Indstillinger
For helved også altså, har virkelig brug for hjælp.
Hej!
Jeg er en kvinde på 21 år gammel. Jeg betragter mig selv som.. Ja, det et godt spørgsmål. Jeg ved virkelig ikke helt hvem jeg er. Det værste er, at jeg idag har fundet ud af at jeg har tilknyttet mig til mange veninder, og bare ikke har været sød nok ved dem.. Jeg har noget vrede i mig, og som pludselig kommer ud. Jeg har lige mistet en veninde ved det. Hun var simpelthen så skøn. Jeg fortryder det simpelthen, men jeg har en del vrede.. Som gør at jeg kan forskrække folk. Hvilken slags vrede det er, det har jeg virkelig ingen ide om. Skal så også siges at jeg tit prøver at være god, og behage andre. Men jeg oplever bare så tit at det går galt. Folk bliver mærkelige over for mig, og jeg reagerer som en sindssyg.
Jeg har et godt eksempel her.
Fødselsdags fest. ( jeg arrangerede med god mad og hele lortet)
Mine veninder kommer, og jeg havde bestemt mig et sted vi skulle hen. Vi havde også mange forskellige holdninger og meninger, og vi talte om vidt forskellige ting. Det skal så lige siges at jeg er en kamælonevner.
og nogengange , tilbageholder jeg mine problemer, dvs jeg ikke er helt ærlig over for mine veninder indimellem. omkring min nuværende situation mht økonomi, og så videre. ( og nej jeg låner ikke penge af veninder)
Nå men så skete der det. At de tog ting op som gjorde mig ked af det.. Nogle af pigerne altså... ( Julie ) som jeg blev hård ved lidt senere. Hun sagde ting som egentlig passede, men hun vidste jo godt at jeg ville blive ked af det hvis hun sagde det.. ( eller måske ikke) Måske er det jo bare mig!
Jeg tror faktisk jeg har en personlighedsforstyrrelse. For jeg har haft mange konflikter m folk. Som jeg ikke har følt ville mig det godt. Men måske egentlig gerne vil det. ( Det er måske bare mig der ikke er så rar) Helt seriøst er det gået op for mig, at jeg faktisk ikke er et godt menneske, for jeg genkender disse dumme handlinger hele tiden. Men på den anden side har jeg oplevet gentagne gange at folk har stjålet fra mig, overskredet mine grænser.. Og det tror jeg simpelthen er derfor jeg er blevet sådan.. Eller jeg aner det faktisk ikke.
Det bare når jeg pludselig tager mig selv i at blive hård, eller ubehagelig. Puha, så hader jeg mig selv så meget.. at jeg godt forstår at folk trækker sig fra mig.... kan man lave om på det ? eller sidder det fast for livet? Skal lige sige at jeg har en rigtig rigtig sød far, som jeg er meget glad for. Han har bare gjort ALT alt for meget for mig.. og det er jeg faktisk også lidt gal over. at han ikke har vist at han har noget ego, for det han altså ikke eftersom han vil gøre ALVERDEN for mig... Puha.. altså..
Jeg har faktisk rigtig meget på hjerte.. Det her må bare ud...
For helved.. Vær ærlig people, jeg har brug for hjælp her ikke?
Jeg er en kvinde på 21 år gammel. Jeg betragter mig selv som.. Ja, det et godt spørgsmål. Jeg ved virkelig ikke helt hvem jeg er. Det værste er, at jeg idag har fundet ud af at jeg har tilknyttet mig til mange veninder, og bare ikke har været sød nok ved dem.. Jeg har noget vrede i mig, og som pludselig kommer ud. Jeg har lige mistet en veninde ved det. Hun var simpelthen så skøn. Jeg fortryder det simpelthen, men jeg har en del vrede.. Som gør at jeg kan forskrække folk. Hvilken slags vrede det er, det har jeg virkelig ingen ide om. Skal så også siges at jeg tit prøver at være god, og behage andre. Men jeg oplever bare så tit at det går galt. Folk bliver mærkelige over for mig, og jeg reagerer som en sindssyg.
Jeg har et godt eksempel her.
Fødselsdags fest. ( jeg arrangerede med god mad og hele lortet)
Mine veninder kommer, og jeg havde bestemt mig et sted vi skulle hen. Vi havde også mange forskellige holdninger og meninger, og vi talte om vidt forskellige ting. Det skal så lige siges at jeg er en kamælonevner.
og nogengange , tilbageholder jeg mine problemer, dvs jeg ikke er helt ærlig over for mine veninder indimellem. omkring min nuværende situation mht økonomi, og så videre. ( og nej jeg låner ikke penge af veninder)
Nå men så skete der det. At de tog ting op som gjorde mig ked af det.. Nogle af pigerne altså... ( Julie ) som jeg blev hård ved lidt senere. Hun sagde ting som egentlig passede, men hun vidste jo godt at jeg ville blive ked af det hvis hun sagde det.. ( eller måske ikke) Måske er det jo bare mig!
Jeg tror faktisk jeg har en personlighedsforstyrrelse. For jeg har haft mange konflikter m folk. Som jeg ikke har følt ville mig det godt. Men måske egentlig gerne vil det. ( Det er måske bare mig der ikke er så rar) Helt seriøst er det gået op for mig, at jeg faktisk ikke er et godt menneske, for jeg genkender disse dumme handlinger hele tiden. Men på den anden side har jeg oplevet gentagne gange at folk har stjålet fra mig, overskredet mine grænser.. Og det tror jeg simpelthen er derfor jeg er blevet sådan.. Eller jeg aner det faktisk ikke.
Det bare når jeg pludselig tager mig selv i at blive hård, eller ubehagelig. Puha, så hader jeg mig selv så meget.. at jeg godt forstår at folk trækker sig fra mig.... kan man lave om på det ? eller sidder det fast for livet? Skal lige sige at jeg har en rigtig rigtig sød far, som jeg er meget glad for. Han har bare gjort ALT alt for meget for mig.. og det er jeg faktisk også lidt gal over. at han ikke har vist at han har noget ego, for det han altså ikke eftersom han vil gøre ALVERDEN for mig... Puha.. altså..
Jeg har faktisk rigtig meget på hjerte.. Det her må bare ud...
For helved.. Vær ærlig people, jeg har brug for hjælp her ikke?
Kommentarer
Du er 21 år, og du skriver: ”Jeg ved virkelig ikke helt hvem jeg er.”
Jeg tror, at de fleste 21-årige ville sige det samme. Min erfaring er, at det er noget, man lærer efterhånden, og det kan godt tage et par årtier ;o)
Men at du står med nogle problemer, er tydeligt. Jeg vil gerne komme med et par kommentarer:
Du skriver, at du tror, at du har en personlighedsforstyrrelse. Ud fra de ting, du har skrevet, kan det faktisk godt være, at en psykiater ville komme til samme konklusion. Men på hvilken måde ville en diagnose hjælpe dig? Selv om du fik en diagnose, og dermed en (pseudo?)-forklaring, ville du jo stadig stå med problemerne. Sådan som jeg ser det, er det bedst at tage fat på at løse problemerne.
Sådan som jeg ser på det, ville det bedste være at få professionel hjælp, altså en psykolog. Men det er jo dyrt, og du skriver, at du har økonomiske problemer, så måske ligger det ikke inden for mulighedernes grænse lige nu.
Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at snakke ud med enten en veninde eller den søde far. Prøv at forklare tingene, sådan som du har forklaret det her: At du sætter pris på disse skønne veninder og prøver at være sød ved dem, men så sker der pludselig noget, der gør dig vred, og så bliver du ubehagelig, og at du fortryder det.
Hvis du får venindens version af det, der skete, så kan det være en hjælp til forståelsen af, hvorfor du reagerer sådan.
Det er jo nok vreden, der er hovedproblemet. Min erfaring er, at en dybereliggende vrede (over tidligere svigt, fra helt andre mennesker?) godt kan komme frem i situationer, der intet har med oprindelsen til vreden at gøre. Min erfaring er, at en sådan voldsom (og begrundet!) vrede kan ligge og ulme som en vulkan, der så pludselig kan give sig til at sprutte ild og lava ud over sagesløse mennesker!
Man ser det overalt: Folk afreagerer i trafikken (vanvidsbilister), hvorved farlige situationer opstår, eller i butikker, hvor de skælder uskyldige ekspedienter ud!
Hvis du tænker dig grundigt om, så tror jeg godt, at du ved, hvad du er så vred over. Sådan som jeg opfatter det, så drejer det sig om at få den vrede ud, så den ikke laver skader, hverken for dig selv eller andre.
Jeg kan anbefale dig at slå med en tæppebanker i en madras, alt i mens du bander og skælder ud på de mennesker, der engang har gjort dig fortræd. Hvis du slår på en madras, i stedet for at afreagere på andre mennesker, undgår du problemer, som dem, du lige har haft under fødselsdagsfesten.
Derudover ville det være godt, hvis du lærte at sige fra på en pæn måde. Hvis en veninde begynder at bore i et ømtåleligt spørgsmål, f.eks. din dårlige økonomi, så er der ingen, der siger, at du behøver at stå skoleret for hende. Det kan godt være, at veninden tænker: Hvordan kan vi sidde her og holde fødselsdagsfest, når vi ved, at Fia sidder i problemer til halsen, men lader som om der intet er i vejen? Det er muligt, at veninden borer i sagen for at hjælpe dig, men jeg kender alt til, at det nogle gange kan være frygteligt irriterende, når folk ”borer” i noget problematisk!
Men hvis du virkelig ikke har lyst til at tale om det, så vil det være en god idé, hvis du siger fra på en pæn måde: ”Julie, jeg ved godt, hvad du tænker på, men lige nu har jeg ikke lyst til at tale om det. Lad os hellere holde fest.”
På den måde kan du undgå at blive vred. Dermed har jeg IKKE sagt, at du skal afvise enhver form for samtale om dine problemer, for jeg tror i høj grad, at du har behov for at tale ud med nogen. Men jeg tror, at det vil hjælpe dig, hvis du selv kan have indflydelse på, HVORNÅR og HVORDAN der skal tales om det. Det er ikke godt at tale om den slags under en fest, hvor mange lytter med.
Og så er der din søde far, og her forstår jeg altså ikke en brik. Du skriver:
”Skal lige sige at jeg har en rigtig rigtig sød far, som jeg er meget glad for. Han har bare gjort ALT for mig … det er jeg faktisk også lidt gal over, at han ikke har vist at han har noget ego, for det har han altså ikke, eftersom han vil gøre ALVERDEN for mig …”
Det eneste, jeg forstår, er, at du er lidt gal på din far, selv om du er meget glad for ham. Jeg forstår også, at du ville ønske, at han var anderledes – mere mand eller autoritet måske?
Det kunne se ud til, at du opfatter det, som om det ikke hører med til det at være mand og far at gøre så meget for andre. Jeg kender da også mange fædre, der ikke bestiller andet end at kræve tjenester af deres voksne børn og derudover mener, at de også kan tillade sig at være sure og brokke sig over børnene. Men jeg synes nu ikke, at den væremåde er tiltrækkende hos en mand! Jeg ville virkelig foretrække en gavmild og venlig mand.
Hvis jeg var dig, ville jeg da være glad for at have en far, der gør så meget. Vreden mod ham forstår jeg ikke. Er du sikker på, at den ikke skyldes noget helt andet, end at han gør meget for dig?
Mange hilsner
Kameliadamen