Smertestillende - Tramadol
Hej med jer
Jeg vil høre om der er nogen af jer som har erfaring med Tramadol.
Jeg er en kvinde på 49 år som har slidgigt og en diskusprolaps i min nakke og har gennem årene prøvet rigtig mange forskellige slags smertestillende, der var ikke rigtig noget som hjalp inden jeg prøvede Tramadol.
Jeg forsøger i mine gode perioder kun at tage det til nat.
Jeg tager to Tramadol og to Ibuprofen.
Når jeg ikke tager det sover jeg dårligt, har mange smerter næste dag og har influenza lignende symptomer.
Jeg er meget i tvivl om man bliver afhængig af Tramadolen, og om influenza syptomerne er et tegn på det.
Er det nogen som har erfaringer med det?
På forhånd tak.
Jeg vil høre om der er nogen af jer som har erfaring med Tramadol.
Jeg er en kvinde på 49 år som har slidgigt og en diskusprolaps i min nakke og har gennem årene prøvet rigtig mange forskellige slags smertestillende, der var ikke rigtig noget som hjalp inden jeg prøvede Tramadol.
Jeg forsøger i mine gode perioder kun at tage det til nat.
Jeg tager to Tramadol og to Ibuprofen.
Når jeg ikke tager det sover jeg dårligt, har mange smerter næste dag og har influenza lignende symptomer.
Jeg er meget i tvivl om man bliver afhængig af Tramadolen, og om influenza syptomerne er et tegn på det.
Er det nogen som har erfaringer med det?
På forhånd tak.
Kommentarer
jeg ser først din mail nu, så jeg skynder mig at svare. Jeg har taget Tramadol i en halv snes år, så jeg har god erfaring med dem. Disse forkølelsesagtige symptomer skyldes helt rigtigt Tramadolen og hos mig kommer de, når jeg trænger til næste dosis. Snøfteriet forsvinder så, når jeg tager næste dosis. Det er jo nok ret individuelt hvornår kroppen 'løber tør' og har behov for en ny dosis. Formentlig kan symptomerne katagoriseres som abstinenser, selv om det næsten får det til at lyde, som om vi er storforbrugere.
Jeg tager selv Tramadol for kroniske smerter og har holdt en dosis på 3 x 50 mg gennem årene (50 mg morgen, middag, nat), så jeg har altså ikke været nødt til at hæve doseringen for at holde virkningen. Jeg nævner det, fordi flere skriver på nettet, at man tilvænnes og skal hæve dosen.
Hvis du kun tager om natten, mærker du nok ikke, om du er fri for snøfteriet når du har tramadol i kroppen. Selvom 100 mg er en lav dosis, er der alligevel et godt spring ned til 'ingenting', når det er ude af kroppen hen ad eftermiddagen. Kunne du måske sprede det over dagen, måske tage 25 mg fra totalen til om eftermiddagen og resten senere.
Jeg har lige haft holdt en pause på et halvt års tid for at få det ud af kroppen, og det kom bag på mig, at jeg ikke bare kunne stoppe. Jeg snøftede og snøftede og benene spjættede og krablede så jeg var ved at blive vanvittig.
Da det gik op for mig, at det var fordi jeg ikke tog tramadol mere, skyndte jeg mig at tage 50 mg, og der kom så ro i kroppen igen. Jeg trappede så 25% ned hver 3. dag og det gik fint. Dog var de sidste 25 mg sværest at komme fra, så jeg halverede doseringen endnu engang på det allersidste.
Når bare man er forberedt på at man ikke bare kan stoppe, er det ikke så slemt, så det holdt mig ikke fra at begynde ige,n da det halve år var gået. Min mave kan ikke tåle de normale NSAI-produkter, mens jeg ikke har nogen form bivirkninger fra Tramadol. For mig har Tramadol været et vidundermiddel, men kun når jeg husker at tage det helt regelmæssigt, så jeg slipper for snøfteriet.
Håber du kunne bruge lidt af min erfaring. God bedring med dig.
Tak for dit svar.
Siden jeg skrev indlægget er jeg startet på smerteklinik og føler næsten at jeg har fået et nyt liv.
De kan tilbyde en masse forskelligt.
Mht min medicin får jeg nu tramadol og Sirdalud som depot og det virker helt utroligt godt.
Hvis du ikke er kendt med hvad smerteklinkkerne kan tilbyde kan kan jeg anbefale at du går ind og læser om det.
Mvh
Jeg har stærke kroniske smerter pga. en medicinskade.
Jeg får Tramadol Retard 150mg x 2
Derudover får jeg Pamol og Ubumatin efter behov.
Det er vigtigt at det er Retard tabletter så de udløses langsomt over døgnet.
Jeg har været så lynende heldig at blive henvist til en smerteklinik, hvor jeg først lærte afspænding og senere et 10 ugers mindfulnes kursus.
At meditere har på det nærmeste reddet mit liv. For et år siden var jeg totalt nedtrykt og stresset pga. af smerter og træthed. I dag har jeg lært at leve med mine smerter. Et mirakel.
venlig hilsen