIDITETSTEST:
    At din kæreste ikke vil tage en graviditetstest er for dumt, og det kan du roligt sige til hende for en gangs skyld. Men med et klap på skulderen :) Hun vil ikke tage den fordi hun er bange for at den skal vise hende at hun er gravid.

    Det nytter bare ikke noget at tænke sådan. Hvis man bliver gravid og ikke vil gennemføre graviditeten, så er det netop med at opdage det hurtigst muligt så man kan få en abort inden der er gået tre måneder.
    Graviditetstest kan først vise om man er gravid efter den dag menstruationen burde være kommet (pga. hormonerne I kan læse mere om i de ovenstående links).

    Vh Anna
  • Indstillinger
    Nej det nytter ikke noget, når hun går og er nervøs.

    Men tak alle sammen.

    Jeg er 17 år og jeg ved en del! der er bare så mange udsagn. nogen siger det ene og nogle andre noget andet. ligesom i disse indlæg. Det eneste man kan læse i en bog er at risikoen er lille, men den er der.
  • Indstillinger
    og så har jeg en kæreste der kan rive mig med i hendes nervøsitet.
  • Indstillinger
    Jeg har skam også prøvet at køre mig selv op til at blive hundeangst for at være blevet gravid selvom risikoen var lille.

    I det her tilfælde er den bare ikke lille, den er mindre end mikroskopisk :)

    Jeg håber, at I har fået ro på.
Log in eller Registrér for at kommentere.