Indstillinger
At skrive dagbog - det er en god ide!
Hej alle sammen
Jeg vil gerne reklamere for det at skrive dagbog.
Jeg skriver dagbog hver eneste dag, og jeg har gjort det i mange år efterhånden. Når man har helbredsproblemer, er det meget værdifuldt. Jeg tænker især på problemer med maven og tarmene, hvor det må være godt at skrive ned, hvordan man har haft det, og hvad man har spist, for på den måde at finde en sammenhæng. Men jeg tænker også på andre helbredsproblemer.
Jeg har central søvnapnø, og lægerne mener ikke, at det kan helbredes – kun afhjælpes, ved at en maskine hjælper mig med at trække vejret om natten. Desværre er der lang ventetid på lægehjælp.
Sidste nat sov jeg ret godt og længe, og kun med én − ganske vist længerevarende − opvågning. (Der er formodentlig også opvågninger, som jeg ikke er bevidst om, men det er en anden sag).
Hvad har jeg gjort anderledes?
Selvfølgelig behøver den noget forbedrede nattesøvn ikke hænge sammen med noget, jeg har gjort, men der er da en mulighed!
Jo, jeg begyndte at tage tilskud af D-vitamin, hvilket jeg ikke har gjort længe, eftersom jeg i sommerens løb har fået ret meget sollys.
Derudover har jeg i de seneste dage fået utrolig mange æbler og grønsager, eftersom jeg har nogle nedfaldsæbler og nogle squash, der skal udnyttes, inden de går til.
Jeg har lavet kæmpeportioner af æbleflæsk og wokretter, der foruden squash også indeholder stave af gulerødder og persillerod og ærter. Resterne fra aftensmaden får jeg til frokost, dvs. at jeg de seneste dage har fået flere æbler og grønsager end normalt og mindre brød.
”An apple a day keeps the doctor away”, siger man jo.
Mine bestræbelser går jo ud på at få centralnervesystemet til at fungere bedre, så det hele tiden husker at give besked til bryst- og mavemuskler om at trække vejret, når det er nødvendigt.
Jeg aner ikke, hvad der skal til, for at få centralnervesystemet til at fungere bedre. Men det må jeg jo så finde ud af. Og dagbogen er til stor hjælp ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg vil gerne reklamere for det at skrive dagbog.
Jeg skriver dagbog hver eneste dag, og jeg har gjort det i mange år efterhånden. Når man har helbredsproblemer, er det meget værdifuldt. Jeg tænker især på problemer med maven og tarmene, hvor det må være godt at skrive ned, hvordan man har haft det, og hvad man har spist, for på den måde at finde en sammenhæng. Men jeg tænker også på andre helbredsproblemer.
Jeg har central søvnapnø, og lægerne mener ikke, at det kan helbredes – kun afhjælpes, ved at en maskine hjælper mig med at trække vejret om natten. Desværre er der lang ventetid på lægehjælp.
Sidste nat sov jeg ret godt og længe, og kun med én − ganske vist længerevarende − opvågning. (Der er formodentlig også opvågninger, som jeg ikke er bevidst om, men det er en anden sag).
Hvad har jeg gjort anderledes?
Selvfølgelig behøver den noget forbedrede nattesøvn ikke hænge sammen med noget, jeg har gjort, men der er da en mulighed!
Jo, jeg begyndte at tage tilskud af D-vitamin, hvilket jeg ikke har gjort længe, eftersom jeg i sommerens løb har fået ret meget sollys.
Derudover har jeg i de seneste dage fået utrolig mange æbler og grønsager, eftersom jeg har nogle nedfaldsæbler og nogle squash, der skal udnyttes, inden de går til.
Jeg har lavet kæmpeportioner af æbleflæsk og wokretter, der foruden squash også indeholder stave af gulerødder og persillerod og ærter. Resterne fra aftensmaden får jeg til frokost, dvs. at jeg de seneste dage har fået flere æbler og grønsager end normalt og mindre brød.
”An apple a day keeps the doctor away”, siger man jo.
Mine bestræbelser går jo ud på at få centralnervesystemet til at fungere bedre, så det hele tiden husker at give besked til bryst- og mavemuskler om at trække vejret, når det er nødvendigt.
Jeg aner ikke, hvad der skal til, for at få centralnervesystemet til at fungere bedre. Men det må jeg jo så finde ud af. Og dagbogen er til stor hjælp ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen
Kommentarer
Jeg glemte at skrive, at mine grønsagsretter også indeholder temmelig meget hvidløg, samt timian og persille.
Og desuden er mit kalium-tal nok ved at bedres!
Jeg har været ved at kigge i min dagbog fra de forgangne år. Til at begynde med fortalte min daværende praktiserende læge mig ikke noget, når mit kalium-niveau var lavt. At der længe havde været problemer med kalium-niveauet, fandt jeg først ud af, da jeg bad om – og fik en kopi af journalen. Og ud fra dagbogen kunne det faktisk godt se ud til, at de symptomer, som jeg nu ved, skyldes søvnapnø (hovedsagelig dårlig nattesøvn og træthed) falder sammen med den periode (ca. 2004-2012), hvor mit kalium-niveau har ligget lavt (enten på grænsen, lidt under eller lige over grænsen).
Efter sidste blodprøve, hvor jeg igen havde kalium-mangel, tror jeg, at jeg nu ved, hvor meget tilskud, jeg skal tage, for at komme op i midten af reference-området. Og jeg forestiller mig, at det nu er ved at ske.
For resten skulle der være meget kalium i æbler!
Tænk, hvis alle mine helbredsproblemer de sidste 11 år udelukkende er forårsaget af, først mangel på jern og siden mangel på kalium!
Hvor HAR det været dyrt for samfundet, at mine tidligere praktiserende læger har fulgt tidens tendens til psykologisering af helbredsproblemer og på den måde i årevis er kommet til at gøre, hvad de kunne for at holde mig syg:
• Førtidspension i 8 år
• Flere dyre indlæggelser på hjerteafdeling med alt muligt avanceret udstyr
• Radiofrekvensablation (en operation i hjertet)
• Tilskud til dyrt medicin (mod forhøjet blodtryk og mod blodpropper)
• Og sidst men ikke mindst den maskine, som jeg venter på, til hjælp til at trække vejret. Jeg aner ikke, hvad den koster, men et forsigtigt gæt er 40.000 kr. Og maskinen og det tilhørende udstyr (slange og maske) bliver hurtigt slidt og skal udskiftes
Nå, nu må vi se. Men sig ikke, at det er nytteløst at føre dagbog!
Mange hilsner
Kameliadamen