Udrensning af tungmetaller?
Min terapeut mener at jeg har tungmetalforgiftning (har haft amalgam plomber i stort set hele munden siden jeg var 15 år - er i dag 51. De er fjernet nu). Jeg har i en årrække forsøgt at udrense vha. "Dekelaction", sund kost og kosttilskud, infrarød sauna, epsombade etc.)
Det har ikke hjulpet. Terapeuten mener at intravenøs DMPS er en farlig vej at gå. I stedet anbefaler hun intravenøs Glutathiane og oral DMSA.
Jeg ved ikke om jeg skal kaste mig ud i det.
Er der nogle der kan henvise mig til nogle der har professionel erfaring med det, evt. i Sverige.
Jeg kender hjemmesiden tungmetal.dk og www.tf.nu/info, men er mere ude efter professionel, omfattende, reel erfaring med området.
P.S. Jeg har haft eksem i 12 år, tinitus, dårlig hukommelse og nedsat hørelse, koncentrationsbesvær. Muligvis må jeg stoppe mit arbejde af samme årsag.
Tak for hjælpen!
Det har ikke hjulpet. Terapeuten mener at intravenøs DMPS er en farlig vej at gå. I stedet anbefaler hun intravenøs Glutathiane og oral DMSA.
Jeg ved ikke om jeg skal kaste mig ud i det.
Er der nogle der kan henvise mig til nogle der har professionel erfaring med det, evt. i Sverige.
Jeg kender hjemmesiden tungmetal.dk og www.tf.nu/info, men er mere ude efter professionel, omfattende, reel erfaring med området.
P.S. Jeg har haft eksem i 12 år, tinitus, dårlig hukommelse og nedsat hørelse, koncentrationsbesvær. Muligvis må jeg stoppe mit arbejde af samme årsag.
Tak for hjælpen!
Kommentarer
Er din terapeut en der kan finde ud af den slags problemer, eller...? Terapi kan være på utroligt mange områder.
Hvis du er i tvivl om hvad du er forgiftet med findes der en test. Se Immunogastros hjemmeside, måske kan du finde mere nyttig info også om hvilke stoffer og fødevarer du evt. bør undgå. En dygtig vega tester kan hjælpe dig med at finde ud af hvad man kan gøre ved det. Chlorella piller eller pulver kan hjælpe med til afgiftning.
Tinnitus og koncentrationsbesvær kan skyldes andre ting, men selvfølgelig er de symptomer en del af dit billede. Kh. Helle8
Der er mange terapeuter (både læger og alternative terapeuter), som har et bud på, hvordan man behandler en tungmetalforgiftning, og de er absolut ikke enige.
Nogle terapeuter fraråder desuden konkurrenternes behandlingsform!
Tilbage står de stakkels patienter, som i forvirringen ofte ender med ingen behandling overhovedet.
Man må se realistisk på problematikken.
De forskellige orthomolekylære læger (speciallæger med amerikansk efteruddannelse i emnet) tilbyder forskellige behandlinger, som har diverse fordele og ulemper.
Man bør i sin vurdering tage i betragtning, om den energi, som medgår til evt. transport til en fjerntboende terapeut, står mål med de ekstra fordele, som dette måske kunne give?
For mig handler det om at se muligheder og ikke begrænsninger.
Dr. David Quig er superviserende ved Doctors Data (laboratorium som bl.a. foretager tests for tungmetalforgiftning) og derfor formentlig den ekspert i verden, som ser flest test-resultater for tungmetalforgiftning. Til tema-dag / undervisning for læger linede han op, hvilke muligheder, der var for medicinsk behandling af diverse typer af tungmetalforgiftninger uden at gå ind på, om den ene behandlingsform var bedre eller dårligere end et andet middel. Det var herligt befriende.
Selvfølge må man tage hensyn til, at f.eks. EDTA er en god kelator af bly og kobber, men mindre egnet til kelatering af kviksølv.
Glutathion er en forholdsvis "mild" behandling, og bør, i mine øjne, ikke stå alene ved behandling af neurologiske patienter med diagnosticeret tungmetalforgiftning.
Glutathion fås også i en form (flydende til til oral indtagelse, i stedet for intravenøst indgivet glutation.
Her er et link til mere læsning:
http://www.readisorb.com/science/glutat ... .html#more
Dr. Thomas Rau fra Paracelsus-klinikken i Schweiz nævnte for en del år siden til undervisning, at de havde testet 11.000 patienter med DMPS, også kaldet Dimaval, uden nævneværdige bivirkninger.
Tungmetallerne er bundet til indre organer som f.eks. lever, nyre, hjerte, hjerne, skjoldbruskirtel, øje.
Man får ikke tungmetallerne ud af kroppen uden at mobilisere disse til blodet, hvor de er knyttet til et kelaterende agens (f.eks. DMSA eller DMPS), inden de forlader kroppen gennem urinen.
I perioden med et forhøjet tungmetal-niveau i blodet kan man føle ubehag, selvom tungmetallerne da er knyttet til et kelaterende agens.
Held og lykke med behandlingen og de valg, som du træffer.
Tungmetalforgiftning skal ikke behandles blindt, men først efter at det er slået helt fast at det er problemets kerne og hvilken type af tungmetal der er tale om.
Der er mange tungmetaller som der ikke kan gøres noget effektivt ved, der er dog også nogle typer som man kan behandle i en eller anden grad.
Behandlingerne strækker sig fra fx Selenium mod cadmium, uorganisk kviksølv, methylkvivksølv, thallium og sølv til fx vitamin E mod blyforgiftning hvor Selenium fx ingen effekt har.
PS amalgram indeholder kviksølv. Den bedste behandling hvis denne kviksølv i tænderne er skyld i en forgiftning er at fjerne dem (plumperne, ikke tænderne). For mange falder mængden af kvivksølv i kroppen derefter efterhånden som tiden går. Det er dog normalt ikke et problem at have amalgram plumper.
Metallisk kviksølv har f.eks. en halveringstid i blodet på ca. 2 døgn (men en halveringstid på 25-30 år, når kviksølv sætter sig på hjernen), hvilket selvfølgelig betyder, at det ikke er relevant, når en arbejdsmediciner anmoder om udtagning af en almindelig blodprøve (for kviksølv) af en tidligere medarbejder på Grindstedværket (Grindstedværket har haft stor kviksølvforurening i produktionen) med neurologiske symptomer, flere år efter, at vedkommende har arbejdet på Grindstedværket.
Samme princip med test af alm. blod- eller urin-prøve er benyttet af arbejdsmedicinere til test af tandlæger og tandklinikassistenter, som mener sig kviksølvforgiftede samt en tidligere medarbejder på Revas, der havde arbejdet med ”at pakke lysstofrør”. Lysstofrør indeholder kviksølv og når man ”pakker dem”, altså kører i dem med en traktor, så udsættes medarbejderen for kviksølvdampe af metallisk kviksølv.
Også amalgamfyldninger afgiver kviksølv-dampe (af metallisk kviksølv), men igen tester lægerne kun for blodet indhold af kviksølv og antager derfor fejlagtigt, at det normalt ikke er et problem at have amalgamfyldninger!
Ja !..........
I øvrigt er biokemien ret så kompleks, da metallisk kviksølv i kroppen kan omdannes til andre kviksølvforbindelser f.eks. metylkviksølv, som har andre kemiske egenskaber f.eks. halveringstid samt forkærlighed for at ophobes i fedtvæv.
Hvad der tilmed ofte overses er tungmetallers evne til synergi, altså det, at de forstærker hinandens giftige egenskaber. F.eks. forstærker kviksølv og bly hinanden med en faktor 100, og Thimerosal (et kviksølvholdigt konserveringsmiddel, som kan findes i vaccine) og aluminium (som ofte findes som vaccineforstærker i vacciner) forstærker også hinanden.
Mere læsning f.eks. her af prof. Boyd Haley, USA:
http://homeoint.ru/pdfs/haley.pdf
Så der er alvorlig brug for, at patienter og alternative terapeuter gør opmærksom på, at den almene lægestand bør opdatere sin viden på visse områder, så tungmetalforgiftede patienter kan få tilgang til en relevant diagnostik og behandling ved mulig tungmetalforgiftning.
Der er mange industrier, som forsøger at kamuflere deres forurening med tungmetaller, og dette gøres ofte med ”alle til rådighed stående midler”, hvilket får den betydning, at den massive tungmetalforurening skjules (og dermed også, at tungmetalforgiftede patienter ikke får tilgang til relevant diagnosticering og behandling).
Jeg vil foreslå spørgeren at få foretaget en test med et kelaterende lægemiddel for kronisk tungmetalforgiftning, hvilket er en metode, som bruges af privatpraktiserende speciallæger med amerikansk efteruddannelse i emnet
De sundhedsprofessionelle arbejder langsommere fordi der er kvalitetskrav og der er et behov for at der er et bevis for at behandlingen har en effekt og at den er mere positiv end negativ. Det har de alternative behandlinger ikke, de er udokumenterede eller har i en del tilfælde direkte dokumentationen mod sig. Alligevel insistere dem der udbyder servicen for at den er god fordi de er afhængige af kunder. Hvis man vælger at være kunde selv om der ingen dokumentation for effekten er, så har man jo ret til det.
Tænk bare på vaccine debatten, man kan være for eller i mod, men en del af debatten er opstået fordi virksomheden er tvunget (heldigvis) til at have dokumentation for når det går galt. Det er en alternativ behandling ikke. Lægemidler har fået det sværere på markedet de sidste 20-30 år fordi kravet om dokumentation er steget og der derfor bliver opdaget (hvilket næsten altid er rigtigt godt, jeg kan et eksempler hvor det rationelle valg tabte) flere bivirkninger.
I forbindelse med erstatning eller redegørelse for tabt arbejdsevne så er ordet fra en ikke sundhedsfaglig ikke meget værd. Du er derfor hvis du er i en situation hvor du mener din arbejdsevne er påvirket nødt til at tale med en der er kvalificeret til at stille diagnosen så den kan blive anerkendt (hvis den er korrekt). Du kommer ikke til at bruge andet end penge på at gå til folk som arbejder med dokumentation som ikke er accepteret i Danmark.
PS. Til Brugernavn1.
Den toksiske effekt af amalgam plumper er blevet test indtil flere gange.
Gå til http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed
I søgefeltet skriv:
dental amalgam mercury toxicity AND pubmed pmc local[sb] AND loprovpmc[sb]
Der er i skrivende øjeblik 22 hits på overskrift alene dog er ikke alle relevante for den problemstilling, men du kan jo selv se lidt på det i det jeg har en idé fra vores tidligere debatter om at du er en person der godt kan lide at danne din egen mening om tingene.
Hvad er fordelen ved at tage til udlandet? Hvorfor ikke henvende sig i en dansk klinik? Eller har de større erfaring i Sverige? Det må vel være rimelig besværligt og dyrt at rejse efter en læge/klinik, da man skal igennem en del behandlinger med pauser imellem?
Er der nogle der kan anbefale et behandlingssted?
Her lidt flere informationer:
Min terapeut er Eva Lydeking-Olsen. Meget saglig, virker på ingen måde kommercielt motiveret. Har skrevet en række bøger om kost, giftstoffer, helbred, udrensning. Har en positivistisk forsker-agtig tilgang (min vurdering).
Hun tester min biorespons, men siger at metoden ikke er 100 % sikker. Alternativt skal jeg have sendt en blodprøve til Belgien for at blive 100 % sikker på at jeg har tungmetalforgiftning. Jeg er nu ikke selv i tvivl, da jeg netop reagerede på kviksølv under en priktest hos min læge.
Hun mener at min forgiftning ikke har sat sig på nervesystemet.
Hun taler om en "Catch22": at det er vanskeligt at udrense tungmetallerne, da jeg har candida-overproduktion. Og det er vanskeligt at bekæmpe candidaen netop pga. tungmetallerne. Jeg har fået Fluconazol imod candidaen foruden stram candida-diæt, som jeg har overholdt + en række kosttilskud. Men det har ikke kunne slå den ned. Nu skal jeg vende tilbage til DIDA, som hun startede med for et år siden.
Der på ingen måde garanti for et resultat pga. DMPS-terapi.
Eva Lydeking-Olsen har ingen forudsætninger for at stille en diagnose.
Eva Lydeking-Olsen er sygeplejerske ikke læge. Hendes levebrød er alternativ behandling som der ingen dokumentation er for at gavnlig og en del af det er der temmelig god dokumentation for slet ingen effekt har. Det behøver ikke at betyde hun tager fejl. Derfor tal med din læge. Det er gratis og du får vejledning af én der er kvalificeret til at stille en diagnose og evt. sende dig videre i systemet.
Til M1cha3I
Nu er det ikke alt, hvad der står at læse på pubmed, som er sandt.
Angående amalgam, så er meget ”forskning” baseret på gammeldags og fejlagtige viden, f.eks., at man kan udelukke en kviksølvforgiftning ud fra en almindelig blod- eller urin-prøve.
Dertil må man tage i betragtning, at visse industrier har økonomisk fordele af at fortie en forurening med / brug af tungmetal. Det gælder f.eks. dental-industrien, vaccine-industrien, den kemiske industri, industrien bag diverse metal-implantater. Man bør derfor ikke være blind for, at industrien er meget flittig brugere af ”lobbyisme”, hvoraf jeg nu vil benævne noget af industriens adfærd, som regulært korruption.
I 2008 udkom EU´s ”ekspertgruppe” med SCENIHR-rapporten om amalgam.
http://ec.europa.eu/health/ph_risk/comm ... _o_016.pdf
Rapporten konkluderede stort set, at brug af amalgam er ufarligt!
Bemærk venligst ”ekspertgruppens” deklaration om tilknytning til dental-industrien, som hovedparten er knyttet til. Lederen af gruppen Prof. David Williams deklarerede, at han ingen tilknytning har til dentalindustrien, men et par klik med musen, og det fremgår på skærmen, at Williams har været ansat flere år i …..(ja! gæt selv).
Her kan du læse nogle af de protester mod SCENIHR gruppens konklusioner, som indkom:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3025977/
http://www.mercurymadness.org/news.aspx ... ATEST+NEWS
Scroll ned til år 2008 og se artiklerne om indsigelserne til SCENIHR-rapporten
Forfatterne Magos og Clarkson bliver anset som ”guruer” og bliver ustandselig citeret i (lægers) artikler om tungmetaller / tungmetalforgiftninger.
Her påpeger den tyske arbejdsmediciner Joachim Mutter væsentlige fejl i Magos og Clarkson artikler.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17661216
Den danske Prof. i miljø- og arbejdsmedicin Philippe Grandjean bliver i Danmark nærmest anset for at være ”guruen” over alle.
Her kan du læse, hvad de, som jeg anser for at være internationale eksperter (og deler mening /viden med), mener om Grandjean.
http://toxcenter.org/artikel/Mercury-re ... ildren.pdf
Skrivelsen er en voldsom kritik af Grandjean´s faglige arbejde, trods den meget høflige form. Udenforstående må derfor tage underskrivernes faglige kapacitet, som et mål for kritikkens omfang.
Angående danske arbejdsmedicinere som Jens Peter Bonde, Jesper Bælum, Bernadette Guldager med flere.
Find materiale af ovennævnte om tungmetaller, hav en kemibog ved hånden og gerne også en gymnasieelev og hyg jer med legen: ”Find fem fejl”.
Til slut vil jeg gøre opmærksom på WHO´s citat fra 1991.
http://www.inchem.org/documents/ehc/ehc ... ber:10.3.2
A consequence of an immunological etiology is that it is not scientifically possible to set a level for mercury, e.g., in blood or urine, below which mercury-related symptoms will not occur in individual cases, since dose-response studies for groups of immunologically sensitive individuals are not yet available.
Personligt vil jeg foretrække en dygtig orthomolekylær læge, som er en speciallæge med amerikansk efteruddannelse i test og behandling af tungmetalforgiftning, når det handler om mere alvorlige forgiftningstilfælde med tungmetaller, selvom jeg finder, at mange alternative terapeuter både er dygtige og har en grundig og relevant uddannelse bag sig (også selvom de ikke er uddannede læger). Dog er der også alternative terapeuter, som har højere tanker om egne evner, end virkeligheden kan bære.
Jeg har til dato ikke fundet nogen med kapacitet indenfor emnet: ”test og behandling af kronisk tungmetalforgiftning” i det offentlige danske sundhedsvæsen.
Når du skriver om en blodprøve til Belgien, så tænker jeg, at du mener en MELISA-test?
En MELISA-test (www.MELISA.org) er en test for metal-allergier. Det er en mere fintfølende test end f.eks. prik-testen. Prik-testen reagerer stort set kun, hvis du har udviklet ”hud-allergi” overfor et stof. Hvis du er blevet udsat for et stof igennem f.eks. slimhinden i munden (fra f.eks. et dentalt implantat) og er blevet allergisk overfor dette stof, så behøver du ikke at have udviklet en ”hud-allergi”.
Hvis MELISA-testen er positiv, så ved du eksakt, at du ikke kan tåle dette og hint metal og skal have din krop saneret for implantater af pågældende metal / metaller, samt have saneret kost, medicin, omgivelser.
Da du er testet positiv hos egen læge for kviksølv ved en priktest, så ved du jo allerede med sikkerhed, at du er allergisk overfor kviksølv.
Dersom en MELISA-test skulle være negativ, så kan personen stadig have en forgiftning overfor et eller flere metaller.
Der findes gode orthomolekylære lægeklinikker i bl.a. Danmark, Tyskland og Schweiz. Det er at foretrække at vælge en klinik med speciale i behandling af tungmetalforgiftning. I Sverige må lægerne ikke anvende kelerings-test, så der er ingen fordele ved at tage over Øresund.
Af økonomiske grunde ville jeg forslå dig at vælge en klinik i nogenlunde nærheden af din bopæl.
Det er svært at spå noget om behandlingseffekten. En patient kan være massivt forgiftet, men være færdigbehandlet i løbet af ½ år, mens en let forgiftet patient kan være i behandling i årevis uden at blive færdigbehandlet. Jeg har til dato ikke oplevet to patienter, som har nogenlunde samme forgiftningsprofil.
Har man f.eks. som du en candida-overproduktion, så nedsættes afgiftningen af diverse tungmetaller og man får ofte problem med metylkviksølv.
Du skriver: ”…. , om jeg bare skal kaste mig over en DMPS-terapi eller hvad.”
Du bliver nødt til at få foretaget en test for akut og kronisk tungmetalforgiftning først, og derefter, ud fra resultatet, vil speciallægen foretage et valg af kelaterende lægemiddel. De forskellige kelaterende lægemidler er nemlig ikke lige gode til at kelatere diverse tungmetaller lige godt.
Jeg vælger ikke at anbefale dig et behandlingssted, da mit indlæg i så fald kan risikere at blive opfattet som et reklameindlæg og blive slettet.
Nej, ikke alt på pubmed er sandt, men det er man nødt til at nærlæse artiklerne for at fastslå.
Jeg linkede artiklerne for at gøre opmærksom på at der var dokumentation for hvor skadelig amalgam er eller ikke er. Ikke for at rykke på dit synspunkt. Jeg ved jeg ikke kan rokke dig en millimeter fordi du har et meget stort drive når det gælder tungmetaller og tungmetalforgiftning. Det er ikke nødvendigvis en kritik, men blot at jeg anerkender at du har en stærk følelsesmæssig tilknytning til emnet.
Jeg er klar over at du ikke selv tager stilling til indholdet, men bruger videnskabens indbyrdes slagsmål til at danne din mening og at du vælger den side af videnskaben der favorisere at tungmetaller er farlige. Det er også fair nok, men jeg synes det er underligt at fremstille dem som værende større eksperter end de andre. Hvordan måler du hvor meget "guro" en ekspert er i forhold til andre eksperter? Fordi hvis ikke du kan fortælle mig hvordan du argumenterer for deres "guro" status, så er det bare en påstand.
Jeg støtter ikke amalgam plumper jeg ville selv undgå dem, men det betyder ikke at alle dem der har dem skal gå i panik. Rigtig mange mennesker har amalgam plumper og de fleste render altså ikke rundt og viser tegn på tungmetalforgiftning. Jeg synes det virker fornuftigt at undgå amalgam fordi det nedsætter en risikofaktor der ikke behøver være der.
Synergi er meget normalt inden for alt toksisk og faktisk også mange ikke toksiske ting. Det er på ingen måde en unique egenskab ved tungmetaller. Her er 2 eksempler. Der er synergi ved blodtrykssænkende medicin, det er en god ting. Der er synergi ved hormonforstyrrende stoffer, det er en dårlig ting. Synergi er noget der skal tages med i overvejelserne, ikke en panikårsag.
Citat
"Angående danske arbejdsmedicinere som Jens Peter Bonde, Jesper Bælum, Bernadette Guldager med flere.
Find materiale af ovennævnte om tungmetaller, hav en kemibog ved hånden og gerne også en gymnasieelev og hyg jer med legen: ”Find fem fejl”."
Jeg har ikke noget forhold til de mennesker, men det er da en dybt fornærmende måde at omtale dem på. Jeg synes det er underligt og lidt usmagelig at du på dem måde vælger at forsøge at støtte dit eget etos ved at nedværdige og latterliggøre andre.
Magos og Clarkson er blevet citeret 7 gange i vigtige artikler på pubmed. Artilerne der citerer behøver ikke være enige med deres arbejde, de har bare citeret. Da du ikke rigtigt tror på pubmed er jeg dog usikker på hvad du vil bruge mange af dine links til.
Dit sidste citat:
A consequence of an immunological etiology is that it is not scientifically possible to set a level for mercury, e.g., in blood or urine, below which mercury-related symptoms will not occur in individual cases, since dose-response studies for groups of immunologically sensitive individuals are not yet available.
Det er en ganske normal undtagelse som man ofte er nødt til at lave for rigtig mange typer af gifte (og medicin) fordi mennesker har forskellige tolerancetærsker overfor påvirkninger og specielt når fokus er på den gruppe der er særligt følsomme.
Citatet siger derfor ikke andet end, at man ikke kan lave en regel for mængden kviksølv som kan forårsage kviksølvforgiftningssymptomer for den gruppe af individer der er særligt følsomme overfor kviksølv fordi den gruppe ikke er undersøgt godt nok endnu.
Selvfølgelig kan man tilhøre den gruppe og derfor få et respons ved en mindre mængde af kviksølv end alle mulig andre, men det er ikke sandsynligt fordi citatet er beregnet på individer der er mere følsomme end andre.