Indstillinger
bonus søn ændret adfærd
Da jeg mødte min mand var vi begge enlige med hjemmeboende børn. 5 store teenagere og unge voksne, han havde begge sine børn boende, jeg havde kun min yngste boende, mine to store var fløjet fra reden.
Det blev hurtigt klart for mig at vi var som nat og dag mht. vores måde at opdrage og tackle hverdagen med børn på. Derfor aftalte vi at vi ikke skulle opdrage på hinandens børn. Vi var vandttil at tale sammen om alt, de talte aldrig sammen om noget.
For 3 år siden flyttede min mands den store ud og der blev mulighed for at vi kunne flytte sammen. vi har derfor hver en søn boende.
De to drenge er også vidt forskellige, min mands søn har altid været en meget stille dreng, og min har ild i en vis legemsdel. Han har to jobs og render til alt muligt konstant.
Nu er det så at min mands søn har ændret adfærd drastisk (syntes jeg).
Han har fået kørekort og låner fars bil konstant. han kører hver aften, så snart han har slugt maden er han væk. Han er begyndt at vrisse ad os. Har høstet flere bøder for forskellige ting. bl.a fortalte han at en af dem var på 1000kr for at dytte. Da den kom var min søn så flabet at lyse gennem kuverten og så at den var på 2000kr. (ved godt at det skulle han ikke gøre, og han har høstet en skideballe). Jeg fortalte min mand om det, han valgte at overhøre dette og lade stå til.
Den seneste bøde var på 1000kr for at tisse på gaden. Drengen er fuldstændig ligeglad, for han får bøderne nedsat da han ikke har nogen særlig indtægt.
Hen over sommeren brugte han rigtig mange penge, han havde et feriejob og på 3 mdr brugte han 24000kr han købte reelt ting for de 5000kr men resten er pist væk. Han prøvede dog at beskylde "nogen" for at have stjålet 10000kr fra ham, det fik mig op i det røde felt, da jeg helt sikkert vidste at der ikke havde været besøg og at han derfor beskyldte os andre i huset. Jeg havde gjort klart at, han ikke skulle gemme så mange penge på værelset.
Efter sommerferien skulle han på skole hvor det kostede 2x 2400kr at bo i hele perioden. Da han havde brugt alle sine penge måtte vi lægge ud for ham. Han fik at vide de skulle retur når han havde solgt det køretøj han havde til salg. Det solgte han for en uge siden , men vi har ikke set en krone. Dette gjorde mig virkelig bekymret, især fordi han altid giver udtryk for at han ikke ejer en mønt. Han har ved let hovedregning haft 22800 i indtægt og ca 3400 i udgift de sidste 3 mdr.
Mit store problem går i retning af at hans far har den holdning at hans søn er helt uden skyld/fejl. Det er mig der opfinder spøgelser, det er mig der har et problem, når jeg bliver sur over at drengen smækker med dørene og vrisser af os. Jeg har den overbevisning at det gør alle teenagere, men jeg tror på at vi skal påpege overfor dem, at den opførsel ikke tolereres , at det ikke er legalt og bede dem om at tale ordentligt. Jeg mener ikke man skal råbe og skrige af dem, men venligt og bestemt bede om en ordentlig tone.
På min opfordring tog min mand en snak med sin søn, dette er ellers meget vanskeligt, da knægten aldrig vil tale med nogen, bliver sur og går. Min mand kunne så meddele at der ingen problemer er, for drengen sparer op. Jeg er virkelig i vildrede fordi jeg syntes hans ændring gennem 3 år har været drastisk. Fra at sidde og putte sig på værelset og være totalt ligeglad med penge og aldrig bruge en krone, til at være udfarende, opfarende og vred. Om han sparer op nu ved jeg jo ikke, men i sommer gjorde han det jo ikke.
Hvad gør man med en mand der slet ikke tror på hvad man fortæller ham , af det man oplever. f.eks kom han hjem i aftes ved 22 tiden. Min søn havde bilen og han kom retur kl 22.30 jeg vågnede kl 02.20 og opdager at han er væk og har taget bilen. Er det normalt???? hvad gør jeg???
"bonusmor på godt og ondt"
Det blev hurtigt klart for mig at vi var som nat og dag mht. vores måde at opdrage og tackle hverdagen med børn på. Derfor aftalte vi at vi ikke skulle opdrage på hinandens børn. Vi var vandttil at tale sammen om alt, de talte aldrig sammen om noget.
For 3 år siden flyttede min mands den store ud og der blev mulighed for at vi kunne flytte sammen. vi har derfor hver en søn boende.
De to drenge er også vidt forskellige, min mands søn har altid været en meget stille dreng, og min har ild i en vis legemsdel. Han har to jobs og render til alt muligt konstant.
Nu er det så at min mands søn har ændret adfærd drastisk (syntes jeg).
Han har fået kørekort og låner fars bil konstant. han kører hver aften, så snart han har slugt maden er han væk. Han er begyndt at vrisse ad os. Har høstet flere bøder for forskellige ting. bl.a fortalte han at en af dem var på 1000kr for at dytte. Da den kom var min søn så flabet at lyse gennem kuverten og så at den var på 2000kr. (ved godt at det skulle han ikke gøre, og han har høstet en skideballe). Jeg fortalte min mand om det, han valgte at overhøre dette og lade stå til.
Den seneste bøde var på 1000kr for at tisse på gaden. Drengen er fuldstændig ligeglad, for han får bøderne nedsat da han ikke har nogen særlig indtægt.
Hen over sommeren brugte han rigtig mange penge, han havde et feriejob og på 3 mdr brugte han 24000kr han købte reelt ting for de 5000kr men resten er pist væk. Han prøvede dog at beskylde "nogen" for at have stjålet 10000kr fra ham, det fik mig op i det røde felt, da jeg helt sikkert vidste at der ikke havde været besøg og at han derfor beskyldte os andre i huset. Jeg havde gjort klart at, han ikke skulle gemme så mange penge på værelset.
Efter sommerferien skulle han på skole hvor det kostede 2x 2400kr at bo i hele perioden. Da han havde brugt alle sine penge måtte vi lægge ud for ham. Han fik at vide de skulle retur når han havde solgt det køretøj han havde til salg. Det solgte han for en uge siden , men vi har ikke set en krone. Dette gjorde mig virkelig bekymret, især fordi han altid giver udtryk for at han ikke ejer en mønt. Han har ved let hovedregning haft 22800 i indtægt og ca 3400 i udgift de sidste 3 mdr.
Mit store problem går i retning af at hans far har den holdning at hans søn er helt uden skyld/fejl. Det er mig der opfinder spøgelser, det er mig der har et problem, når jeg bliver sur over at drengen smækker med dørene og vrisser af os. Jeg har den overbevisning at det gør alle teenagere, men jeg tror på at vi skal påpege overfor dem, at den opførsel ikke tolereres , at det ikke er legalt og bede dem om at tale ordentligt. Jeg mener ikke man skal råbe og skrige af dem, men venligt og bestemt bede om en ordentlig tone.
På min opfordring tog min mand en snak med sin søn, dette er ellers meget vanskeligt, da knægten aldrig vil tale med nogen, bliver sur og går. Min mand kunne så meddele at der ingen problemer er, for drengen sparer op. Jeg er virkelig i vildrede fordi jeg syntes hans ændring gennem 3 år har været drastisk. Fra at sidde og putte sig på værelset og være totalt ligeglad med penge og aldrig bruge en krone, til at være udfarende, opfarende og vred. Om han sparer op nu ved jeg jo ikke, men i sommer gjorde han det jo ikke.
Hvad gør man med en mand der slet ikke tror på hvad man fortæller ham , af det man oplever. f.eks kom han hjem i aftes ved 22 tiden. Min søn havde bilen og han kom retur kl 22.30 jeg vågnede kl 02.20 og opdager at han er væk og har taget bilen. Er det normalt???? hvad gør jeg???
"bonusmor på godt og ondt"
Kommentarer
Det er ikke nemt at være dig.
Det lyder som om at du vil din pap søn det bedste, og det bedste for et barn det er at sætte grænser så alle kan holde ud at være sammen.
Som jeg ser det så har din pap søn fået lov til for mange ting og kan godt se at det er svært når din mand måske har haft svært ved at sætte de grænser for sin søn. Men der er nogle ting som jeg ikke ville acceptere. Han bruger mange penge og regner med at I betaler når han er på spanden. og at han kører i jeres bil midt om natten er ikke iorden. Hvad laver en ung mand midt om natten, og det er da ikke i orden at låne andres ting uden at spørge.
Har du en mistanke om at han er på vej ud i noget han ikke kan overskue.
For jeg synes at der er nogle alarm klokker der ringer, hvad har han brugt så mange penge til. og hvorfor kører han midt om natten. Han har tydeligvis en adfærd som betyder at I bliver nødt til at sætte ham stolen for døren. Og han bliver nødt til at tale med jer, og han er simpelthen nødt til at indordne sig under jeres regler, hvis han skal bo i jeres hus.
Jeg ville sige til ham at hvis han ikke begyndte at indordne sig efter jeres regler, så måtte han flytte for sig selv. Ved godt at det ikke er nemt at sige det til sin søn, men tror godt at det kan få ham til at tænke sig om en ekstra gang for han ved jo sikkert godt at han ikke har råd til at flytte.
Det er lidt synd at din mand ikke har så tæt et forhold til sin søn så han evt. kunne fortælle sin far hvis han er ude i nogle problemer. Det er så vigtigt at I får ham til at snakke.
Håber det bedste for jer.
Mange tanker.
Drengen ved at det ønsker far så...
Det gjorde han jo ikke i sommer, da vi måtte træde til....
Storesøsteren fortalte mig så forleden at de begge har opgivet lidt at tale med deres far, da han virker sur og utilnærmelig. Jeg tog en samtale med min mand om netop dette forleden, han forstår det simpelthen ikke. Jeg har så min egen teori om at han godtnok spørger sine børn om noget, når de svarer på dette.... ja så er den da ikke længere. Jeg tænker på at han jo ikke spørger IND til kernen. Min mand er konfliktsky.... er det derfor han undgår???? Skal jeg tager over og tale med drengen??? er der nogen der har erfaringer med "bonusbørn" konflikter????
Jeg kan ikke lade være at få den mistanke, at din bonus-søn kan være begyndt at tage stoffer af en art. Det kunne forklare hans ændrede adfærd, akutte pengebehov og de mærkelige natlige køreture.
Er det muligt at du kan spørge ham, sådan ud fra et bekymringssynspunkt? Det nytter ikke at skælde ud over den slags. Selvom han nok i første omgang benægter, så kan det være at han senere vil fortælle det (hvis der er noget om det), hvis han ved at du i det mindste ikke vil skyde ham fra dig. Sin far vil han næppe tale med om det -eller omvendt, lyder det til.
Der foregår sikkert en hel del mere inde i den drengs hoved end han lige giver udtryk for, og det har der måske gjort i flere år. Han må jo have været lidt alene med sine tanker, hvis hans far aldrig har været en han kan åbne sig for.
SIKKE ET SVIGT.
Faren sidder i en mellemleder stilling og arbejder 50 timer om ugen, det må ha været skrækkeligt for drengen, og der er aldrig nogen der har talt med ham om det. Skolen blev bedt om at være opmærksomme, men de opdagede aldrig noget ændre sig i adfærden. Jeg tænker så at der var heller ingen der forsøgt at tale med ham..... stakkels dreng. Mit problem er så det at jeg føler aldrig han har lukket mig ind i sit liv. Jeg er bare hende der er gift med far. Hvordan pokker griber man det an??? nogen forslag, husk drengen er en lukket bog, men hvordan åbner man så den????
Husk på, drengen er sådan set blevet grueligt svigtet af alle voksne i sit liv -hans mor der bare skred, faren der sikkert har lukket sig endnu mere inde i arbejde (jeg gætter på at far og søn ligner hinanden lidt der), og skolelærerne der via deres pædagogiske indsigt burde have været opmærksom på at en stille dreng godt kan have store problemer uden at flippe ud.
Så han har alle gode grunde til ikke at stole det mindste på dig. Du skal tænke på, at for voksne er det uhyre smertefuldt at blive svigtet, men for et barn er det en katastrofe -en livstruende katastrofe! For et barn er fuldstændigt prisgivet at dets forsørgere vil det, vil give det mad og tøj og lære det om livet. Det svarer til de solsorteunger der triller ud af reden nogle gange -de blive våde og kolde og ædt af katten.
Det værste du kan gøre, er at sige at han bare kan komme til dig hvis der er noget. Den har han garanteret hørt før.
Jeg ville begynde med små skridt, når han er hjemme og I evt er alene. Fx fortælle at du har gået og tænkt på hvordan han mon egenligt har det -altså har det i virkeligheden. Lad være med at nævne alle problemerne med penge og bilen osv lige her, for de ting er i virkeligheden bare et symptom på at han ikke har det godt. Du skal nok ikke forvente det store svar lige første gang, men hvis du viser ham at du mener det ved at spørge til det flere gange over en periode, så kan det være at han begynder at åbne sig lidt mere. Næste skridt kan måske være at lave et eller andet sammen, en gåtur, en biograftur, festival eller hvad der nu kunne trække. Men det vil faktisk være en fordel hvis det ikke er noget der koster penge, det har han helt sikkert fået nok af.
Det er faktisk meget typisk at forsømte børn får mange materielle ting som fx mærketøj, og også har et stort pengeforbrug. Det er forældrenes måde at købe aflad på. Og børnene tager imod det, for så har de da det, mens det de aller helst vil have er nærvær og kærlighed.
Derfor må du også forstå hans kodesprog: når han beder om dyrt mærketøj osv. så beder han om opmærksomhed, nærvær og kærlighed på den eneste måde han har lært -hans mor har jo næppe været en opofrende og nærværende mor den ene dag og væk den næste -og hans far har næppe været meget i hans liv i det tidligere ægteskab. Det er at være far efter den gamle skole, det er trist at den stadig praktiseres af nogle.
Det værste er, at nærvær og kærlighed kan være meget svært at give et svigtet barn fordi de lukker så meget i. Men I skylder ham, dig OG din mand, at blive ved med at prøve.
Hvis det lykkes, så tror jeg faktisk at modetøjet mister sin betydning helt af sig selv. Din og ikke mindst hans fars kærlighed og accept betyder så uendeligt meget mere.
Nu er din bonus-søn en voksen ung mand, men jeg kan love dig for at han i forhold til sine forældre stadig er en forladt 12-årig dreng. Og det er faktisk der han skal mødes.
Det allerbedste vil være hvis du kan få råbt din mand op! Han er den vigtigste rollemodel for sin søn, og han lærer ham jo at alle er ligeglade med ham. .Så er der heller ikke noget at sige til at bonus-sønnen er egoistisk. Hvem skulle ellers tænke på ham?
Og jeg er bange for at uret tikker hurtigt nu, for er han ved at blive afhængig af noget stads, så kan det være næsten umuligt at få ham tilbage.
Jeg synes faktisk at I har brug for hjælp her -alle 3 (men ikke nødvendigvis den samme). Både for din, din mands og ikke mindst din bonus-søn, det er ham der betaler den højeste pris.