Hjem Kvinder Åben debat for kvinder

Tankevækkende

lotte123lotte123
Redigeret 19 marts, 2014, 04:16 i Åben debat for kvinder
Jeg er for nyligt blevet underlivsopereret, og indgrebet foregik i lokalbedøvelse. En i øvrigt god oplevelse, hvor alt foregik godt og i rolig stemning.

Men - da jeg lå der - og bevares ikke interesserede mig en høstblomst for, hvad der foregik "der nede", da jeg jo var noget omtåget, - overhørte jeg alligevel en samtale mellem gynækologen (der også er overlæge) og vel sagtens et par af sygeplejerskerne. Jeg gætter at det skete på et mere afslappet tidspunkt af operationen.

Man kom til at tale om HPV-vaccine. Gynækologen sagde følgende:

"Ja, jeg er ikke helt sikker på at min datter skal have den vaccine - og min kone er direkte mod, at hun får den. Men - hun er jo også jordemoder."

De unge piger bliver tudet ørerne fulde om, hvor vigtigt det er , at de får den vaccine. Men dem, der virkelig ved, hvad det handler om, skal åbebart ikke have deres egne døtre udsat for den.

Tja....

Kommentarer

  • Hej Lotte

    Jeg skal ikke gøre mig klog på HPV-vaccine. Men det er da tankevækkende, at fagfolk er skeptiske. De kender jo systemet indefra.

    Jeg er for tiden ved at kæmpe mig gennem Peter C. Gøtzshes forholdsvis nye bog ”Dødelig medicin og organiseret kriminalitet” med undertitlen ”Hvordan medicinalindustrien har korrumperet sundhedsvæsenet”.

    Det er virkelig barske sager, der fortælles. Dog ikke om HPV, ser det ud til. Jeg har lige kigget i stikordslisten. Men ellers berettes der om mange forskellige slags medicin. Medicinalindustrien skyer tilsyneladende ingen midler for at tjene penge. De lyver og bedrager for at få deres varer solgt. Det er meget urovækkende.

    Mange hilsner

    Kameliadamen

    P.S. Håber, at du er ved at komme dig oven på operationen :o)
  • Jeg vil heller ikke gøre mig klog på den vaccine. Og jeg kan sagtens se fornuften, når det nu er "moderne" at have mange partnere, og at diverse p-midler også er en så indgroet medicin, at rigtigt mange netop blæser på kondom som beskyttelse mod kønsoverførte sygdomme.

    Men ja - jeg synes de unge bliver forkert informerede, for de spiller jo russisk roulette med deres helbred, hvilket jeg godt kan forstå, de ikke aner, at de gør - for det er jo netop al den medicinering, der gør, at man tror, det ikke betyder noget som helst.

    Og nej - det kan godt være, der vil komme langt flere "ulykker", hvis man i stedet kørte kampagner om, at man måske lige skulle stoppe op og tænke sig om en ekstra gang, inden man kastede sig ud i sex med en, man ikke aner, hvor har været før - og at det i øvrigt er lige meget.

    Jeg kan også godt se, at den vaccine er en naturlig konsekvens af, at de unge piger nærmest rutinemæssigt bliver fodret med p-piller fra en meget tidlig alder. De FÅR jo netop det indtryk, at det er "lige meget" at passe på sig selv.

    I lighed med p-piller, så er der jo også nogle der "ryger i svinget" med den vaccine - og det er måske en "fornuftig pris", i forhold til alle de frygtelige ting, der kan ske, hvis IKKE man gjorde det.

    Mit problem i al den medicinering er, at de unge jo slet ikke får muligheden for at vælge - de bliver ikke oplyst om risikoen, og der må jo være en, når fagkundskaben ikke selv skal have noget klinket.

    I vores familie oplevede vi jo det samme, da min mand blev meget syg efter at have fået influenzavaccine. Ingen læge ville være med til at anmelde det, for det var "nok" noget andet, han fejlede; men vi fik da at vide, at netop mange læger og sygeplejersker da ikke selv skulle nyde noget med den vaccine.

    Jeg tror, der er rigtigt meget, vi ikke får at vide - og netop det bekymrer da mig meget. Det ER vist med i beregningerne, at en vis procentdel (og den er måske lille, men den er der) får store helbredsmæssige konsekvenser af disse vacciner.

    Og ps - jo tak, jeg er pænt på vej efter mit indgreb. Det heler vist helt og aldeles som det skal. Det var en nedsunken blære, og jeg har ikke haft antydningen af inkontinens siden, så det var også et nødvendigt indgreb.
Log in eller Registrér for at kommentere.