Hjem Muskler, led og knogler Rygsmerter

Kan man træne for meget?

Redigeret 22 december, 2012, 00:10 i Rygsmerter
Jeg blev opereret for spinalstenosefor anden gang den 20 sept. 2012. Jeg har fulgt genoptræningen, jeg havde/har problemer med at gå.
Nu er genoptræningen slut, og jeg har ikke lavet øvelser et par dage, og vupsi, så er mine besværligheder næsten væk.
Der er tale om nerveskader på grund af ventetiden inden operation, og har altså ikke forbindelse med selve operationen.
Så tænker jeg, kan man træne for meget. Det tror jeg man kan, men er ikke sikker.
Nogen der ved noget om det?

Kommentarer

  • Jeg kender ikke til lige netop din sygdom, men generelt siges det jo, at det er både godt og vigtigt at træne, men det er mindst lige så vigtigt at holde pauser.

    Hvis man træner for meget, så får kroppen jo ikke ro til at restituere sig og hvile - og det er der, det gerne går galt for dem, der netop overtræner.

    Det undrer mig, at du i dit træningsforløb, der vel har været med kyndig og professionel vejledning, ikke har fået besked om hvordan og hvorledes mht den træning, du skal foretage hjemme.
  • Der var kyndig vejledning o.s.v. Gik til genoptræning to gange om ugen, men skulle også træne hjemme. Det har jeg gjort, det har også hjulpet meget, men ikke nok.
    Jeg tænkte selv, at sådan nogle beskadigede nerver kan blive irriteret ved for meget træning. De har været trykket i meget lang tid, og pludselig bliver de fri for trykket, med det resultat, at jeg slet ikke havde styr på min ene balle og mit ene ben. Det er blevet bedre, men ikke godt nok.
    I dag kan jeg gå uden smerter i lysken og låret, har dog ikke forsøgt at gå en tur udenfor.
    Jeg vil gerne en tur til Monte Bello, det er tre ugers træning, men jeg er jo fri for alt det man også skal, når man er hjemme.
    Jeg har på fornemmelsen, at for meget træning kan virke modsat det ønskede resultat.
  • Hej Linette

    Jeg tror, at det er vigtigt at stole på sine egne kropsfornemmelser.

    Jeg kender heller ikke til den operation, du har fået foretaget. Og selvfølgelig er det vigtigt at blive genoptrænet efter en operation. Til at begynde med – efter operationen - kan man vel ikke rigtig mærke, hvad der er godt for én, og man er derfor nødt til at stole på den vejledning, man får. Men efterhånden som man bliver sig selv igen, skulle kroppen vel igen kunne sige til og fra, alt efter, hvad den har godt af eller ikke godt af.

    Selv øver jeg mig i at mærke mine kropsfornemmelser og tage hensyn til dem. Jeg har jo også et lændeproblem, som formodentlig ikke er særlig alvorligt, men det kan det jo blive, hvis jeg overbelaster min lænd.

    Men der er nogle bevægelser, som kroppen næsten gør af sig selv, uden at jeg tænker over det. Jeg håber, at jeg har ret, når jeg tolker det sådan, at de må være gavnlige for lænden.

    Jeg har det ikke så godt med ordet ”træning”. Jeg synes pludselig, at jeg hører det alle vegne. Alle mennesker går til træning! Jeg får sådan en lyst til at sige: ”Hvis vi alle skal træne, altså øve os, inden vi kan komme til at leve ”det rigtige liv”, ender det så ikke med, at vi aldrig når at leve det rigtige liv?”

    Jeg er muligvis en ”Rasmus Modsat”, hvad det angår ;o)

    Jeg kan godt se dit dilemma med hensyn til Monte Bello. Sådan som jeg har forstået det, er det en slags rekreations- og genoptræningsophold, som du egentlig har glædet dig til – også for at komme hjemmefra og få lidt ferie. Men hvis du bliver overbelastet af træningen, så er det jo ikke godt.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.