Er det forkert?

Susanne44

Jeg er en kvinde på nu 44 år. Jeg har et dejligt hus, to børn; teenagedrenge på 15 og 17 år. En dejlig mand. MEN.. jeg keder mig med min mand. Han er aldrig hjemme, og når han er, er han enten for træt til at have sex med mig, eller også er det nok den mest kedeligste sex jeg får. Jeg nyder det ikke, og jeg får ingen orgasme.
Jeg sad en dag og surfede lidt på nettet, og kom pludselig i kontakt med en fyr, som var en del yngre end mig. Jeg skyder på slutningen af 20'erne og starten af 30'erne. Han viste mig en helt ny verden, og vi havde den her "affære". Det udviklede sig til et lidt anderledes forhold, jeg fandt ud af, at han tændte på dominans, og jeg skulle være hans "slave". Jeg nød det rent faktisk, da det var en helt ny verden for mig, og min mand kede mig så meget!
På det seneste har jeg haft SÅ travlt, at jeg ikke har haft tid til ham og han har sagt at hvis jeg ikke kommer hen i aften, så vil han ikke længere. Jeg har ikke svaret ham i 1 uge nu, og han kan jo ikke møde op hos mig (han ved hvor jeg bor). Han er noget af det dejligste, og jeg ved godt det ikke er smart, men det giver mig en slags spænding at være ved ham. Jeg kan ikke komme hjem til ham i aften, da min søn lige er kommet hjem fra en operation og han har brug for mig..
Er jeg helt forkert på den? Hvad skal jeg gøre? SKal jeg forblive hos min kedelige mand, han er trodsalt faren til vores børn, eller skal jeg tage til min anden, selvom min søn har brug for mig - så jeg ikke mister ham?
Jeg er på bar bund. Jeg kan godt lide den slags affære..

lotte123

Ja, selvfølgelig er det helt forkert – og det ved du også godt, for gjorde du ikke det, så havde du ikke oprettet det her indlæg.

Du keder dig med din mand, det fremgår overhovedet ikke, om du har talt med din mand om det, om du har gjort ham klart, at du har det sådan???

Inden – i hvert fald jeg - vil gå ind i eventuelle forslag til, hvad der er klogt og fornuftigt af dig i denne situation, så foreslår jeg, at du beskriver, hvad du har gjort for at råbe din mand op, hvad du i det hele taget har gjort for at ændre på tingene – før du kastede dig ud i det her?

Og – måske også fortælle, om ham den anden helt reelt er interesseret i at have dig , om jeg så må sige – ”til hverdag”? For det tvivler jeg faktisk stærkt på; jeg gætter at han netop også tænder på ”forbuden frugt” - og slet, slet ikke er til en hverdag med dig. Når han kommer med den slags trusler om, at han ikke vil mere, hvis ikke du kommer, når det passer ham – ikke har forståelse for, at du skal være der for din søn, når han er syg - så er der ikke meget, der tyder på, at han er specielt forelsket i dig, vel? Du er hans legetøj - slet og ret - og det er du ved at smide hele dit liv og dine børn ud for.

Som du her beskriver det, så brænder du dit lys noget så eftertrykkeligt i begge ender, og du er ude i noget, du med overvejende sandsynlighed vil fortryde noget så bittert.

Men – som nævnt, du giver ikke mange oplysninger om, hvad du er oppe mod, og hvad du har gjort for at ændre på tingene.

Linette1

Ja, det er helt forkert. Jeg tror ikke du ved hvad det er du er i gang med. Så stop medens legen er god. Du sætter gang i de helt store problemer som kan vare adskillige år.
Du kan bare se dig om i trådene her på siden.

Eftertaenksom1

De andre siger det jo meget godt. Det er snotforkert.

Hvis du er træt af din kedelige mand så gør noget ved det. Giv ham en chance for at blive den mand du har brug for. Er det ikke muligt, så mu du jo forlade ham. Og her mener jeg faktisk at hensynet til dine børn vægter meget højt. Når det en dag går i stykker mellem jer, vil du så helst have at du kan fortælle dine børn at det var fordi

a) mor og far er vokset fra hinanden. Vi har kæmpet for det, men der er ikke mere at gøre. Vi er stadig gode venner og vi vil altid være der for jer

b) far har opdaget at mor med jævne mellemrum mødes med en 15 år yngre mand for at blive bundet og knaldet i en kælder. Nu står den på smertefuld skilsmisse, kamp om jer, hus, bilen og penge samt jalousi og indebrændthed de næste mange år. Forvent ikke at se jeres forældre i samme rum igen lige foreløbig.

For det er formentlig en af de to steder den ender. En affære er fed og fantastisk. Dragende og uforpligtende og yderst vanedannende. Derfor har folk så svært ved at stoppe når de først kommer igang og derfor bliver de næsten altid opdaget!

Vis din mand og faren til dine børn den respekt han fortjener. Så vil du også respektere dig selv bagefter. Hvis det ikke skal være jer to mere, så end det på en fornuftig måde. Herefter vil verden lægge for dine fødder og du kan gøre lige som det passer dig uden skam eller skyld!

Og så lige for at bekræfte de to andre indlæg. Ham din elsker kunne ikke være mere ligeglad med dig. At stille den slags ultimatum på det tidspunkt i jeres "forhold" viser at du er noget han fornøjer sig med og ikke en skid andet. Formentlig har han gang i et par stykker mere samtidig. Du er næppe den første eller sidste frustrede gifte kvinde han har fundet vej til over nettet.

God vind med det. Du bestemmer selv hvordan dit liv skal være.

Kathinga2

Jeg synes, du skal stoppe med den elsker.
Men du må jo have lært eet eller andet af ham, så hvad med at forsøge at gøre de ting med din mand. Han vil sikkert blive glædeligt overrasket.

lotte123

Åh, hvor ville det være dejligt om du, Susanne meldte tilbage og fortalte, hvad du er oppe mod - bortset fra, at du keder dig.

De bud, du her har fået er alle entydige - men det kunne jo være, der kom andre - mere varierede - bud, hvis du fortalte lidt mere.

Og Katinga - det kan faktisk være meget vanskeligt, for ikke at sige totalt umuligt, at få en mand til at være dominerende, hvis han overhovedet ikke er det af sig selv. Og - det er jo netop dominans, Susanne har fundet ud af, hun tænder på. Hvis man først skal til at forlange dominans af en anden, så er spillet jo tabt på forhånd.