Cutter
Hej alle.
Jeg har simpelthen brug for hjælp.
Til begyndelsen. I løbet af slutningen af sidste skoleår, har der været nogle problemer hvor jeg tit blev gal på folk der irreteret mig, senere er det så udviklet sig til at jeg havde det skidt med mig selv.
Jeg er en dreng på 14,og har brug for hjælp, er det teenagere alderen som gør det her, og Forsvinder det bare?:
Jeg begyndte at teste mig selv på nettet og via apps, om jeg havde stress, og ifølge dem havde jeg både stress og depression. Jeg ved godt man ikke kan stole på dem, men jeg har ikke mod til at tage til læge eller andet.
I løbet af ferien har det så udviklet sig til at jeg fik en selvmordstanke, og valgte at skrive til BørneTelefonen. Efter svar fra dem om at jeg skulle snakke med mine forældre eller lærer har jeg dropper det, fordi jeg ikke turde.
Jeg begyndte at søge rundt på nettet om man ville dø af en overdosis pernodil, men læste mig frem til at det sjældent lykkedes, og det bare var smerter.
En dag da jeg fik et af de tidspunkter hvor jeg ikke gad mere, og var alene hjemme, der tog jeg en ledning og hang den ved en bjælke. Det lykkedes mig at komme op, men alligevel skete der et eller andet så jeg bare ikke kunne holde mig oppe uden at falde ned.
Det jeg skrev nu, var det et selvmordsforsøg eller tanke?
I løbet af sidste uge var jeg begyndt at få det dårligt med mig selv igen, og jeg tog derfor en kniv og skar mig i den ene overarm, omkring skulderen. Jeg skar ikke hul, men kun til at der blev lavet en ridse igennem huden. Efter et døgn begyndte der så at komme røde streger som var meget synlige. Jeg tog derfor en langærmet trøje på med i skole. Da der senere var nogle som spurgte hvorfor jeg havde trøje på svaret jeg at der var noget de ikke måtte se, i håb om de lagde mærke til det og ville spørge ind til det, men det ville de ikke.
Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg skærer i mig selv, men Det føles som om at det hjælper på mine problemer.
1. Var det et selvmordsforsøg det jeg gjorde, og er det normalt blandt andre på min alder?
2. Er cutting normalt, og skal jeg bare prøve at lade vær? Jeg mener det er vel ikke alvorligt?
3. Er jeg et normalt barn, med hensyn til selvmordstanker, stress mm?
4. Hvad gør jeg?
5. Kan børn få stress og depression?
Mvh Frederik
Jeg har simpelthen brug for hjælp.
Til begyndelsen. I løbet af slutningen af sidste skoleår, har der været nogle problemer hvor jeg tit blev gal på folk der irreteret mig, senere er det så udviklet sig til at jeg havde det skidt med mig selv.
Jeg er en dreng på 14,og har brug for hjælp, er det teenagere alderen som gør det her, og Forsvinder det bare?:
Jeg begyndte at teste mig selv på nettet og via apps, om jeg havde stress, og ifølge dem havde jeg både stress og depression. Jeg ved godt man ikke kan stole på dem, men jeg har ikke mod til at tage til læge eller andet.
I løbet af ferien har det så udviklet sig til at jeg fik en selvmordstanke, og valgte at skrive til BørneTelefonen. Efter svar fra dem om at jeg skulle snakke med mine forældre eller lærer har jeg dropper det, fordi jeg ikke turde.
Jeg begyndte at søge rundt på nettet om man ville dø af en overdosis pernodil, men læste mig frem til at det sjældent lykkedes, og det bare var smerter.
En dag da jeg fik et af de tidspunkter hvor jeg ikke gad mere, og var alene hjemme, der tog jeg en ledning og hang den ved en bjælke. Det lykkedes mig at komme op, men alligevel skete der et eller andet så jeg bare ikke kunne holde mig oppe uden at falde ned.
Det jeg skrev nu, var det et selvmordsforsøg eller tanke?
I løbet af sidste uge var jeg begyndt at få det dårligt med mig selv igen, og jeg tog derfor en kniv og skar mig i den ene overarm, omkring skulderen. Jeg skar ikke hul, men kun til at der blev lavet en ridse igennem huden. Efter et døgn begyndte der så at komme røde streger som var meget synlige. Jeg tog derfor en langærmet trøje på med i skole. Da der senere var nogle som spurgte hvorfor jeg havde trøje på svaret jeg at der var noget de ikke måtte se, i håb om de lagde mærke til det og ville spørge ind til det, men det ville de ikke.
Jeg kan ikke forklare hvorfor jeg skærer i mig selv, men Det føles som om at det hjælper på mine problemer.
1. Var det et selvmordsforsøg det jeg gjorde, og er det normalt blandt andre på min alder?
2. Er cutting normalt, og skal jeg bare prøve at lade vær? Jeg mener det er vel ikke alvorligt?
3. Er jeg et normalt barn, med hensyn til selvmordstanker, stress mm?
4. Hvad gør jeg?
5. Kan børn få stress og depression?
Mvh Frederik
Kommentarer
Definere normal. Der mange andre der gør det.
http://www.livslinien.dk/om-selvmord/statistik/
2. Er cutting normalt, og skal jeg bare prøve at lade vær? Jeg mener det er vel ikke alvorligt?
Bare la vær med at starte.. det så svært og komme ud.. tag det fra en der har prøvet det. Desuden grimme ar.. Og det hjælper dig ik virkelig tro på mig.. det hjælper virkelig ik.
3. Er jeg et normalt barn, med hensyn til selvmordstanker, stress mm?
Definere normal.. Der mange andre der har det. Jeg ser verden som de dybe/seje mennesker der en chance for at jeg kan blive venner med og de overfladiske/ligegyldige mennesker og alle de seje mennesker er dem som har været ekstremt trist på et tidspunkt.. eller har en forståelse og måske har kendt nogen godt med problem. Jeg ville sige du ik ville være normalen men hvem gider være normal? Andet er sjovere.. altså jeg går i ret skræmmende tøj (sort) og det bare fantastik når jeg skræmmer små børn.
4. Hvad gør jeg?
La vær med at være bange for lægen.. lægen er en der er til for at hjælpe dig og han har oplevet MANGE som dig med mindre du bor på læsø eller sådan noget. Og en psykolog ku os være en ide. Prøv ændre dit syn til at psykologen er en ven. Eneste sted jeg føler mig hjemme er hos psykologen fordi personen forstår en så godt. Og hey du awesome og hvis der noget du bare ik kan fordrage ved dig selv ændre dig selv.. og hvis det fysik som en kæmpe næse find noget du synes er sejt og fjern focus. Fx. min tøjstil fjernede mit fokus fra min mangle på former.
5. Kan børn få stress og depression?
uuuh yes min kusine er 6 og har haft angst siden hun var 4.. desuden du er ved at udvikle dig så du teenager