Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Er det normalt med så meget smertestillende ?

Hej.

Jeg har igår (Mandag den 10-09-13) kl. 08.00 fået fjernet en visdomstand og 2 rødder, alt sammen oppe i højre sektion af munden.

På vej hjem fra tandlægen ca. kl 09.00 får jeg helt ulidelige smerter i højre side selvom jeg stadig er mega bedøvet.

Jeg ringer til tandlægen og spørg, hvorefter tandlægen spørg hvad jeg har af smertestillende derhjemme, jeg forklarer at jeg Ibuprofen på 200mg og Panodil på 665mg. hvorefter han siger jeg skal tage følgende:

3 x 200 mg ibuprofen
2 x 665 mg Panodil

Dette skal jeg tage hver 4. time til smerterne er væk, det hjælper når jeg tager det men det hjælper kun i 3 til 3.5 time.

Men mit spørgsmål er om det er normalt at tage så meget og så hver 4. time ? nu er det over et døgn siden jeg fik det lavet, og har stadig smerter, men det er vidst normalt at have smerterne af hvad jeg kan forstå. men ja er bare ikke meget for at spise så meget smertestillende men bliver nød til det for at holde smerterne væk.

Håber nogen kan fortælle deres mening om at indtage så meget medicin.

på forhånd tak

Kommentarer

  • Hvis det kun er for et par dage, er det ikke decideret farligt. Står det på over uger, begynder det at blive usundt for kroppen, men i "nødsituationer" som den du beskriver, kan man godt tage 10-20 smertestillende om dagen. Hvorved du selvfølgelig ikke lige skal drikke dig i hegnet, dyrke ekstremsport eller lign:)
  • Hej Lars.

    Tak for et hurtigt svar.

    Okay, så blev jeg lidt mere rolig :)

    og nej nej skal skam ikke drikke mig i hegnet eller noget. har sygemeldt mig fra arbejde da jeg ikke kan stå med kunder sådan som jeg har det, så er sengeliggende indtil der er bedring :)
  • Ja, der er ikke problemer i at tage maks smertestillende i få dage - op til en uge.

    Men -jeg vil lige vogte mig med 10-20 stykker om dagen, som Lars foreslår, for det kan du få vældige mavesmerter af og måske også andre problemer. Du må aldrig tage mere, end der er nævnt som maks på pakningen - eller hvad læge/tandlæge har ordineret.

    Så følg den kur tandlægen har ordineret - og gør det så helt konsekvent hver 4. time. Tag den smertestillende "kur" som tandlægen har sagt - men ikke mere.

    Er det ikke nok til at holde smerterne nogenlunde i skak, må du kontakte tandlægen igen for at få noget mere effektivt.
  • Det er helt rigtigt, det med mavesmerterne. Min bror fik jo kræft og tog mange tabletter. Alt for mange. Det gav ham grimme mavesmerte, som han først ikke forstod hvorfor. Men det var pillerne.
  • Brinkmann

    Jeg tror du og din tandlæge har talt lidt forbi hinanden.


    Det er helt rigtigt som din tandlæge siger at du må tage

    3 x 200 mg ibuprofen 4 gange dagligt

    men IKKE 2 x 665 mg Panodil 4 gange dagligt!!!

    Din tandlæge har nok tænkt på de normale panodiler der jo er på 500 mg, og dem må man godt tage 4 gange dagligt.

    Men dine er stærkere (og på recept) -der er MAX dosis 2 stk 3 gange dagligt!!

    Din lever kan stå af af en større dosis. Det er også derfor Lars' råd er skrækkeligt. Leversvigt er set ved 10-12 stk normale pamol/panodil på 500 mg -max dosis er derfor 8 stk dagligt.

    Hvis du har taget 2 x 665 mg Panodil 4 gange dagligt, så ville jeg nok lige tage til lægen og få tjekket levertallene ved en blodprøve hvis jeg var dig.
  • Det er en ordentlig dosis du får.

    ibuprofen: 600 mg hver 4 time formentlig ca 4 gange om dagen, men op til 6 som det er blevet beskrevet. Du bør ikke komme over 2400mg totalt pr døgn dvs du bør ikke tage det mere end højest 4 gange.

    ibuprofen 200 mg (I det her tilfælde, efter aftale med tandlægen)
    3 tabletter højest 4 gange dagligt

    Vær opmærksom på mavesmerter eller andre maveproblemer. De kan opstå ved brugen af ibuprofen. Hvis det sker så skal du ikke tage flere før du har talt med læge.

    Jeg tror Asklepios12 har ret i at tandlægen nok har taget fejl omkring panodil og troet at det var 500 mg og ikke 665 mg.
    For panodil 665 mg:
    2 tabletter højest 3 gange dagligt.

    Hvis ikke du har en dårlig lever eller har drukket en hel del alkohol i samme periode hvor du har taget panodil så kan jeg dog ikke forestille mig at der er sket nogen skade når forløbet ikke har været længere.
Log in eller Registrér for at kommentere.