adhd hvordan
andre med adhd?
jeg for hjælp pg har fået af vide af flere af de profesionelle at noget kan skyldes jeg har adhd og træk derhen af. og jeg kan selv gengende mig i nogle af trækkende som at jeg altid fik raserianfald,koncentrationsbesvær, hyperaktivhed osv.
jeg bære inde med had og bitterhed da jeg har gået rundt i mange år uden at det offentlige har gider hjælpe mig videre, som har gjort mit liv til et helvede, problemer med skolen og arbejde og folk. fordi de ikke forstod mine raserianfald og sagde jeg var doven fordi jeg ikke kunne lave mine opgaver rigtigt pga min adhd. som det offentlige ikke gad hjælpe mig videre med så jeg ku for den konstateret for nogle år siden.
jeg har altid oplevet folk ikke behandlede mig godt og tog min adhd seriøs når jeg fortalte dem jeg havde det og var ked af over jeg sårede dem og det ikke var meningen, hvilket de svarede at jeg brugte som undskyldning. og ikke forstod den, og behandlede mig som enhver anden "normal" menneske. har i også altid oplevet folk ikke tog hensyn til jeres adhd handlinger? ikke accepterede jeres adhd handlinger?
mit spm er til jer:
1. har i også oplevet at det offentlige ikke hjalp jer med en diagnose så i mange år har tumlet rundt med jeres problemer uden at vide i havde adhd?
2. er i også blevet uretfærdigt behandlet og haft det vanskeligt med folk i mange år med jeres adhd?
3. har i også oplevet at folk ikke tog hensyn til jeres adhd, og råbte tilbage hvis i fik raserianfald og ikke var som "dem"?
hvorfor møder jeg aldrig nogle mennesker som forholder sig til min adhd?
jeg for hjælp pg har fået af vide af flere af de profesionelle at noget kan skyldes jeg har adhd og træk derhen af. og jeg kan selv gengende mig i nogle af trækkende som at jeg altid fik raserianfald,koncentrationsbesvær, hyperaktivhed osv.
jeg bære inde med had og bitterhed da jeg har gået rundt i mange år uden at det offentlige har gider hjælpe mig videre, som har gjort mit liv til et helvede, problemer med skolen og arbejde og folk. fordi de ikke forstod mine raserianfald og sagde jeg var doven fordi jeg ikke kunne lave mine opgaver rigtigt pga min adhd. som det offentlige ikke gad hjælpe mig videre med så jeg ku for den konstateret for nogle år siden.
jeg har altid oplevet folk ikke behandlede mig godt og tog min adhd seriøs når jeg fortalte dem jeg havde det og var ked af over jeg sårede dem og det ikke var meningen, hvilket de svarede at jeg brugte som undskyldning. og ikke forstod den, og behandlede mig som enhver anden "normal" menneske. har i også altid oplevet folk ikke tog hensyn til jeres adhd handlinger? ikke accepterede jeres adhd handlinger?
mit spm er til jer:
1. har i også oplevet at det offentlige ikke hjalp jer med en diagnose så i mange år har tumlet rundt med jeres problemer uden at vide i havde adhd?
2. er i også blevet uretfærdigt behandlet og haft det vanskeligt med folk i mange år med jeres adhd?
3. har i også oplevet at folk ikke tog hensyn til jeres adhd, og råbte tilbage hvis i fik raserianfald og ikke var som "dem"?
hvorfor møder jeg aldrig nogle mennesker som forholder sig til min adhd?
Kommentarer
Siden jeg var 8, har jeg kunne mærke/se at jeg ikke var helt som andre og bad mine omgivelser om hjælp, men fik at vide, at jeg blot skulle give tid og senere, fik jeg at vide, at jeg bare skulle tage mig sammen, for jeg kunne jo godt....
Var for 3 år siden indlagt på P, hvor jeg blevet lovet udredning, men blev afvist, med ordene "du kan sagtens. Bare tag `dig sammen og accepter, det du står med og prøv ikke at forstå"
Er i dag, ikke bitter over at jeg ikke er blevet "set", og ikke har fået nogen form hjælp i barndom/ungdom og senere i voksenlivet, når jeg har "råbt" op.
I dag, er jeg endelig blevet hørt, efter at have kæmpet i 34 år og får nu den hjælp, jeg har brug for. Har adhd og Asperger.
Det har ikke været let, at blive hørt og har da også brugt smuthuller og bøjet regler, for at nå "målet".
Jeg har ting, som jeg ikke kan eller har meget svært ved men det tager mit netværk ikke særlig hensyn til, hvilket nogen gange godt kan være f*** irriterende, men siger til/fra, hvis jeg ikke forstår eller kan følge med. Men de har forståelsen, for at jeg har mit handicap, når jeg siger fra eller træder ved siden af.
Tror, at der er mange mennesker, der ikke forstår, at du(vi) har et handicap.
Manglede du f eks en hånd/ben, så var handicappet til at sætte sig ind. Nogen tror sikkert, at vi gemmer os bag/bruger handicappet som undskyldning, når vi træder vi siden af.
I mit netværk, er den kun en person, der sætte sig i mit sted. Vedkommende har Asperger, men resten af de mennesker jeg kender kan ikke forstå min verden og det forventer jeg heller ikke, at de skal kunne. Blot at der gives plads til mig og det gør netværket. Og det mangler dit netværk, at give dig.
Se adhd som et usynligt handicap, hvor man (vi) selv skal stikke fingeren i jorden (og i vejret) når, der er ting, som man(vi) har svært ved, og stille spørgsmål og evt sige fra.
Forstår og genkender så udmærket din frustration, som du desværre ikke kan bruge til noget. Ved du sikkert godt :-)