Hjem Rusmidler Alkohol

Meget syg af Alkohol

Redigeret 18 oktober, 2015, 05:48 i Alkohol
Hej.
Jeg er en kvinde på 22 år. Jeg drikker normalt aldrig ret meget alkohol, men det sidste år (hvor jeg blandt andet har været på højskole) har der været mange fester så derfor begyndte jeg at drikke lidt mere og oftere. Jeg har altid haft god kontrol og har aldrig været så fuld at jeg ikke kunne huske noget. De første mange gange jeg drak havde jeg det ganske fint, evt lidt hovedpine indimellem. Men nu er det pludselig blevet rigtig rigtig slemt bare jeg får lidt at drikke til fester.
Eksempelvis var jeg til en fest for nogle måneder siden hvor jeg drak en flaske hvidvin fra tidsrummet fra 18-02 (altså på ca 8 timer) Og næste dag var jeg bare SÅ syg. Brækkede mig ca 15 gange og fik rigtig ondt i højre siden lige under ribbenet. Alle gange efter denne gang, har jeg bare været virkelig syg selvom jeg måske kun har drukket 2-3 sommersby over en aften. Sidste gang jeg havde det sådan brækkede jeg mig 13 gange på en dag. Selvom jeg drikker masser af vand og spiser inden, hjælper det lige lidt.

Mine veninder som drikker meget mere end mig, vågner (efter en uheldig druktur) op med lidt hovedpine og træthed, men slet ikke syg i den forstand. Jeg kan hverken gå eller gøre noget 1-2 dage efter.
Mit spørgsmål er så; er det andre der har prøvet noget lignende? og hvad gør I? kan det evt være overfølsomhed overfor alkohol?
Jeg får ufattelige smerter under brystet i højre side flere uger efter jeg har drukket de få genstande. (og det er i en grad at jeg intet motion kan dyrke fordi det gør så ondt).
Håber virkelig I kan hjælpe mig med at finde ud af hvad der sker med min krop, for jeg forstår ingenting.

Mvh Mette
«1

Kommentarer

  • Hvis jeg var dig, så ville jeg helt undgå alkohol. Det lader til at din krop ikke tåler det mere.

    Men du kan evt. prøve med stærk B1-vitamin og stærke B-compleks vitaminer sammen med en god multi-vitamin-mineraltablet. Alkohol dræner kroppen for B1-vitamin. Hvis du igen en dag forsøger at drikke alkohol, så sørg for at få disse vitaminer kort før du begynder at drikke, og drik kun lidt.
  • Et godt sted at blive klogere på hvilket giftstof alkohol er og hvordan det virker finder du på hjemmesiden www.sydgaarden.dk, hvor der er fakta om alkohol på dette link:
    http://www.sydgaarden.dk/SEEEMS/1940.asp

    venlig hilsen Inger
  • Alkohol er ikke for sjov
    Underligt ikke - når så mange netop drikker for at have det sjovt. Alkohol er et giftstof, og det er, hvad din krop fortæller dig. Lyt til din krop og drop alkohol i større stil. Kan du ikke styre mængderne, må du indse, at stimulanser og dig ikke passer sammen. Jeg valgte at overhøre min krops signaler, og det betaler jeg for i dag med et dårligt helbred. Også selv om alkoholmisbrug er fortid for mig.

    Maro
  • Jeg har selv haft det på samme måde. Havde i et par år ikke drukket og da jeg så gjorde det igen, blev jeg meget syg dagen efter. Kastede op og var flere gange ved at besvime.
    Vil anbefale dig ikke at drikke, når du ikke ved, hvorfor du bliver så syg. Kunne godt tyde på, at du ikke kan tåle alkohol.
  • Min datter har haft samme kedelige oplevelser med hvidvin og specielt sommersby. Jeg har også i min tidligere festlige dage oplevet det. Arbejder selv inden for sundhedssystemet og mit bedste bud er at du er et af de mennesker som har en sart mave. Der er meget syre i de drikkevare du vælger. Har du f.eks. oplevet at maven reagere på acetylsalisylsyre som findes i noget medicin. Så er mit gæt måske rigtigt. Yderligere er det vigtigt at spise i forbindelse med indtagelse af alkohol.

    Håber det kan hjælpe dig!'
    mvh
    A
  • kunne tyde på overfølsomhed over for alkohol. Mange asianer lider deraf.
    At du fik ondt lige under ribbenet er sikkert bare ømhed fra en af dine mavemuskler af at kaste op så mange gange....

    Du kan sikkert ikke tåle alkohol

    Peter
  • Jeg har et lignende problem - højst mystisk og leder efter forklaring.

    I går drak jeg tre øl og to glas vin i løbet af seks timer. Spiste derefter en shawarma, drak en del vand og gik i seng. Sov fra kl 22 til ca. 6 og vågnede med hovedpine og kvalme.
    Og hele dagen i dag har jeg kastet op med 1/2-2 timers mellemrum - når der er lidt spyt eller mad at kaste op. Voldsomme opkastninger som om mavesækken er ved at vende den forkerte vej - ikke bare som når man skal af med noget. Ligesom hvis man har maveforgiftning, bare uden diaréen.
    Det er så sært, synes jeg.

    Det sker kun NOGEN gange, ikke hver eneste gang jeg drikker. Og jeg kan ikke finde noget system i det, så jeg kan ikke forudsige det. Og det behøver ikke være forbundet med store mængder alkohol.
    Jeg har kendt til det i ti år nu - og det er måske sket seks-syv gange før.
    Og kender ikke nogen, der får det ligesom jeg.

    Det er selvfølgelig nemt at løse ved at lade være med at drikke, hvilket jeg også meget sjældent gør.
    Men jeg er ret nysgerrig efter at finde ud af, hvad det egentlig er der sker.

    Er der flere, der oplever det på den måde, som jeg gør?

    mvh,
    Caroline 46
  • Hej
    Jeg har det på næsten samme måde når jeg drikker alkohol. Jeg bliver fuldstændig tilstopppet i næsen, nyser og lidt efter løber næsen det kan være efter 1 glas vin! eller en øl! Dagen efter er jeg meget syg kaster op hver time og kan også have tynd mave!!! Det er rigtig træls selvfølgelig kan man bare lade være at drikke alkohol men det er da rart bare at kunne få et glas!! Vil gerne høre fra andre der har det på samme måde og hvad det er der udløser denne reaktion og er der nogen der kan hjæpe??
    R. 53 år
  • Jeg kan heller ikke for godt tåle at drikke alkohol.. Der skal dog mere end et par glas til at gøre mig syg, men mine tømmermænd er meget slemme.. Et helt døgn efter jeg vågner efter at have drukket, er jeg svimmel, har kvalme, meget slem hovedpine, ondt i maven, diarré og opkastninger, rysteture, svedeture, kulderystelser og ondt i hele kroppen.. Ikke engang når jeg er syg med influenza eller lignende, har jeg det så dårligt.. Så jeg drikker sjældent, og når det sker, er det i meget små mængder..
    Folk kan ikke rigtigt forstå det og stempler en som kedelig og mindre selskabelig, men det må man vælge at lade passere.. Det er bare ikke alle mennesker, der tåler det, men det er sgu heller ikke sundt at drikke organiske opløsningsmidler, som alkohol jo er..
  • Ved ikke om der er nogle der har oplevet noget af det samme?
    Jeg drikker heller ikke særlig ofte normalt, har været til 4 fester det sidste år, og har efter de 2 af dem ligget syg i 2 uger hver gang. Men kun efter halvdelen af festerne hvor jeg har indtaget omkring 5-6 genstande. Måske er det også for meget når man ikke er vandt til det? Det sjove er efter den fest med klart mest alkohol har der ikke været nogle problemer. Men begge gange er det anden gang i træk jeg har været til fest, og derfor måske den gang med mest alkohol i blodet. (1 måned til en uge imellem).

    Måden jeg har været syg på er også meget underlig. Har ikke direkte været "syg". Men mere i retning af meget træt, ubeslutsom, uengageret, sløv osv. Er meget i tvivl om hvad det kan være, da det hver gang er præcis 2 uger????? Kan måske være i retning af noget med stress, men underligt så at det sker hver gang efter alkoholindtag?

    Håber meget i kan hjælpe, da jeg er meget i tvivl!
Log in eller Registrér for at kommentere.