Afmagt
Hej herinde.
Jeg er ked og træt af at min søn på 15 stjæler herhjemme, det er primært penge alt fra mønter til sedler.
Han benægter hver gang og giver sig så igen efter lidt tid.
Men han forstår ikke alvoren i det, det er os alle der mister penge.
Min kæreste efter 3 år og hans datter på 8 år er også udsat for hans trælse "mani".
Jeg har tit snakken med ham om hvordan det ødelægger vores tillid til ham. Han er en god og dygtig dreng, vellidt og har en god kreds af verdens venner, han har tag over hovedet og mangler ikke noget.
Det gør ondt i mig at han bliver ved. Han bruger pengene på simple ting som kiks og energi drik, jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg skal stille op.
Jeg er ked og træt af at min søn på 15 stjæler herhjemme, det er primært penge alt fra mønter til sedler.
Han benægter hver gang og giver sig så igen efter lidt tid.
Men han forstår ikke alvoren i det, det er os alle der mister penge.
Min kæreste efter 3 år og hans datter på 8 år er også udsat for hans trælse "mani".
Jeg har tit snakken med ham om hvordan det ødelægger vores tillid til ham. Han er en god og dygtig dreng, vellidt og har en god kreds af verdens venner, han har tag over hovedet og mangler ikke noget.
Det gør ondt i mig at han bliver ved. Han bruger pengene på simple ting som kiks og energi drik, jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg skal stille op.
Kommentarer
Jeg ser det her som et ganske alvorligt problem, som du er nødt til at gøre noget alvorligt ved.
Han har stjålet flere gange fra jer - først vil han ikke indrømme, men gør det dog ved pres.
Men - ellers sker der ikke så meget mere; jo, jo, han kan da godt forstå, at I mister tillid osv., men åbenbart ikke mere end at han gør det igen.
På et tidspunkt kan han meget vel finde på at tage noget fra en kammerat i skolen, en lærer - og ja, lige pludselig er det måske også sjovt at snuppe noget nede i Brugsen osv....
Inden det kommer så vidt, mener jeg sådan set, det er din opgave at sørge for, at han i den grad bliver gjort opmærksom på, at han - langsomt men sikkert - er på vej ind i noget mere kriminelt.
Nu begynder skolen snart, og jeg foreslår helt klart, at du tager kontakt til SSP samarbejdet og der beder om hjælp.
Jeg tror faktisk, det vil være rigtigt godt for ham, hvis der måske møder en politimand op i jeres hjem, der får en samtale med ham og fortæller ham, hvad han har gang i. Det vil forhåbentligt også give din søn et vink med en vognstang om, at du i hvert fald tager det her dybt, dybt alvorligt.
Måske der sammen med SSP skal aftales en form for (alvorlig) konsekvens af hans handlinger.
Og ja, det lyder måske voldsomt, men kan faktisk være den største tjeneste, du kan gøre ham.
Så hvorfor overhovedet lægge et oplæg ind, hvis man alligevel ikke vil debattere emnet?
Ja - det undrer jeg mig ofte over.
Men af ren nysgerrighed til dig, Rosa:
Hvilken relevans har det om denne dreng får lommepenge? For du menner vel ikke, at det er ok, at han tager selv, hvis ikke han får lommepenge?
Han er i øvrigt så gammel, at lommepenge bør være noget, man gør sig fortjent til, og han er ligeledes gammel nok til at finde sig et fritidsjob, hvis han ikke føler, han får nok.
Jeg ser ingen formildende omstændigheder for at stjæle - hverken fra sine nærmeste eller fra fremmede.
Ligegyldigt hvad, så kan det meget vel være starten på en kriminel løbebane, og også derfor jeg mener, der bør skrides drastisk ind for at få ham til at forstå alvoren i det, han har gang i.
Nej det er ikke ok at stjæle, og forstår udmærket problemet.
Han kunne måske tjene lidt derhjemme, han er stor nok, som du skriver, til selv at tjene lidt penge.
Jeg hæfter mig ved det han bruger de stjålne penge til. Det er trods alt beskedne ting han køber.
Måske har forældrene ikke råd til at give ham lommepenge. Sådan er det for nogle familier.
Ligeledes kan der være problemer med andre økonomiske forhold, hvis drengen har et fritidsjob.
Det kan også være han er lige ung nok endnu. Jeg har børnebørn på samme alder. De kan ikke få et job før de er 16 år.
Politiet tager sig ikke af sådan noget som det her. Går man til SSP, bliver det de sociale myndigheder der blander sig.
Jeg har ikke de store forventninger til, at det skulle hjælpe drengen.
Man kan få et job som omdeler af reklamer fra man er fyldt 13 år. Og – man får frikort og må tjene et vist beløb, før det påvirker familiens indkomst overhovedet. Og – det beløb er stort nok til, at et dreng i den alder altså slet, slet ikke skal have mere arbejde, end der kan tjenes på det kort. Der skal godt nok være meget graverende forhold til, at den indtjening vil påvirke familien øvrige økonomi – også så graverende, at familien derfor næppe vil have mulighed for at have penge liggende – overhovedet.
SSP er netop et samarbejde mellem skole, politi og socialforvaltning – og hele ideen er netop at få de unge forklaret, hvad de har gang i, FØR det netop bliver en politi og straffesag, og FØR det bliver en sag for de sociale myndigheder. Så jo – jeg tror faktisk politiet har medarbejdere, der netop går ud og arbejder med den slags ”petitesser” som netop i løbet af ganske kort tid meget vel kan vise sig ikke at være petitesser, men netop direkte kriminalitet, anmærkning på straffeattest og dermed lukket for visse typer arbejde, uddannelse osv osv. - ja, påvirkning for resten af den unges liv.
Så jo, jeg er ret sikker på, at denne dreng netop kan få en forståelse af, hvad han har gang i, hvis netop SSP bliver inddraget.
Så jo – jeg mener bestemt, man som forældre bør tage sådan noget så alvorligt, som det er, og synes man, at det da nok er for meget og synd for den stakkels dreng, så er man efter min mening ikke en god forældre, der vil sit barn det bedste.
Og ja, undskyld – men så voldsomt og brutalt mener jeg noget sådant bør behandles – og det udelukkende for NETOP at gøre det bedste for sit barn.
Og ja, jeg ved, jeg nu får ”tæv” for det er vel nok synd for de stakkels børn, for det er jo ”ikke noget”, at man lige synes, det er sjovt at stjæle nogle småpenge fra sin familie.
Moderen skriver kun, at drengen ikke mangler noget, han har tag over hovedet osv. Hun skriver også, at det eneste hun har gjort, er at tale med drengen om mistet tillid.
Det er han åbenbart ikke påvirket af.
Hvad nu hvis han er ligeglad med tillid, gerne vil hjemmefra, måske gerne vil smides ud, væk fra kæresten og hans barn.
Jeg ved ikke hvordan andre har det, men jeg har aldrig penge liggende. Det er jo også en mulighed, når drengen har det som han har det.
Så kan han ikke stjæle penge, og han får ren besked om, at de ikke har tillid til ham.
Det kan være han så forstår det.
Jeg synes det er et MEGET stort problem, og hvis jeg var moren her ville jeg rakke ned på det med det samme og forklare på en måde så han forstår det at denne opførsel er helt uacceptabelt. Det kunne man f.eks gøre, ved at sige, så får du bare ikke lov til at gå ud med dine venner på fredag or something like that. Men det kommer også meget an på hvordan drengens forhold er til familien, for hvis han er pisse sur og vred på alle skal hun ikke gøre det, da det kan gøre ham endu mer sur og på tværs. Det kan ødelægge deres forhold fuldstændigt! Men hvis det er tilfældet, altså at han har et skide dårligt forhold til familien. Tror jeg at det bedste ville være at forbedre deres forhold. Det ville nemlig give drengen mere respekt, og føle at han havde en grund til ikke at skulle tage de her penge. Jeg tror det i hvert fald ville være det bedste at starte med, hvis det ikke skulle virke må man jo blive nødtil at tage en snak med en SSP, eller en psykolog. Fordi at det er et MEGET, vigtigt problem som kan ende ud i noget kriminelt. Eller som kan få hans forhold til familien totalt ødelagt, fordi at de ikke kan stole på ham. Og det er slet heller ikke rart at vide at ens nærmeste ikke stoler på at man kan have nogen penge, (eller andet) liggende, uden at der kunne være chance for at han skulle tage det.
Så helt klart SKYND, jer at gør noget inden det går helt galt. Det bliver kun værre jo længere tid i venter med at få gjort noget ved problemet.
Håber mit svar kunne bruges til noget, hilsen: Emma :-)
Kh. Emma