Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Til Hestepigen123

lotte123lotte123
Redigeret 5 maj, 2013, 07:41 i Overgangsalder
Hej Hestepigen123,

Jeg åbner en ny debat, for jeg har et opklarende spørgsmål til dig, men er dog fuldstændig klar over, at det ikke vedrører det du spørger om i debatten "årene før overgangsalder", og jeg vil ikke forplumre den debat.


Du skriver i "årerene før overgangsalder" følgende:

"Jeg er enig med dig i, at danske læger ikke er særligt opmærksomme på vitaminmangler, men jeg vil tilgengæld også sige, at jeg synes de er endnu mindre erfarne og opmærksomme på, hvad hormoner kan gøre ved folk. De danske læger er langt bagud på det hormonelle område."

Emnet - hormoner - interesserer mig meget, så derfor vil jeg spørge dig, hvad du helt konkret mener med denne sætning?

Mener du at danske læger endnu ikke har opdaget det fulde potentiale ved at medicinere med hormoner, og derfor langt hen ad vejen undlader denne medicinering - og at læger i andre lande bruger hormoner langt mere end i Danmark?
Eller mener du det modsatte - at danske læger bare giver hormoner UDEN at ane, hvad det gør ved folk?

Jeg er ret usikker på, hvad du mener - også fordi du jo netop spørger, om du skal have østrogentilskud, og din sætning kan altså opfattes begge veje.

Så er du sød at præcisere?

Kommentarer

  • Jeg mener, at man i DK kun interesserer sig for kvinders hormoner, hvis de er i årgangsalderen, og altså ikke i årene før årgangsaldren, ligesom der heller ingen hjælp er at få til hormonelle ubalancer mv.

    Jeg mener DK er langt bagud på det område. Og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor mange danske kvinder er tvunget til at sætte sig i gæld for at tage til udlandet for at få hjælp på dette område.

    Mit eget debatindlæg handler dog om, hvorvidt nogen har/har haft erfaringer omkring gener i årene lige inden årgangsalderen. Og har altså ikke noget med alternativ og eller bioidentisk hormonbehandling at gøre, selv om dette er en stor mangel i det danske samfund.
  • Hej Lotte og Hestepige

    Nu findes der jo mange slags hormoner, som alle har en vigtig rolle at spille for menneskers sundhed.

    Men jeg er godt klar over, at I taler om de kvindelige kønshormoner.

    Jeg læste for nogle år siden en velskrevet og seriøs bog med titlen ”Harmoniske hormoner”. Den er skrevet af farmaceut og ernæringsterapeut Mia Damhus. Bogen handler især om kostens indflydelse på hormonet insulin, men da insulin er tæt forbundet med andre hormoner, kan man alligevel med fordel tænke over, hvordan man via kosten kan få en bedre hormonbalance.

    Når jeg søger på google på ”harmoniske hormoner”, finder jeg selvfølgelig først og fremmest den ovenfor omtalte bog. Men måske er der andre – og nyere – tekster, som arbejder videre med emnet end Mia Damhus gjorde. Prøv at kigge på følgende links:

    http://nogoliste.blogspot.dk/2011/06/kl ... nerne.html

    http://www.felding.dk/artikel/20091201_ ... _gener.pdf

    http://www.vi-kvinder.dk/event_6678.php

    http://www.carolinefibaek.dk/4-tips-til ... -hormoner/

    Jeg har desværre ikke tid til at sortere skidt fra kanel, men jeg er overbevist om, at man via kosten kan påvirke hormonbalancen. Rådet fra sundhedsmyndighederne om, at vi skal spise magert og spise mange kulhydrater har skabt mange ulykker! Det er vigtigt at spise sundt fedt, og kulhydraterne skal være af den slags, der omsættes langsomt – ikke hvidt brød og pasta.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hestepige. Jeg er som nævnt fuldstændig klar over, at dit indlæg ”Årene før overgangsalder” handler om noget helt andet end det, jeg blev inspireret af, da jeg læste det – og det er derfor jeg har åbent en ny debat.

    Jeg er ikke absolut enig i, at danske læger kun interesserer sig for hormoner i kvinders overgangsalder, tvært i mod oplever jeg, at de endog er meget ”flinke” til uden videre at udskrive hormoner – og det starter allerede med de helt unge piger, der har lidt ondt i maven ved menstruation – her hedder det p-piller (p-midler i det hele taget) og de udskrives totalt kritikløst og uden nogen form for nærmere undersøgelse. Men selvfølgelig – det lader ikke til, der er den store interesse for det, kun at det er en hurtig og nem måde at symptombehandle på.

    Min oplevelse, som jeg – ret skal være ret – udelukkende har fra samtaler med efterhånden temmelig mange kvinder – er at hormoner får man uden videre udleveret recept på, stort set ligegyldigt, hvad man kommer til læge med – i hvert fald hvis man befinder sig i aldersgruppen 40-60 år.

    Jeg er meget glad for de links du, Kameliadamen, henviste til – og jeg finder det dybt tankevækkende at Gynækolog Christine Felding netop slår ned på, at tilskud af hormoner kan være en kortvarig løsning for kvinder med store gener, men de kvinder, jeg kender (har mødt) der får hormoner har alle som en fået at vide, at de hormoner skal de bare tage resten af deres liv. Sådan!! Jeg fik selv samme besked, da jeg i efteråret fik nogle gevaldige problemer med underlivet. Jeg blev indlagt – men udskrevet samme dag af en læge, der lige kiggede på mig (og vel sagtens min fødselsdato) og gav mig en recept på hormoner og beskeden ”Tag dem resten af dit liv.” Ud med mig. Jeg valgte – da mit problem var ret akut – at tage en kur på et par måneder, og så holdt jeg op igen, men det var et valg jeg foretog, bestemt ikke lægeordineret. Har ikke mærket nogle problemer med den beslutning – tvært i mod faktisk, da jeg fik en del bivirkninger af det præparat, som man i øvrigt hårdnakket påstår udelukkende virker i slimhinden i skeden. Tænk – det påstår højt uddannede læger faktisk – jeg har hørt en del kvinder sige, at de netop har fået den besked fra lægen, jeg fik også det vås at vide. Helt ærligt – hvordan kan de hormoner vide, at når de opløses i slimhinden, så skal de blive der og ikke optages i resten af kroppen??? Og hvorfor er der så beskrevet en række bivirkninger i indlægssedlen? Jeg fik f.eks. tiltagende migræne af dem. Hvordan kan man få hovedpine af noget, der udelukkende optages i skedens slimhinder??

    Nå – et sidespring. Jeg kender ikke til hormoner specielt til årene før overgangsalder – håber du, Hestepige får nogle bud i din debat – for jeg forstår det stadig sådan, at du ønsker en hormonmedicinering for netop den periode?

    Jeg er – som Kameliadamen – ret overbevist om at kosten har en afgørende betydning for hele vores liv. Jeg er også ret overbevist om, at netop denne voldsomme medicinering med hormoner til kvinder, fra de er helt unge – kommer tilbage som en boomerang om nogle år, når de kvinder, der har taget hormoner stort set hele deres liv bliver gamle, og følgevirkninger så som knogleskørhed f.eks. pludselig bliver langt mere ”almindeligt” end det er i dag.

    Tak til dig, Kameliadamen, for de virkelig gode links, du har lagt ind. De styrker endnu en gang kostens betydning for vores liv.
  • Til Lotte123

    Jeg er enig med dig omkring udlevering af hormonpiller i form af p-piller. Jeg har selv fået smadret mit liv af denne pille. Fik den udleveret som 15 årige og fungerede fint på den i 20 år. Indtil jeg stoppede med den.

    I dag kan jeg ingen hjælp få! Jo flere p-piller, som jeg ikke kan tåle længere, idet jeg udvikler D-vitaminforgiftning ved p-piller nu. Har været hele det danske system rundt. Og i mit tilfælde lader det sig desværre ikke korrigere af hverken kost eller kosttilskud. Har brugt oceaner af penge på kostvejledning og diverse kosttilskud.
  • Ja, jeg kan jo som nævnt ikke hjælpe dig. Jeg forsøger bare generelt at advare mod det - for mig at se - totalt overdrevne forbrug af hormoner, og jeg tror slet ikke lægerne overhovedet ved/har lyst til at kende til alle disse bivirkninger, der jo altså er (iflg. min overbevisning) ved denne medicinering.

    Jeg håber, du får nogle gode og brugbare bud/forslag - enten her - eller i den anden debat.
Log in eller Registrér for at kommentere.