Hjem Lunger Åben debat om rygestop

motivation af min kone til rygestop

AnonymousAnonymous
Redigeret 16 oktober, 2009, 05:16 i Åben debat om rygestop
Hvordan motivere jeg min kone til at stoppe rygning, når hun har røget
i ca. 50 år, og har gjort et par mislykkedes forsøg på at stoppe,
blandt andet via ”stopkurser”, og erklærer hver gang - jeg eller andre nævner ønsket om at hun stopper, at hun har det godt med det, nyder det
og ønsker at blive ved, blandt andet fordi hun påstår, at hendes lunger
er fine, ud fra en eller et par undersøgelser.

Hun hoster ret meget, og især om morgenen og nogle gange også om natten.

Vi har været gift i 45 år, hvoraf jeg har røget de første ca. 10 år.

Jeg bliver mere og mere generet af diverse rygersymptomer
og er blandt andet også begyndt at have ”rygerhoste”.

Mvh. Ox3steen

Kommentarer

  • Du kan nok ikke motivere din kone, men hvis røgen og lugten generer dig, er det vel rimeligt at bede hende om at ryge udenfor.
  • Med al respekt for din gode vilje til at få din kone til at stoppe med at ryge, så tror jeg det vil blive svært, da hun åbenbart ikke selv ønsker at stoppe.

    Hun skal nå dertil at motivationen og ønsket om at stoppe kommer fra hende selv, og så kan du hjælpe hende med opbakning og støtte.

    Jeg mener heller ikke, at du kan tillade dig at blande dig i din kones rygning, det er jo en privat sag at ryge. Men omvendt så har du ret til at sige, at hun ikke kan ryge overalt inden døre.

    Nu ved jeg ikke om I bor i hus eller lejlighed, men her i huset går den der ryger udenfor, det mener jeg er et rimeligt forlangende af hensyn til den eller dem der ikke ryger og som heller ikke ønsker at være passiv rygere.

    Bor I en lejlighed, så kan det jo godt blive svært at håndhæve, hvis I da ikke lige har en altan. Men så må hun gå ind på et andet værelse og ryge.

    Vi må ikke glemme, at vi stadigvæk er selvstændige voksne mennesker selvom vi er gift:-) sådanne store beslutninger kan vi ikke tage for hinanden, enhver må tage ansvar for sit eget liv.

    Men jeg kan godt forstå din bekymring for din kone, men igen det er hendes egen beslutning at vælge fortsat at ryge.

    Hilsen Sofie
  • I det spørgsmål, med din kone , kan jeg sandelig godt følge dig. Min mand er også storryger. Han kan og vil ikke stoppe. Jeg har aldrig selv røget.
    Vi er så heldige, at han kan få sit eget herreværelse. Jeg kan slet ikke mere tåle tobaksrøg.
    En læge var tilmed så venlig at foreslå at tale med ham. Men det kan ikke hjælpe. Han er og bliver nikoman.
    Desværre kniber det også med at tåle det, der siver ud i de andre rum. Det kan slet ikke undgås, der kommer partikler ud.
    Men det går da endnu. Nu har jeg fået en pulmicort, den fjerner irritationen i mine luftveje et godt stykke tid.
    Der er intet at gøre, intet. Jeg ville ønske, han gik udenfor i haven, som vores nabo, men han ryger uafbrudt, med højest 15 min pause. Jae, en enkel gang imellem kan han holde i en time, hvis vi ser noget spændende i fjernsynet.
    Jeg tror ikke du kan gøre noget som helst.

    PS
    Jeg glemte at skrive, jeg har købt Mucolysin til min mand. Det hjælper med at løsne hosten.
  • Tak til alle 3 for jeres indlæg til mit spørgsmål.

    Det med at motivere min kone, til at ryge udenfor, eller gå ud på altanen, kan jeg godt
    glemme alt om, da hun har den ”meget faste holdning”, at hun har ret til at ryge alt det hun vil i vores hjem.

    Og den holdning stammer - blandt meget andet - fra, at jeg også røg da vi lærte hinanden at kende.

    Så jeg er helt enig i, at det bliver endda meget svært, at få hende til at stoppe, da hun ønsker at fortsætte, uanset at meget tyder på, at det går ud over både hendes og mit helbred.

    Og uanset at jeg vil hjælpe, støtte og bakke hende op på enhver tænkelig måde, i stil med
    hvad jeg tidligere har gjort, ved hendes tidligere mislykkedes forsøg på rygestop.

    Så det med at motivationen og ønsket om at stoppe skal kommer fra hende selv, kan jeg også godt glemme alt om, uanset det er meget svært at være vidne til, at hun blandt andet ødelægger sit eget helbred og liv ved at ryge.

    Holdningen om at jeg skal undlade at blande mig i min kones rygning, og at det er en privat sag, er jeg da enig i, ligesom at enhver må tage ansvar for sit eget liv, men der er jo altid mere end én side af en sag.

    Med hensyn til hvor vi bor så bor vi øverst oppe i et højhus, og med hensyn til at tage diverse medicin for at ”bedøve” sine symptomer, er jeg meget modstander af, ud fra den betragtning,
    at jeg hellere vil forsøge at løse problemer ad naturlig vej, frem for at benytte det
    jeg kalder for ”Hovsaløsninger”.

    Med dette ser jeg frem til flere og gerne andre ”synsvinkler” på denne sag.

    Mvh.
    Ox3steen
  • Jeg er af den mening, at man som ryger aldrig bliver motiveret fuldstændig til at holde op med at ryge. Man er afhængig af rygning, både fysisk og psykisk – derfor bliver ens motivation til et rygestop også påvirket heraf. Jeg elskede at ryge og røg gerne 20-30 cigaretter om dagen. Jeg var af den mening, at hvis jeg skulle stoppe, skulle jeg være 100 % motiveret til det. Den dag kom dog aldrig. Men min kone og børn var utrolig generet af min rygning, samt deres bekymring for mit helbred. Jeg stoppede pga. jeg ikke kunne byde min familie, at sætte mit helbred over styr på en sådan måde. Som ryger bør man tænke på, at ens familie måske gerne vil leve sammen med en mange år fremover – og ikke bare ignorere det og lade sig styre af nikotinen.
Log in eller Registrér for at kommentere.