Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kulde- og brændende fornemmel i hænder og på bryst

Redigeret 22 september, 2012, 07:13 i Forstyrrelser i stofskiftet
Hej...

Jeg har i nat haft en meget ubehagelig oplevelse, som jeg leder efter forklaring på. Jeg smider det her indlæg i flere tråde, da jeg ikke er helt klar over hvad mine symptomer hænger sammen med, af flere umiddelbar mulige...

Jeg er 37 år, med en svær overvægt. Jeg er insulinresistent og har PCOS. Lige nu har min krop ophobet rigtig meget insulin, og det giver mig flere symptomer, herunder underlivssmerter og forbigående hjertebanken med let åndenød, uden der er noget at se på et EKG.

I nat vågnede jeg og skulle tisse. Bagefter lagde jeg mig i sengen igen, for at sove. Jeg blev pludselig skidt tilpas, med en underliv fornemmelse i hovedet, lidt som en underlig svimmelhed, og lidt som en underlig trykken indefra.

Jeg satte mig op, og prøvede at slappe af i kroppen, og se om det gik væk af sig selv. I stedet fik jeg pludselig en meget ubehagelig følelse i brystkassen; huden føltes meget kold, men samtidigt som om den brændte. Mine hænder og fingre føltes også meget kolde, og med en let snurrende fornemmelse i fingrene. Jeg blev svimmel, og ifølge min kæreste også bleg om læberne, mens jeg hyperventilerede.

Jeg har tidligere lidt af angstanfald, og det føltes på ingen(!) måde som sådan et; jeg var ikke angst, stresset, og tænkte ikke på noget, da oplevelsen pludselig begyndte. Naturligvis blev jeg meget forskrækket efterfølgende, men selv nu, nogle timer efter, kan jeg mærke den underlige følelse af kulde og smerter i underarme og fingre. Og hverken fingre eller hænder er kolde.

Det er heller ikke halsbrand, det har jeg også haft mange gange, og der var ingen følelse der tilnærmelsesvis lignede den, man får ved halsbrand.

Er der nogen som helst, der har oplevet dette, eller noget der er tæt på, som har nogle informationer der måske kan hjælpe mig med at finde ud af, hvad der skete?

/Molly748

Kommentarer

  • Mine hænder og fingre føltes også meget kolde, og med en let snurrende fornemmelse i fingrene. Jeg blev svimmel, og ifølge min kæreste også bleg om læberne, mens jeg hyperventilerede.

    citat slut

    Jeg kan ikke sige noget om, hvad der er galt med dig, men de symptomer jeg har citeret opstår netop, hvis man hyperventilerer. Man kan tilmed besvime, men det sker der ikke noget ved.
  • Hej Molly

    Du er jo selv inde på angst-anfald men det skriver du at du kender følelsen af og at denne oplevelse føltes anderledes.

    Jeg hæfter mig ved at du skriver det skete om natten da du havde været ude og tisse.

    Jeg tror du har haft et såkaldt vasovagalt anfald, det minder rigtig meget om et angst-anfald, men skyldes at du fra at have ligget i din søde søvn pludselig står op. Så har din krop ikke kunne nå at øge dit blodtryk så du kunne få blod nok til hjerte og hjerne. Blodtrykket er lavest om natten, jeg tror derfor at tidspunktet på døgnet og det at du havde ligget og sovet umiddelbart før er det der har udløst det.

    Næste gang du kommer til lægen, synes jeg du skal nævne episoden. Et vasovagalt anfald er ikke i sig selv spor farligt, men du skriver at du er overvægtig og så kan et sådan anfald tyde på at dit kredsløb er belastet. Du kan sikkert helt undgå det igen hvis du har mulighed for at dyrke noget motion, motion hjælper nemlig også kroppen til at blive bedre til at ændre blodtrykket når du går fra liggende til stående stilling.
  • Tak for jeres svar... :)

    Jeg er helt med på, at hyperventilering kan medføre besvimelse, men den hyperventilering kom først efter de meget ubehagelige følelser på bryst og i hænder, og har helt sikkert skyldtes at jeg blev hamrende forskrækket.

    Det lyder faktisk meget sandsynligt med det vasovagale tilfælde; jeg har lige været i behandling med stærk penicillin, og samtidigt opdagede jeg at jeg havde noget lavt blodtryk. Så det kan sagtens være tilfældet...

    Tusind tak for hjælpen. (Flere svar er naturligvis stadig velkomne.)
Log in eller Registrér for at kommentere.