Indstillinger
Dårlig samvittighed over ex'en
Hej
Jeg er far og har været i et forhold med dine og mine børn og et fælles.
Sidder tilbage med hus efter min kærste er rejst.
Vi havde skændtes i lang tid og jeg havde klart sagt (til tider råbt) at nu var det nok og at vi måtte skilles. Og at hun kunne finde en anden at brokke sig til.
Faktisk forstod jeg ikke hvad der skete for jeg kunne faktisk godt lide hende og har altid været vildt glad for hende.
Vi kunne slet ikke snakke om tingene. Og jeg havde før forslået psykolog, men hun ville ikke. Men jeg kunne bare ikke holde til alt det snak og evig brok.
Nogle af problemerne var pga mit barn af et tidligere ægteskab. Han var teenager og gjorde tit som han ville. Hun og min søn havde det ikke så godt sammen der var tit brok over ham fra hende om hans oprydning og vasketøj. Jeg havde den mening at det måtte den store dreng selv ordne, men hun gik alligevel ind og ordnede tingene og var sur bagefter.
Hun fandt så en anden fyr lige midt i at vi stod og skulle flytte fra hinanden og det sårede mig jo helt vildt. Og det så ud som om de havde det rigtig godt.
Det gjorde jo ikke sagen bedre at de havde kendt hinanden et stykke tid før.
Men jeg havde jo selv ønsket at komme ud af forholdet. Det skete bare lidt for brat.
Men nu komme så sagens kerne. Vi har talt rigtig sammen for første gang i lang tid og vi var jo begge kede af det begge to og vi græd.
Hun vidst ikke rigtig hvad det var hun havde kastet sig ud i....
Og jeg sagde at jeg altid havde holdt af hende. Men det slog mig at hun ikke sagde noget om hun savnede vores forhold eller mig.
Hun skrev så på sms at hun gerne ville snakke med mig om tingene.
Og hun holder det ligsom hen ved at sende sms beskeder om vi skal snakke om "det"
Jeg har spurgt om hvad det er hun mener og det med hun jo ikke siger noget om at hun savner mig. Men hun svare bare på sms at vi skal snakkes ved....
Men det er med lange beskrivende sms beskeder om hvad hun skal på job o.l
Og sov godt så godt. Som om vi stadig er sammen.
Jeg er ved ikke hvad jeg skal tro og tænke, hun har været flyttet før, dog unden nogen andre har været inde over.
Jeg tror hun prøver at se tiden an. Men det er ikke rart ikke at vide hvad der sker. Og det finder jeg jo nok ikke ud af. Jeg ved ikke engang om hun stadig ser ham fyren.
Jeg ser vores tidligere forhold som endt og gået.
Men jeg har det meget svært ved at hun lufter en mulig kom tilbage til mig.
Hvad gør jeg....vi har jo også en datter sammen.
Den forvirret og fortvivlet.
Jeg er far og har været i et forhold med dine og mine børn og et fælles.
Sidder tilbage med hus efter min kærste er rejst.
Vi havde skændtes i lang tid og jeg havde klart sagt (til tider råbt) at nu var det nok og at vi måtte skilles. Og at hun kunne finde en anden at brokke sig til.
Faktisk forstod jeg ikke hvad der skete for jeg kunne faktisk godt lide hende og har altid været vildt glad for hende.
Vi kunne slet ikke snakke om tingene. Og jeg havde før forslået psykolog, men hun ville ikke. Men jeg kunne bare ikke holde til alt det snak og evig brok.
Nogle af problemerne var pga mit barn af et tidligere ægteskab. Han var teenager og gjorde tit som han ville. Hun og min søn havde det ikke så godt sammen der var tit brok over ham fra hende om hans oprydning og vasketøj. Jeg havde den mening at det måtte den store dreng selv ordne, men hun gik alligevel ind og ordnede tingene og var sur bagefter.
Hun fandt så en anden fyr lige midt i at vi stod og skulle flytte fra hinanden og det sårede mig jo helt vildt. Og det så ud som om de havde det rigtig godt.
Det gjorde jo ikke sagen bedre at de havde kendt hinanden et stykke tid før.
Men jeg havde jo selv ønsket at komme ud af forholdet. Det skete bare lidt for brat.
Men nu komme så sagens kerne. Vi har talt rigtig sammen for første gang i lang tid og vi var jo begge kede af det begge to og vi græd.
Hun vidst ikke rigtig hvad det var hun havde kastet sig ud i....
Og jeg sagde at jeg altid havde holdt af hende. Men det slog mig at hun ikke sagde noget om hun savnede vores forhold eller mig.
Hun skrev så på sms at hun gerne ville snakke med mig om tingene.
Og hun holder det ligsom hen ved at sende sms beskeder om vi skal snakke om "det"
Jeg har spurgt om hvad det er hun mener og det med hun jo ikke siger noget om at hun savner mig. Men hun svare bare på sms at vi skal snakkes ved....
Men det er med lange beskrivende sms beskeder om hvad hun skal på job o.l
Og sov godt så godt. Som om vi stadig er sammen.
Jeg er ved ikke hvad jeg skal tro og tænke, hun har været flyttet før, dog unden nogen andre har været inde over.
Jeg tror hun prøver at se tiden an. Men det er ikke rart ikke at vide hvad der sker. Og det finder jeg jo nok ikke ud af. Jeg ved ikke engang om hun stadig ser ham fyren.
Jeg ser vores tidligere forhold som endt og gået.
Men jeg har det meget svært ved at hun lufter en mulig kom tilbage til mig.
Hvad gør jeg....vi har jo også en datter sammen.
Den forvirret og fortvivlet.
Kommentarer
Jeg tænker at du skal passe på dig selv her.
Hvis hun ikke vil have en mægler mellem jer, så som psykolog eller parterapeut, så tror jeg du kan vente til bevidstløshed før hun beslutter sig.
Med udgangspunkt i mig selv, vil jeg tro hun har et udækket behov, som hun ikke siger højt - og så kan du jo ikke gøre så meget. Hun blir ved at sige at I skal tale om "det". Men om hvad??? Hvad er det hun trækker i langdrag. Hun ved måske hvad hun vil, men er bange for sandheden, netop fordi I jo også har et lille barn at tage hensyn til. Nogle gange føler man, at man kan holde virkeligheden lidt på afstand hvis man ikke siger den højt! Kender du det?
Jeres datter skal nok klare den, I skal bare beslutte hvad I gør.
jeg føler virkelig stærkt at DU må tage stilling SELV! Hvad vil du - og så gøre det klart for hende. Sæt en dato hvor I taler om "det" eller taler om fremtiden til det, du beslutter dig for.
Uanset hvad, skal der tales om et eller andet, når I enten skal skilles eller skal tilrettelægge en fremtid sammen.
Jeg er selv lige blevet skilt - og skønt vi var enige og lettede begge to over vores beslutning, så blev min mand handlingslammet og svag. Jeg tog skeen i den anden hånd, for jeg måtte videre i mit liv... og det hjalp!
Tag bukserne på - hvis hun ikke kan finde ud af det - så kan du! Vis handlekraft, det tvinger hende til at komme ud af busken...
Vh Metchen.
Du skal finde ud af, om du virkelig elsker hende – og om hun elsker dig.
Du har gentagne gange ikke bare sagt, men også råbt at nu var det nok, I måtte skilles. At hun måtte finde en anden at brokke sig til.
Det lader til, at I i den grad øjensynligt også i årevis har talt forbi hinanden, og spørgsmålet er så, om I kan finde ud af det. Det lyder som en god ide at I sætter jer sammen og prøver at tale sammen, for det lader det ikke til, at I har gjort i lang tid. I har som nævnt talt voldsomt forbi hinanden, men ikke virkelig lyttet til hinanden. I kan dog ikke klare det ved at sende sms'er. I må mødes, og så må I hver især lytte til, hvad den anden har at sige, og hvad I hver især vil gøre – eller ikke gøre – for at få tingene til at fungere, og så først efter denne samtale – måske endda flere – finde ud af, om I har den kærlighed til hinanden, der gør, at I vil være sammen.
Det er vigtigt, I gør jer klart, at det ikke kun er den ene, der har ødelagt tingene – det har I givet været lige gode om, hvorfor det også er jer begge, der skal finde ud af, om I overhovedet har noget til fælles mere. Hvis det viser sig, at det så ikke kan lade sig gøre, så er det også en god metode til at få forholdet afsluttet på en god og værdig måde. I har fælles barn, så det er af afgørende betydning, at I kan have et godt og fornuftigt forhold til hinanden fremover.
Og til sidst – omkring din søn; der kan jo sagtens laves nogle klare aftaler, og da han er så stor, skal han da involveres i den slags. Det nytter jo ikke, at du mener, at han skal klare tingene selv, når han ikke gør det, og din kone ikke kan holde det ud, hvorfor hun føler, hun så må ordne det, for så viser det jo, at sønnen ikke overholder en evt. aftale med dig, så det er bestemt et punkt, hvor det er dig, der for længe siden burde have skredet ind.
Men – find ud af, om der er kærlighed tilbage i jer begge – og om I sammen har mod og lyst på at få tingene til at køre – på en helt anden måde, end det hidtil har været. Det kræver en stor indsats fra jer begge, og det skal I også finde ud af, om I har mod på.
Ja den dårlige samvittighed kommer jo af det med den dårlige kommunikation os imellem og problemerne med min søn.
En vigtig ting at nævne er at når jeg prøvede at få en aftale igennem med min knægt så blev den pillet ned at min ex. Og dette mærkelige spil stod også på når jeg feks. ville putte vores datter. Hun ville være ind over hele tiden. Der er nu også svært for hende at lade mig have datteren.
Vi har sms'et en del i dag ang vores datter, faktisk en lille fremgang i vores kommunikation.
Jeg er kommet frem til at vi heller må komme videre hver for sig. Er ganske sikker på at det nok bliver det samme igen, hvis vi starter igen. Hun sagde godt nok til mig hun ville tænke over vores forhold... men jeg tror nu ikke hun er så meget i tvivl, og det er nok klart det klogeste at få det bedste ud af situationen som den er nu.
Jeg skrev også for at få lidt støtte i det at vi var gået fra var den rigtige beslutning. Og jeg er jo meget ulykkelig, så derfor snyder man sig selv til at tro at kommer tilbage til det kendte og trygge