Hjem Ældre Åben debat for modne mænd og kvinder

Medicin og højt blodtryk

Jeg får Ramipril og Centyl mod for højt blodtryk. Centylen mærker jeg intet til, bortset fra at jeg er meget trængede 2 timer senere.

Ramiprilen - en ACE hæmmer er derimod ret stærk. Jeg kan godt lide at løbetræne og den gør benene lidt tunge de første par km. Det har jeg dog løst ved at morgentræne inden jeg tager pillerne sammen med min morgenmad.
I de gode tider med blodtryk 189/110 kunne jeg have "turboen" slået til i døgndrift, med masser af følelsesmæssige udsving, foretog mig en hel masse, nåede en hel masse på ingen tid, var aldrig træt, sov meget lidt.
Har stadig meget energi, men kører træt og skal pludselig i seng til ordentlig tid, er helt ødelagt næste dag, hvis det glipper.
Nogle morgener glemmer jeg dem og "turboen" slår til, opdager det så, fordi jeg har ekstra meget energi..
Sommetider tænker jeg, at jeg som giraffen skal have et højt blodtryk, føler mig mærkelig "doped", som om noget lægge en dæmper på mig.
«13

Kommentarer

  • Hej Calypso

    Du stiller ikke noget spørgsmål i dit indlæg, men jeg går ud fra, at du ønsker en diskussion af de problemer, der kan være i forbindelse med at have forhøjet blodtryk og tage medicin mod forhøjet blodtryk.

    Jeg har selv taget medicin mod forhøjet blodtryk siden 1992. Jeg har gennem årene taget i alt fire forskellige slags og får nu Atacand, som er en angiotensin II-hæmmer. I det seneste årstid har jeg desuden ligesom du fået vanddrivende medicin også, altså Centyl med kaliumklorid.

    Jeg har tidligere fået en ACE-hæmmer, men den fik jeg desværre hoste af, hvilket er en meget almindelig bivirkning ved ACE-hæmmere. Heldigvis er det ikke alle, der får denne irriterende hoste :o)

    Jeg tåler Atacand forholdsvis godt, men jeg døjer meget med træthed, hvilket jeg har gjort i adskillige år. Jeg aner ikke, hvad trætheden skyldes, men mistænker selvfølgelig medicinen. Medicinen giver mig en tendens til at få kaliummangel, og den mængde kalium, der er tilsat den vanddrivende medicin, er ikke nok til at kompensere for kaliummanglen. Jeg er begyndt at tage ekstra kaliumtilskud, og det har hjulpet meget. (NB: Mange forveksler kalium og kalk/calcium, men det er altså kalium, som man nemt kommer til at mangle, når man tager blodtryksmedicin og desuden motionerer meget).

    Jeg vil gerne henlede din opmærksomhed på, at du måske kan gøre noget ved bivirkningerne ved medicin ved at tage ekstra kosttilskud. Der findes en fortegnelse over, hvilke næringsstofmangler, der bliver udløst af forskellig slags medicin, og neden under skemaet står der, hvilke problemer det kan give at mangle de forskellige næringsstoffer.

    http://www.dsgnet.dk/Sites/mfjartikler/ ... dsgnet.asp

    Som du kan se, kan Centyl give mangel på magnesium, kalium, natrium og zink, men der er jo normalt tilsat kalium til Centyl i form af kaliumklorid, så en evemtuel kaliummangel kommer nok ikke af Centyl med kaliumklorid, men muligvis af den øvrige behandling samt af motion. Personligt tager jeg også ekstra tilskud af zink og magnesium, foruden det ekstra tilskud af kalium.

    Jeg har aldrig kunnet finde nogen oplysninger om næringsstofmangler, der skyldes ACE-hæmmere eller min egen blodtryksmedicin Atacand, men begge slags medicin har ifølge indlægssedlen en tendens til at give ubalancer i kaliumniveauet. Med ubalancer menes normalt, at der er en tendens til, at man får for MEGET kalium, men hvis jeg var dig, ville jeg være meget opmærksom på, om der skulle komme et underskud af kalium, sådan som det sker hos mig.

    Når man er i blodtryksbehandling, skal man have undersøgt en række værdier i blodet med regelmæssige mellemrum, og netop kaliumværdien er noget af det vigtigste at tjekke. Når man sveder meget, fordi man motionerer meget, udskiller man meget kalium. Det tænker en læge måske ikke på – specielt ikke hos kvinder, der er lidt op i årene, så derfor må vi selv tænke på det.

    Den nedre grænse for kalium i blodet er 3,5. Hvis mit kaliumtal er 3,1, hvad det har været en enkelt gang, bliver jeg meget syg. Når det er 3,4 bliver jeg ”bare” træt, tørstig og får tunge ben, især om morgenen. Så jeg vil råde dig til snarest at få taget en blodprøve, så bl.a. kalium kan blive tjekket. Måske skyldes de tunge ben en medicinbetinget (og motionsforårsaget!) kaliummangel, som du kan gøre noget ved!
    Og når jeg nu har henledt din opmærksomhed på ovenstående skema, så kig lige under statiner. Uden at vi nu skal til at snakke Ravnskov, så er det bevist, at statiner forårsager mangel på det livsvigtige stof Q10, som er meget vigtig for energiniveauet! Jeg tager selv et tilskud af Q10, selv om jeg ikke tager kolesterolsænkende medicin. Som du kan se i følgende link, er det en god ide at tage Q10, når man er i kolesterolsænkende behandling:

    http://www.vitalraadet.dk/304+M54bcaec5740.0.html

    Nu er mit indlæg allerede blevet langt, så jeg vil stoppe her. Jeg kunne ellers godt tænke mig at diskutere det andet emne, du kommer ind på: ”turbo” i kroppen. Jeg sysler selv med tanker i den retning. Men det må blive en anden gang.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Kære Kamelia

    Nu stiller jeg ikke spørgsmål, fordi meningen var vel, at vi kan udveksle erfaringer.
    Det med mineraler er jeg med på, vanddrivende medicin må udvaske kroppen og vores agerjorde er så udpinte, at vi ikke dækkes af kosten alene. Jeg plejer at tage Omnimin, men har ikke lige fået købt igen.
    Ved du hvor meget q10 man skal tage, kender det godt og at det er gavnlig at tage det med statinerne, men er i tvivl om dosis.
    M.h.t. "turboen" er jeg grundlæggende et meget energisk menneske, der altid har gang i et projekt eller fem. Det er en generel tendens i familie og vi har lidt svært ved at koncentrere os om TV - altså kedelige programmer, hvor man alligevel bare sidder og småsover.
  • Kære Calyps0

    Du må undskylde, at jeg formulerede mig klodset. Det, jeg mente, var, at du ikke havde skrevet, hvad du ønskede med dit indlæg, men som du kan se, regnede jeg ud, at du ønskede en udveksling af erfaringer :o)

    Jeg tager også Omnimin, eller rettere Omnimix, som er et Omnimin-produkt uden jern og K-vitamin, som man bliver rådet til at tage, når man ikke længere har menstruation. Men jeg tager kun én Omnimix-pille dagligt. Der står ellers på pakningen, at man godt kan tage to om dagen. Men jeg frygter, at man så vil få for meget kobber. Jeg supplerer denne Omnimix-pille med ekstra kalium, ekstra zink og en Cal Mag-pille, der består af magnesium, calcium og D-vitamin og derudover altså også Q10.

    Jeg synes selv, at det er et frygteligt pille-spiseri, men jeg ville så gerne slippe af med min træthed. Det går da også bedre, især efter at jeg er begyndt at tage ekstra kalium. Jeg tager 30 mg Q10, men da min træthed var værst, tog jeg efter en kostvejleders råd 200 mg Q10 om dagen.

    Som du kan se i linket fra Vitalrådet, som jeg bragte i mit første indlæg, brugte man i det videnskabelige forsøg, som er beskrevet, 100 mg Q10 til folk, der fik statiner. Jeg har fundet et andet sted, hvor der er beskrevet to forskellige forsøg med statiner og Q10, og i begge forsøg blev der givet 100 mg Q10. Det kommer her:

    http://www.sund-forskning.dk/component/ ... g-q10.html

    Det skal lige siges, at din og min situation nok er meget forskellige. Min træthed skyldes oprindelig, at jeg åbenbart har gået i flere (måske endda i mange!) år med alvorlig jernmangel. Min læge sagde, at han ikke kunne hjælpe mig. Da årsagen til trætheden endelig blev opdaget, var jeg meget syg. Det har været umådelig svært at komme til kræfter, selv efter at min blodprocent blev normal. Men nu er der gået adskillige år, og min træthed kan ikke længere skyldes den tidligere jernmangel. Jeg vil nok blive ved med at tage Q10, men jeg går nok ikke højere op end de 30 mg, for jeg synes, at det er så dyrt. Måske ville det være godt for dig at få 100 mg Q10.

    Med hensyn til denne ”turbo”, så er det absolut også noget, jeg kender til. I øvrigt er der jo ingen, der forlanger, at man skal se fjernsyn, hvis der er tale om programmer, der keder én. Jeg bliver også hurtigt rastløs over fjernsynet og slukker for det, eller også laver jeg noget imens. F.eks. kan man jo fint stryge eller lægge tøj sammen, mens man ser TV-avis.

    Men det, der driver én frem, når man har en masse projekter kørende, er vel nogle hormoner som adrenalin og kortisol og måske også nogle signalstoffer som noradrenalin og dopamin, som skaber en slags velvære ved at klare udfordringer. Og ved hård motion dannes der også nogle stoffer i hjernen, som er med til at give velvære. Folk, der springer elastikspring ud over afgrunde, kan jo ligefrem blive afhængige af at få adrenalin-kick.

    Problemet er, at nogle af disse hormoner og signalstoffer får blodtrykket til at stige (adrenalin, kortisol og noradrenalin). Jeg har nogle gange en fornemmelse af, at jeg kan mærke den slags hormoner som en brusen i kroppen, som gør mig rastløs. Det har tidligere fået mig til at vandre eller cykle meget langt. Jeg har fundet ud af, at denne hårde motion ikke er så heldig for mit blodtryk. Det stiger meget, og det falder ikke med det samme igen, når jeg hviler.

    Sagen er, at jeg tror, at kroppen ikke i længden kan holde til, at vi presser den så meget. Perioderne med høj ydeevne og mange stresshormoner i kroppen må afbalanceres af perioder med hvile, hvor kroppen danner beroligende hormoner og signalstoffer. Jeg ville meget gerne lære at meditere, men jeg mister desværre med det samme tålmodigheden og bliver rastløs!

    Jeg ville meget gerne finde årsagen til, at jeg har fået forhøjet blodtryk og gøre noget ved den. Jeg kan forstå, at du betragter det høje blodtryk som noget arveligt betinget. Men det virker jo, som om det, du har arvet, er det høje aktivitetsniveau!

    Jeg sysler i hvert fald med metoder til at falde mere til ro – uden af den grund at blive en sofakartoffel! Jeg vil gerne lære at tage hensyn til min krop og respektere dens behov for hvile. Men jeg synes, at det er svært, når man som jeg har været syg længe. Det er, som om der er så meget, der skal indhentes.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen
    Du nævner kaliummangel - det er ikke det samme som saltmangel vel ?

    Min gamle mor fik for ca. 20 år siden, diagnosen perniciøs anæmi ( B12 mangel )
    Hun har så fået B12-indsprøjtninger hver 2-3 måned indtil for 1 1/2 år siden, hvor en ny læge smed ampullen i papirkurven, da hun kom for at få sin sprøjte - hun skulle ikke behandles mere.... ??

    Jeg protesterede jo, men min mor troede på lægen.

    Kort tid efter diagnosen perniciøs anæmi - fik hun også folinsyremangel.

    Den har lægen skrevet ud til hende, så den pille har hun fået.
    I foråret begyndte det rigtigt at gå tilbage for min mor - jeg nævnte den manglende B12 men det blev afvist - også af lægen..

    I snart 2 måneder har min mor haft diarre og dermed selvfølgelig væskemangel - hun får vanddrivende medicin mod blodtrykket - vist nok Centyl..
    Jeg anbefalede hende at drikke meget vand..

    Men da hendes tunge og tarme/mave er betændt på grund af perniciøs anæmi - har hun heller ikke kunnet spise - så det er også meget lidt hun har fået af salt.
    De sidste symtomer inden jeg fik hende indlagt på sygehuset - var "lammelser af hendes ben" - meget forvirret - smerter i mave - ryg og meget angst og hjælpeløs.

    Nu får hun drop - og sygeplejersken sagde hun havde saltmangel.

    Hvad der ellers vil ske ved jeg ikke - jeg håber de vil give hende B12 - jeg har nævnt det for dem derude.
    Men hendes læge vidste jo, at hun havde voldsom diarre over lang tid, og råder hende ikke til at drikke saltvand - trods vanddrivende medicin :-(

    Derimod har han 4 gange i dette tidsrum, udskrevet medicin mod FOR MEGET mavesyre - B12 - perniciøs anæmi = mangel på mavesyre !!

    Min mor er stadigvæk ikke til at føre en samtale med..for en uge siden, var hun helt normal i sit hoved.

    Jeg har tænkt på, at klage til Patientklagenævnet - men hvad får man ud af det ?
  • Hej Tulle

    Du spørger, om kaliummangel er det samme som saltmangel.

    Dertil vil jeg svare: både ja og nej. Nu skal jeg forklare:

    Almindeligt køkkensalt er natriumklorid. Så når man i snæver forstand taler om saltmangel, er der tale om mangel på natrium. Natriummangel er ret sjælden. Normalt får vi får meget natrium, fordi mange mennesker salter maden for meget. Men især ved diarré, og når man får vanddrivende medicin som Centyl, kan man komme til at mangle blandt andet natrium.

    Men man kan også tale om salte i en udvidet betydning. I kemitimerne lærte vi, at salte er en fællesbetegnelse for en stor gruppe af ellers forskellige kemiske forbindelser, som alle har det tilfælles, at de består af en syrerest og en positivt ladet ion, som f.eks. natrium eller kalium.

    Når der i sundhedssystemet tales om salte, interesserer man sig især for natrium og kalium. Derfor er det ikke særligt klart, hvad din mors sygeplejerske mener, når hun taler om saltmangel. Det kan både være natrium og kalium, hun mener. Natrium og kalium kaldes også somme tider for elektrolytter.

    Jeg har jo også haft anæmi, dog ikke på grund af folinsyremangel eller på grund af B12-vitaminmangel, men på grund af jernmangel. Jeg havde også diarré, som gik over, da anæmien blev kureret. Jeg har hørt om andre, der havde anæmi, som også fik diarré. Underligt nok viste mine læger ikke tegn på, at de kendte til nogen sammenhæng mellem anæmi og diarré.

    Nå, men når man har diarré, er det faktisk ikke nok at sørge for at kompensere for væsketabet ved at drikke vand. Man skal også have ”salte”, altså natrium og kalium. Det kan man få ved at drikke mineralvand eller sportsvand, hvor disse mineraler er tilsat.

    Jeg har aldrig haft natriummangel, men nogle af de symptomer, som du nævner, er typiske symptomer på kaliummangel, f.eks. lammelser i benene og forvirring. Da jeg havde et kaliumtal på 3,1, hvilket ikke er ret lavt, var jeg konfus, ja, faktisk pseudodement. Det var meget ubehageligt, fordi man i den tilstand ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og fordi folk ryster på hovedet af én!

    Jeg bringer et par links til de almindeligste symptomer ved natriummangel og kaliummangel:

    http://pvitamin.com/Mineraler/natrium.html
    http://www.helsenyt.com/frame.cfm?id=42 ... p=8&menu=2

    Den gode nyhed er, at ældre mennesker, der bliver indlagt med ”saltmangel” og får tilført de manglende salte via drop, meget hurtigt kommer sig forbløffende godt. Det har jeg i hvert fald læst mig til. Jeg kan ikke lige finde stedet, hvor jeg har læst det.

    Jeg har aldrig før hørt om en sammenhæng mellem anæmi og mavesyre. Jeg havde ikke nogen problemer med mavesyre, men det var jo nok, fordi jeg ikke havde perniciøs anæmi, men jernmangel-anæmi.

    Nu, hvor din mor er kommet på hospitalet, og der bliver taget hånd om hende, så tror jeg, at I kan være rimeligt trygge. Men hvis jeg var jer, ville jeg bede om en udprintning af alle laboratorieresultater efter blodprøver, specielt disse ”salte”, altså natrium og kalium, samt værdier for folinsyre og B12. Tillid er godt, men kontrol er bedre!

    Mange hilsner

    Kameliadamen

    P.S. Jeg kom lige til at se, at du spurgte, om det ville nytte noget at klage over lægen til Patientklagenævnet. Nej, det tror jeg ikke. Jeg klagede faktisk over min praktiserende læge, men lægekonsulenterne, der skulle levere en såkaldt uvildig rådgivning i sagen, løj for at redde deres kollega! Det er normalt, desværre.
  • Hej igen Kamelia
    Tænkte nok at det var omkring de 100 mg q10 og tak for rådet med omnimix.

    Jeg ved ikke om mit forhøjede blodtryk er arveligt, men vi har mange svagheder med hjertekar i vores familie. Jeg vil ikke have at det blive en sovepude, for ikke selv at yde en indsats.
    Nu er det ret nyt for mig og jeg skal ligesom finde mine ben. Kroppen har vænnet sig til medicinen og jeg har overskud til at kigge på supplerende tiltag og livsstilsændringer, som jeg gradvist føjer til.
    Der hvor det har haltet meget længe er med min nattesøvn - gik for sent i seng. Jeg ved ikke hvad der er sket nu, men jeg går i seng til rimelig tid. Faktisk var jeg også træt før, men tvang mig selv over træthedspunktet.
    Med hensyn til afslapning, tror jeg at man slapper mere af, ved at sysle med noget man kan lide. TV er ikke specielt afslappende, der er kun noget man bliver bildt ind, fordi man sidder stille. Udsendelserne stiller krav til tankevirksomhed, stillingtagen og stresser, medmindre man nøjes med Teletubbies. Billeder og lyde og indtryk vælter ind over i en konstant strøm.

    Cardiotræning gavner mit blodtryk, målte der tilfældigvis en gang lige efter.
    Styrketræning er jeg lidt i tvivl om og er forsigtig med det, vil lige spørge min læge om, hvor meget jeg må gå til den. Holder meget af pump, hvor man løfter vægte til rockmusik.

    Meditation er noget jeg bruger og har brugt i 20 år - nogle perioder mere end andre. Jeg tog et par kurser i et yogainstitut og har nogle metoder som jeg veksler med. Man kan ikke lære det selv og bør ikke lege med det selv. Meditation virker kun på kroppen, hvis man går tilstrækkeligt dybt, men det kræver at man har en "lampe", der kan lyse vej gennem mørket og fører én forbi alt det ubevidste, der rumler dernede.
  • Tak for dit svar Kameliadamen.
    Jeg undrer mig bare over, at lægerne ikke rådede min mor til, at tage noget salt, da de vidste hun havde diarre over lang tid, og de vidste hun fik Centyl m.m.
    Det var vist på "et hængende hår" at hun blev indlagt - og her til aften, ligger hun stadigvæk med drop, men er mere klar i sit hoved nu.

    Når jeg har søgt på nettet :Saltmangel - så er det nævnt i forbindelse med hedeslag, så også tak for dit link.

    Nu håber jeg bare, at hun snart får en B12- sprøjte til, så kan det kun gå fremad :-)

    Men jeg har mistet meget tillid til lægerne - efter dette her og jeg tvivler ikke på, at de holder hånden over deres egne.
    Jeg har dog truet dem, med at sende den klage ;-)

    Jeg håber også, de på sygehuset, vil tjekke alt hendes medicin, for efter hvad jeg kan se, er meget symtombehandling - som kunne forhindres hvis hun fik sin behandling imod perniciøs anæmi.
    Og meget af det, modarbejder hinanden, efter indlægssedlen..

    Vi må være taknemmelige for internettet !
  • Hej Calypso

    Jeg kan godt forstå, at du har brug for at vænne dig til den nye situation, altså det, at du er nødt til at blive behandlet for et forhøjet blodtryk, og at du har brug for at finde dine ben, som du skriver.

    Jeg har trods alt haft 17 år til at vænne mig til situationen. Jeg ville ønske, at det var muligt selv at yde en indsats, som du skriver, så blodtryksproblemet gik væk, i stedet for at spise alle disse piller. Men jeg kan ikke finde på flere tiltag. Ud over at tage min medicin gør jeg alle de ”rigtige” ting, og derudover spiser jeg hvidløg, bladselleri, chili og rabarber. Når man læser anbefalinger af, hvor gode alle disse ting hver for sig skulle være for blodtrykket, skulle man tro, at mit blodtryk ville gå i minus! Men det gør det ikke.

    (I øvrigt lader det til, at flere af de madvarer, som virker blodtrykdæmpende (hvidløg, chili og rabarber, bladselleri) også har en kolesterolnedsættende virkning.)

    Jeg er kommet til den konklusion, at min krop har brug for, at mit blodtryk skal være højt. Ligegyldigt hvad jeg gør for at få blodtrykket bragt ned, vil det lykkes kroppen at hæve det igen, fordi den har brug for det. Det er jo et ganske normalt fænomen, at blodtrykket stiger, når kroppen skal præstere noget, enten fysisk eller psykisk. Problemet må være, at min krop alt for ofte tror, at den skal præstere en hel masse, og at jeg alt for ofte overskrider grænserne for, hvad det er rimeligt at forlange af kroppen.

    Derfor er det herefter på det område, jeg vil sætte ind: Jeg vil lære at være doven!

    Du skriver, at man fra TV får mange indtryk, som kræver noget af én. Ja, det vil jeg give dig ret i. Jeg er opmærksom på, at jeg er et menneske, der nemt får for mange indtryk. Jeg tåler ikke i særlig grad høj musik, støj og larm. Undersøgelser har vist, at mennesker, der bor tæt på gader med meget trafikstøj, har højere blodtryk end andre. Så det er absolut muligt, at mange indtryk også er en del af problemet. Men hvad skal man gøre? Jeg kan jo ikke isolere mig på en øde ø.

    Men i dag har jeg i hvert fald rigtig dovnet. To gange i dag har jeg været nødt til at gå langt i det elendige vejr, men jeg har forsøgt at gå ”meditativt” og ikke presse mig selv. Og bagefter var det skønt at komme hjem til lænestolen og den gode bog. Mit blodtryk har det da også helt fint i dag :o)

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej kameliadamen
    Jeg tager også omnimin, men jeg tager dem med jern. Kender du grunden til det anbefales, at tage dem uden.
    Noget jern skal man vel have ?? ja, se nu er jeg blevet i tvivl.
  • Hej Persille

    Ja, jeg ved, at det ikke er sundt at få for meget jern. Hvis man er kvinde og ikke længere har menstruation, har man ikke brug for ret meget jern i forhold til tidligere. Jeg har endnu ikke orket at sætte mig ind i problematikken omkring K-vitamin. Det kan være, at der er andre, der kender til det.

    Ja, du har ret: Noget jern skal man have, men man får jo en del via maden.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.