Hjem Sex & samliv Ægteskabsproblemer

Hvordan kommer vi videre ???

Redigeret 2 januar, 2010, 14:10 i Ægteskabsproblemer
Forhistorien kort..

Der har i noget tid været dårlig stemning mellem mig og konen, men i lørdags fik jeg et raseri anfald der fik det hele til og flyde over. Jeg var IKKE voldelig mod min kone eller min datter men meget hård i talemåden og ignorede min datters skrigen.

Min kone har fået en lejekontrakt på en lejlighed men ikke underskrevet den endnu, hun siger at hun stadigvæk føler noget for mig men er bange for mig og det er sket før at jeg har fået et raseri anfald (uden voldelige overgreb).

Lige nu har jeg svært ved at se mig selv komme videre uden min kone og datter under mit tag og selvmord fyldte mine tanker en hel dag men er ikke en tanke nu. Nu tænker jeg bare på hvordan jeg får min kone til og stole på mig igen så jeg ikke mister hende..

Jeg aner ikke hva jeg skal gøre lige pt.

Har lige været inde og tage depressionstest (den begge) de siger begge at jeg er svært depressiv men det havde jeg nu iegentligt også forventet..
Jeg ved bare ikke om jeg kan få mig selv til og ringe til lægen imorgen og få en tid.
«1

Kommentarer

  • At få så voldsomme raserianfald over for din kone, som gør hende bange for dig er absolut ikke i orden. Du ignorerer samtidig, at din datter skriger, når du raser, hvad er det for en opførsel du udviser. Du skriver at du ikke er voldelig, men det du gør mod din kone og datter er vold i mine øjne.

    Om du kan få hende til at ændre beslutning om at flytte i egen lejlighed ved jeg ikke, og jeg ved heller ikke, om du kan få din kone til nogensinde at stole på dig igen.

    Men du kan starte med at ringe til din læge så hurtigt som muligt og få en tid, og så tror jeg du har brug for psykolog hjælp til at lære at styre dit voldsomme temperament. Måske var det også en god ide at I begge kommer i parterapi. Dernæst må du få en snak med din kone, og fortælle hende, at du er indstillet på at få professionel hjælp.

    Hvis du ikke gør det, mener jeg du er et skvat, der ikke har fortjent bedre end at miste din kone. For en ting er sikkert, du kan ikke klare det her uden hjælp. Du mangler simpelthen at lære nogle andre mønstre, end dem du hidtil har benyttet dig af.

    Et ægteskab skal bygge på respekt, kærlighed og tryghed, så hvis du virkelig elsker din kone og datter, så er det op af stolen og få gjort noget ved.

    Det er ikke nok, at du bliver ked af det hver gang, du har haft et raserianfald, det kan din kone ikke bruge til noget. Det eneste hun eventuelt kan bruge til noget er, at du mander dig op og indrømmer at du har brug for hjælp, og ikke er for stolt til at tage imod den.

    Jeg ønsker dig held og lykke med det, for bare det at du skriver her, fortæller mig, at du godt er klar over, at du skal ændre dig og få bedre styr på dit liv.

    Hilsen Sofie
  • Du beskriver ikke, hvori jeres problemer ligger, så der er det ikke muligt at komme med forslag til om der skulle være håb for redning af dette, men det at du i den grad kan tabe besindelsen, så du skræmmer dit barn fra vid og sans, og stadig ikke er i stand til at stoppe op, fortæller mig, at du virkelig har brug for hjælp, så jeg vil absolut råde dig til at få bestilt den tid hos lægen.

    Ud fra det meget kortfattede indlæg fra dig, kan jeg godt følge at din kone ikke tør stole på dig.

    Men - hvis du ellers sørger for at få noget hjælp nu, så kan det da være, I kan finde hinanden igen. Hvordan jeres følelser for hinanden ellers er, så ville det da være rigtigt godt, hvis hun kunne støtte dig i den proces, du skal igennem, dog - den største indsats skal dog komme fra dig selv.

    Håber du vil melde tilbage - måske du undervejs kan få brugbare råd fra andre debattører i dette forum.

    (Dette skrevet samtidig med Sofies indlæg - så der er gentagelser, hvilket vel betyder, at vi er flere, der reagerer nogenlunde på samme måde)
  • Og nu kan jeres indlæg være ligemeget.. Hun har taget beslutningen om at skildes...
    Jeg skulle nok havde været ude for længe siden men sådanne er jeg, jeg gør ikke noget før jeg er helt derude hvor jeg ikke kan bunde..

    og ang. ringe til læge.. tja.. nu kan det være ligemeget... Jeg skal have skåret ned på mine udgifter og se om jeg kan overtage huset. Som huset står nu kan det ikke sælges (der er flere renoverings projekter igang)
  • Du skal sgu ikke være ked af det fordi kællingen skrider sin vej....

    Se det fra den positive side af.... du bestemmer selv om sengen skal være pæn redt - krummer på gulvet - rodet i hele huset, eller opvasken må stå fremme !

    Det med din datter ordner sig når du søger om at I har hende på skift 1 uge ad gangen.
    HUSK EN MAND ER BEDRE TIL AT PASSE BØRN EN KVINDER.....
  • Vionic. Nej, det er ikke lige meget - for din egen skyld bør du altså kontakte den læge, så du får hjælp til ikke at ryge endnu længere ud på skråplanet.

    Og HrLarsen! Måske du også skulle bestille en tid, for det var dog godt nok et fuldstændigt tåbeligt indlæg, du her havde behov for at fyre af til en dybt ulykkelig person. Det er utilstedeligt at gøre grin med folk, der i forvejen ligger ned.
  • Her til morgen gav hun mig en chance til..
    Jeg har ringet til lægen og fået en tid..
    Jeg har også ringet til svigermor og bedt om en samtale for at få klaret luften der, tror det er bedst. ved ikke om julen i år bliver lige så sjov som de foregående men ...

    Jeg vender tilbage..
  • Hej vionic

    Super godt at din kone giver dig en chance til, og super godt at du allerede har ringet til din læge.

    Jeg er sikker på, at du også klarer samtalen med din svigermor, det er sejt gjort af dig, jeg tager hatten af.

    For jeres datters skyld, må I prøve at få en hyggelig jul, glem jer selv for en stund…

    Hilsen Sofie
  • Efter en FED lørdag eftermiddag/aften (gav konen massage) og jeg følte mig nyforelsket igen (self. med lidt små angst i) havde vi en "date" tirsdag aften som gik udemærket, vi hyggede os..

    Så kom onsdag hvor jeg havde bestilt tid hos lægen til at vi begge kunne komme og få lidt snak.. Desværre kom det meste af den samtale til og handle om vores dårlige sexual liv.. det tog hårdere på konen en jeg troede så nu er vi .. ikke tilbage.. lidt i pause stilling..

    Jeg ved godt at sex er en område som er ømt men man er nu nød til og tale om det..
    Jeg har accepteret at jeg ikke får noget i et langt stykke tid... Og at vi faktiskt skulle vente med at snakke om det, men lægen kom ind på det og jeg røg desværre med.. og jeg VISTE godt det ikke var det men, jeg var nysgerrig efter og høre hva lægen ville gi af råd... ja jeg er mand..

    Vi er stadigvæk sammen men det er ikke lige så lyst som lørdag til onsdag middag var...
  • Kære Vionic

    Pas nu på, du ikke tager al skylden på dig og gør dig åh så medfølende.

    Det er selvfølgelig ikke ok at flippe ud i et raserianfald så kone og barn ikke føler sig trygge, men dit sidste indlæg siger nu mig, at der også er andre ting galt. Nu skriver du ikke så meget om årsagen til dine raseriudbrud, men lever du i et forhold, hvor du føler angst for at sige det ene eller det andet, hvor du måske bliver mødt med kulde og manglende respekt, når du giver udtryk for følelser og tanker, så er det vel bare en nødventil, der går af.

    At sex skal være et tabuemne i jeres parforhold, kan jeg da i hvert fald ikke se nogen rimelighed i, heller ikke på baggrund af de konflikter, du har beskrevet. Hvis din kone ikke lige vil have sex i øjeblikket, må hun give udtryk for det, men ikke lave scener eller dårlig stemning ud af, at emnet kommer op. Når din læge bringer emnet op, og du iøvrigt følger med, så er det jo nok fordi, han/hun ved, hvilken betydning det har i et parforhold. Kunne i få det til at fungere, kunne det måske kick-starte, at i fandt hinanden igen. Et forsoningsknald så at sige.

    Åbenhed er utroligt vigtigt. Hvis du skal gå rundt og være forsigtig og ikke turde udtrykke dine følelser og tanker, så får du det rigtig skidt, og jeres forhold vil være dødsdømt. Du skal respektere, hvis din kone ikke ønsker sex i den nærmeste fremtid efter jeres konflikter, men at du ikke skal kunne være naturlig, tale om dine følelser, ligge op til elskov, når du mener, tiden er inde, så kan du da ikke fungere!

    Så prøv at arbejd med dit temperament, men find også dig selv og turd stå ved det. Det vil din kone måske i virkeligheden også værdsætte.
  • Der er flere ting i det her. Kan du stole på din kone? Lyver hun for dig? Føler du dig udnyttet?
    Der kan være så mange ting, som forårsager at dit temperament løber af med dig.
    En af mine sønner havde det ligesom dig. Mange mente det var ham der var idioten, psykologerne sagde han var normal.
    Hans ønske om at bevare sit forhold til kone og børn har kostet ham meget, meget dyrt.
    Hans kone respekterede ham ikke, bagtalte ham alle steder, o.s.v.
    Deres vanskeligheder bestod i, at hun er narkoman, det skjulte hun. Hun stjal og hun løj allevegne.
    Nu er vores søn alene, men har ingen vanskeligheder med sit temperament.
    Så tænk lidt dybere over problemstillingen. Det er normalt at blive rasende, hvis man bliver krænket, og især hvis man har undertrykt det i lang tid, fordi man ikke kunne eller ville tro, at ens partner er krænker.
    Kvinder er ikke altid så søde ved deres mænd, som vi gerne vil bilde os ind vi er.
Log in eller Registrér for at kommentere.