Hjem Kvinder Åben debat for kvinder

p-piller

Redigeret 6 juli, 2016, 06:50 i Åben debat for kvinder
kan det virkelig passe, at man helst bør undlade p-piller, grundet bivirkninger?
Jeg har hørt og læst en del, som har resulteret i blodprop. Men hvis det er tilfældet, bør man så overveje spiral? - jeg tænker, at alt vel har sine fordele og ulemper..?

Kommentarer

  • "jeg tænker, at alt vel har sine fordele og ulemper.

    Ja, og så må man selv veje fordele og ulemper op. Mange kan ikke tåle spiral, andre ikke p piller o.s.v. Vi er alle forskellige.
    Dog vil jeg nok sige man skal holde sig fra p piller, hvis man er ganske ung og ikke udvokset. P piller kan stoppe væksten.


    Men giver man pillerne, før pigerne er færdigudviklede, er der risiko for, at de ikke bliver så høje, som naturen havde tiltænkt dem. At østrogen påvirker vækst, har man vidst længe. Man bruger jo faktisk også stoffet til at stoppe abnorm vækst,« siger børne- og ungelæge Vibeke Manniche.
  • Hej,

    Jeg startede med at tage p-piller da jeg var 15 år. I dag er jeg 34, og jeg tager stadig p-piller. Det har kun været afbrudt af 3 år, hvor vi prøvede at få et barn og en graviditet.

    Jeg har aldrig haft problemer med p-pillerne.

    Jeg spurgte min mor da jeg var 15, om hun var okay med, at jeg startede. Hun ville hellere have at jeg tog p-piller end at jeg kom hjem og var gravid, fordi jeg ikke havde beskyttet mig.

    Ja, jeg kunne bruge kondom. Men når man er 15, er man usikker og "tør" måske ikke sige nej, hvis han ikke vil bruge kondom. Det er rigtig dumt, men sådan er det at være teenager.

    Jeg tog i mange år det samme mærke, men det er skiftet ud med et andet mærke, hvor risikoen for bivirkninger som blodpropper er mindre.

    Jeg har altid været meget påpasselig med, at tage dem korrekt. Jeg har aldrig ændret i rytmen. Derudover er jeg OBS på, at få tjekket blodtryk hvert år og underlivstjek hvert tredie år.

    Jeg har overvejet at stoppe, fordi jeg har læst, at risikoen for blodpropper øges, når man bliver ældre (omkring 35-års alderen).

    De p-piller man bliver tilbudt nu, er meget milde i forhold til før i tiden. Men det er jo en vurderingssag for den enkelte, om p-piller er den bedste beskyttelse.
  • Desuden er der også bivirkninger ved spiral. Mange smerter ved menstruation og øget sekretdannelse.

    Men du kan læse om de forskellige produkter, eller tale med din læge.
  • Mange tak for svar.

    Hvilke p-piller vil I anbefale?
  • Jeg har læst at man helst skal holde sig fra 3. og 4. generations piller, og at det er 2. generations som er sikrest. Kan det passe? For jeg tager selv Yasmin (4. generations piller).

    Er her nogen som ved om jeg kan tage vitamin og magnesium piller ved siden af p-pillerne?
Log in eller Registrér for at kommentere.