stress af rod???
Jeg mener selv, jeg er psykisk velafbalanceret, også stærk og god til at få talt om det, hvis noget ”trykker”.
Jeg har dog denne diagnose – fibromyalgi – og jeg oplever klart, at jeg mindre og mindre magter, at blive presset, men generelt er det jo slet ikke noget problem – jeg har jo for længst lært, at ting skal foregå i mit eget tempo, og det respekteres bestemt omkring mig.
Er der noget, jeg har det svært med, så er det faktisk rod – jeg kan ikke holde det ud, hvis tingene flyder omkring mig, men også det, er jeg naturligvis bevidst om. Jeg er slet ikke fanatisk – lever fint med det almindelige rod, der opstår, når man også skal leve i et hjem. Og jo – det er lige så ofte mig selv, der ikke lige får lagt tingene på plads, så også det er fint nok. Vi kan jo heller ikke leve totalt sterilt, og ønsker det heller ikke. ”Hyggerod” har jeg det særdeles fint med.
Men – nu har jeg været uforklarligt syg i seks uger. Det startede med smerter i venstre side af brystet – og jo, der har været en masse drama omkring dette; jeg har været indlagt et par gange – jeg er undersøgt i hoved og r..., man kan stadig ikke finde ud af, hvad jeg fejler, og så er det, det slår mig: Kan det være psykisk betinget?
Og når jeg/vi gransker efter: Vi solgte sidste år vores hus, købte et andet, der er væsentligt mindre. Ingen tvivl: Det var i den grad en fælles beslutning, og vi er virkelig superglade – både for vores beslutning og for, at vi nu er kommet nærmere familien. Vi er meget glade for vores nye sted, har fået gode, rare naboer osv osv. Vi har også i god og fin overensstemmelse valgt de ting, der ikke er plads til, når vi nu har fundet en mindre bolig – og det ender også med, at vores hjem bliver let og luftigt.
Men – det nye hus har vist sig at kræve en lille smule mere end vi havde forventet – eller rettere, vi ønsker nogle forbedringer, som vi da egentligt er glade for at gå og pusle med, men da vi ikke er helt unge mere, så tager det hele altså noget længere tid, end vi havde forventet – og alt det betyder, at vi nu efter et år stadig har kasser, der ikke er pakket ud, stadig har en del, der endnu ikke er kommet på rette plads. Hver gang vi kommer et skridt videre og skal ordne den næste del, ja, så skal der pakkes til side, så vi kan komme til. Og selvfølgelig, for hver ting der bliver ordnet, kommer der mere på plads.
Og jo – jeg kan bestemt godt mærke, at det påvirker mig. Jeg bliver bare så træt af, at hver eneste dag er der ”øjenbæ'er”. Ofte konfronteres jeg med, at der er ting, jeg ikke lige kan finde osv., fordi vi er nødt til at flytte rundt med det hele tiden. Jeg savner vildt mit ”nips” som slet ikke har været fremme i et helt år, da det jo selvsagt bliver det allersidste, der tages frem.
Og nu er det, det slår mig: Kan det ”bare” være derfor, jeg nu har været syg med smerter i snart mange uger?
Giver det mening?
Jeg har dog denne diagnose – fibromyalgi – og jeg oplever klart, at jeg mindre og mindre magter, at blive presset, men generelt er det jo slet ikke noget problem – jeg har jo for længst lært, at ting skal foregå i mit eget tempo, og det respekteres bestemt omkring mig.
Er der noget, jeg har det svært med, så er det faktisk rod – jeg kan ikke holde det ud, hvis tingene flyder omkring mig, men også det, er jeg naturligvis bevidst om. Jeg er slet ikke fanatisk – lever fint med det almindelige rod, der opstår, når man også skal leve i et hjem. Og jo – det er lige så ofte mig selv, der ikke lige får lagt tingene på plads, så også det er fint nok. Vi kan jo heller ikke leve totalt sterilt, og ønsker det heller ikke. ”Hyggerod” har jeg det særdeles fint med.
Men – nu har jeg været uforklarligt syg i seks uger. Det startede med smerter i venstre side af brystet – og jo, der har været en masse drama omkring dette; jeg har været indlagt et par gange – jeg er undersøgt i hoved og r..., man kan stadig ikke finde ud af, hvad jeg fejler, og så er det, det slår mig: Kan det være psykisk betinget?
Og når jeg/vi gransker efter: Vi solgte sidste år vores hus, købte et andet, der er væsentligt mindre. Ingen tvivl: Det var i den grad en fælles beslutning, og vi er virkelig superglade – både for vores beslutning og for, at vi nu er kommet nærmere familien. Vi er meget glade for vores nye sted, har fået gode, rare naboer osv osv. Vi har også i god og fin overensstemmelse valgt de ting, der ikke er plads til, når vi nu har fundet en mindre bolig – og det ender også med, at vores hjem bliver let og luftigt.
Men – det nye hus har vist sig at kræve en lille smule mere end vi havde forventet – eller rettere, vi ønsker nogle forbedringer, som vi da egentligt er glade for at gå og pusle med, men da vi ikke er helt unge mere, så tager det hele altså noget længere tid, end vi havde forventet – og alt det betyder, at vi nu efter et år stadig har kasser, der ikke er pakket ud, stadig har en del, der endnu ikke er kommet på rette plads. Hver gang vi kommer et skridt videre og skal ordne den næste del, ja, så skal der pakkes til side, så vi kan komme til. Og selvfølgelig, for hver ting der bliver ordnet, kommer der mere på plads.
Og jo – jeg kan bestemt godt mærke, at det påvirker mig. Jeg bliver bare så træt af, at hver eneste dag er der ”øjenbæ'er”. Ofte konfronteres jeg med, at der er ting, jeg ikke lige kan finde osv., fordi vi er nødt til at flytte rundt med det hele tiden. Jeg savner vildt mit ”nips” som slet ikke har været fremme i et helt år, da det jo selvsagt bliver det allersidste, der tages frem.
Og nu er det, det slår mig: Kan det ”bare” være derfor, jeg nu har været syg med smerter i snart mange uger?
Giver det mening?
Kommentarer
Har læst dit indlæg flere gange, og det du skriver om, at du har det svært med rod kunne ligeså godt været skrevet af mig, også at det daglige rod både fra mig selv, min mand og fra børnebørn når de bliver passet her ikke generer mig, for hjemmet skal ikke være sterilt, her er vi også meget enige.
Men du har nu levet længe med flyttekasser, der endnu ikke er pakket ud, og det ville helt sikkert hurtig kunne blive en stressfaktor for mig.
For mig er det meget vigtigt, at alt har sin plads i hjemmet, og derfor kasserer jeg engang imellem ting, når jeg føler at jeg mangler ordentlig plads, rydder simpelthen op i mit liv på mange måder:-)
Jeg ved godt at ting tager tid, men hold da op hvor kan jeg fornemme, hvordan jeg selv ville have det, og ja det er jo en ringe trøst for dig, men jeg ville blive vanvittig.
Føler virkelig med dig, også at du så samtidig lever med fibromyalgi, som jeg ved giver træthed og smerter.
En god plan for jer er måske svær, men sikkert en ide til, hvordan I kan få det hele ordentlig på plads.
Sofie giver simpelthen så godt udtryk hvad jeg også føler, men ikke rigtig kunne finde ord for.
Jeg er glad for Sofie kunne finde ord, for jeg mener du fortjener svar.
Faktisk overvejede jeg at slet ikke sende det, for da jeg havde skrevet det, kunne jeg jo godt selv tydeligt se mønsteret. Hehe
Jo, det sidste år har været lidt vel tungt, der har været meget ”op ad bakke”. Vi har naturligvis haft håndværkere til nogle ting, og ja også en, der bare syltede os igen og igen; der var fejl på vores nye køkken, og vil skulle igen og igen vente på nye elementer – og ja, alt det, som jo ind i mellem sker, men som jo ikke gør tingene lettere.
Samtidigt har min mand døjet ganske gevaldigt med et sår på benet, der jo dels har været smertefuldt, dels selvfølgelig også suger energi ud af ham, så alt i alt kan jeg da godt se, at der ikke er så meget at gøre godt med mht energi og overskud.
Vi har og er dog ret gode til at holde pauser – smutter på udflugt, tager nogle dages ferie osv. - Og ja, der kan jeg da godt se, at jeg får det meget bedre.
Og jo – vi har bestemt en plan, og kan da også (forhåbentligt) snart se en ende på det. Meget af det, vi laver er da også både sjovt og spændende – kalder på vores kreative evner, og vi får mange gode og sjove ideer. Hver ting vi får ordnet giver da også både glæde og tilfredsstillelse.
Men – vi kan godt begge to mærke, at vi ikke har overskuddet, at vi ikke orker så meget, som vi har gjort – og der er problemet nok: Min mand kan sagtens leve med rodet – og er god til at abstrahere; han magter ikke at knokle løs og tager den mere med ro – hvor i mod jeg tydeligt påvirkes af det, samtidigt med, at jeg jo heller ikke har kræfterne.
Og – så har jeg/vi jo de sidste seks uger også gået og været bekymret for, hvad jeg i grunden fejler, og hvis det netop handler om, at min krop simpelt hen er for stresset, så hjælper det jo heller ikke. Jeg afventer lige nu svar på ct-scanning – og så må vi jo tage den der fra.
Ligeledes har vi bestilt en ferie om et par uger – og så håber jeg, der kan komme lidt ro på. :-)
Og jo – hvor har vi ryddet op – og ud – og det har vi det supergodt med. Vi har jo ind i mellem set de der programmer ”Ryd op i dit liv” eller hvad de nu hedder, så jo – jeg skulle vel egenligt bare have ord på det her – for det tror jeg faktisk er hele diagnosen.