Dropfod og intens periodisk smerte
Hej,
Først hele historien.
Jeg er en 27-årig mand i god form, dog i den tunge ende af BMI skalaen, ikke-ryger, ikke-drikker udover det lejlighedsvise glas rødvin.
I september 2009 kom jeg galt afsted. Jeg rev LCL og ACL over på højre knæ, og i faldet udsatte jeg min venstre albue for subluxation. Ydermere så var jeg plaget af dropfod på højre knæ efterfølgende.
EMG foretaget i januar/februar 2010 sagde ingen aktivitet, lægen sagde med atypisk distance: "Den er død. Den kommer ud ikke til at bruge igen." Jeg værdsatte ligefremheden, og gør det stadig den dag i dag. Jeg fik tildelt en meget kraftig toe-off dropfods skinne.
I 26. august 2010 blev jeg opereret i knæet, og fik rekonstrueret mit ledbånd og korsbånd. Præcis 13 dage senere vrikkede jeg med min storetå og langetå, op ad. En bevægelse det ikke havde lykkedes mig at gøre i knap et år.
Maj/juni 2011, holdte jeg op med at bruge min dropfodsskinne. Til et-års kontrol på OUH (knæ-operation), spurgte min kirurg hvor jeg havde gjort af min skinne. Jeg svarede ham at jeg ikke havde behov for den længere, hvor han kortvarigt undersøgte mig, og fortalte mig at det var nærmest mirakuløst, men han understregede også at det ikke var hans område.
September 2011, oplevede jeg for første gang smerter jeg intet har at sammenligne med. Intense, brændende, svigende, stikkende, skærende, frysende, skarpe pulserende jag i min højre fod, omkring toppen af fodleddet og ca. 1/3 op ad benet lateralt. De var alt overskyggende, i en hel nat, lå jeg, badet i sved, krummet sammen på badeværelsesgulvet, grædende og stønnende og havde opkast to gange. Dette skete uden nogen varsling.
Siden den dag har jeg jævnligt haft ture som disse, dog oftere af en lidt mildere intensitet. Disse episoder satte en stor klods i mit liv. Ydermere så med hvert anfald så den summen jeg havde haft i min fod i over et år, blev stærkere og stærkere, og er nu blevet en konstant smerte og påmindelse om min fod og mit ben.
Februar 2012. Min læge startede mig på noget tegretol, hvilket jeg havde alvorlige bevidsthedspåvirking, og var ikke klar over tiden der gik. Konfusion.
Februar 2012. Jeg prøvede gabapentin. Det gik godt. Jeg havde stadig ondt hver dag, men det var til at holde ud, og jeg havde ikke mine anfald så ofte mere.
Marts 2012. Jeg fandt overskud, og begyndte at træne. Jeg trænede hårdt og meget. Smerterne begyndte stille og roligt at fortage sig. Jeg begyndte at sove hele natten ud og vågne op om morgenen og følte mig frisk og veludhvilet for første gang i tre år.
April 2012. Jeg stoppede med gabapentin. Egen beslutning. Havde ikke min læge inde over.
Juli 2012. Et sandt helvede startede, det stod på i næsten to uger. Jeg har fået Lyrica 150mg/dag og morfin 20-30mg/dag. Gabapentinen virker næsten ikke, pregabalin har effekt, dog ikke noget der er tilnærmelsesvis tilstrækkelig, men med morfinen, som jeg tager ved behov, dog max tre gange om dagen (10mg tabletter), så går det okay. Det gør stadig ondt, og nok til at jeg er træt, og har ondt af mig selv sidst på dagen, men jeg kan dog sove igen.
Jeg er nu sat i venteliste (Dog skyndet frem) til en smerteklinik.
For at sige det på godt jysk, så er det her sgu træls. Jeg ville gerne videre i mit liv, men smerterne gør det svært at vedholde en positiv indstilling, og tilbagegangen i træning, og livet gør det også gang på gang sværere, og jeg fornemmer at jeg er tættere og tættere på at knække.
Der er så få at tale med, de fleste ved hvordan smerte føles, men så få ved hvordan det føles at have det i så lang tid, hvilket skaber et stort gab mellem sympati og forståelse - to ting der oftest hænger sammen.
Nu er jeg så også i behandling med et opioid, så der også fremtidig afhængighed at tænke på. Jeg modtog 400mg tramadol om dagen fra min skade til min operation, så knap et år, og stoppede kold tyrker, uden de helt store problember.
Med alt det, så vil jeg stille mine spørgsmål:
- Med 30mg morfin om dagen, hvor stor er sandsynligheden for at jeg vil opleve afhængighed?
- Er der nogen permanente behandlingsmuligheder for hvad jeg oplever?
- Er der nogen støtte/selvhjælps-grupper i Syddanmark, med folk der også kender til at leve med konstant smerte?
- Er der andre alternativer end pregabalin? Det er ret dyrt, da Pfizer, stadig har patent (Tror jeg).
- Er der andre lægemidler end antiepileptikum og opioider til behandling af neuropati?
På forhand tak, og beklager den lange smøre
- Morten
Først hele historien.
Jeg er en 27-årig mand i god form, dog i den tunge ende af BMI skalaen, ikke-ryger, ikke-drikker udover det lejlighedsvise glas rødvin.
I september 2009 kom jeg galt afsted. Jeg rev LCL og ACL over på højre knæ, og i faldet udsatte jeg min venstre albue for subluxation. Ydermere så var jeg plaget af dropfod på højre knæ efterfølgende.
EMG foretaget i januar/februar 2010 sagde ingen aktivitet, lægen sagde med atypisk distance: "Den er død. Den kommer ud ikke til at bruge igen." Jeg værdsatte ligefremheden, og gør det stadig den dag i dag. Jeg fik tildelt en meget kraftig toe-off dropfods skinne.
I 26. august 2010 blev jeg opereret i knæet, og fik rekonstrueret mit ledbånd og korsbånd. Præcis 13 dage senere vrikkede jeg med min storetå og langetå, op ad. En bevægelse det ikke havde lykkedes mig at gøre i knap et år.
Maj/juni 2011, holdte jeg op med at bruge min dropfodsskinne. Til et-års kontrol på OUH (knæ-operation), spurgte min kirurg hvor jeg havde gjort af min skinne. Jeg svarede ham at jeg ikke havde behov for den længere, hvor han kortvarigt undersøgte mig, og fortalte mig at det var nærmest mirakuløst, men han understregede også at det ikke var hans område.
September 2011, oplevede jeg for første gang smerter jeg intet har at sammenligne med. Intense, brændende, svigende, stikkende, skærende, frysende, skarpe pulserende jag i min højre fod, omkring toppen af fodleddet og ca. 1/3 op ad benet lateralt. De var alt overskyggende, i en hel nat, lå jeg, badet i sved, krummet sammen på badeværelsesgulvet, grædende og stønnende og havde opkast to gange. Dette skete uden nogen varsling.
Siden den dag har jeg jævnligt haft ture som disse, dog oftere af en lidt mildere intensitet. Disse episoder satte en stor klods i mit liv. Ydermere så med hvert anfald så den summen jeg havde haft i min fod i over et år, blev stærkere og stærkere, og er nu blevet en konstant smerte og påmindelse om min fod og mit ben.
Februar 2012. Min læge startede mig på noget tegretol, hvilket jeg havde alvorlige bevidsthedspåvirking, og var ikke klar over tiden der gik. Konfusion.
Februar 2012. Jeg prøvede gabapentin. Det gik godt. Jeg havde stadig ondt hver dag, men det var til at holde ud, og jeg havde ikke mine anfald så ofte mere.
Marts 2012. Jeg fandt overskud, og begyndte at træne. Jeg trænede hårdt og meget. Smerterne begyndte stille og roligt at fortage sig. Jeg begyndte at sove hele natten ud og vågne op om morgenen og følte mig frisk og veludhvilet for første gang i tre år.
April 2012. Jeg stoppede med gabapentin. Egen beslutning. Havde ikke min læge inde over.
Juli 2012. Et sandt helvede startede, det stod på i næsten to uger. Jeg har fået Lyrica 150mg/dag og morfin 20-30mg/dag. Gabapentinen virker næsten ikke, pregabalin har effekt, dog ikke noget der er tilnærmelsesvis tilstrækkelig, men med morfinen, som jeg tager ved behov, dog max tre gange om dagen (10mg tabletter), så går det okay. Det gør stadig ondt, og nok til at jeg er træt, og har ondt af mig selv sidst på dagen, men jeg kan dog sove igen.
Jeg er nu sat i venteliste (Dog skyndet frem) til en smerteklinik.
For at sige det på godt jysk, så er det her sgu træls. Jeg ville gerne videre i mit liv, men smerterne gør det svært at vedholde en positiv indstilling, og tilbagegangen i træning, og livet gør det også gang på gang sværere, og jeg fornemmer at jeg er tættere og tættere på at knække.
Der er så få at tale med, de fleste ved hvordan smerte føles, men så få ved hvordan det føles at have det i så lang tid, hvilket skaber et stort gab mellem sympati og forståelse - to ting der oftest hænger sammen.
Nu er jeg så også i behandling med et opioid, så der også fremtidig afhængighed at tænke på. Jeg modtog 400mg tramadol om dagen fra min skade til min operation, så knap et år, og stoppede kold tyrker, uden de helt store problember.
Med alt det, så vil jeg stille mine spørgsmål:
- Med 30mg morfin om dagen, hvor stor er sandsynligheden for at jeg vil opleve afhængighed?
- Er der nogen permanente behandlingsmuligheder for hvad jeg oplever?
- Er der nogen støtte/selvhjælps-grupper i Syddanmark, med folk der også kender til at leve med konstant smerte?
- Er der andre alternativer end pregabalin? Det er ret dyrt, da Pfizer, stadig har patent (Tror jeg).
- Er der andre lægemidler end antiepileptikum og opioider til behandling af neuropati?
På forhand tak, og beklager den lange smøre
- Morten
Kommentarer
Nej, det er jeg ikke.
Uden væsentlige symptomer indtil sep hvor de første store smerter
Kom. Det kan sagtens være at det er lokal neuropati/
Refleksdystrofi af peroneus nerven. Jeg synes dog ofte jeg oplever
At både behandlere og patienter "glemmer" at man kan fejle mere end
En ting. Men jeg synes man bør overveje om du også kunne have et
Rodtryk i lænden fx diskusprolaps
hej Morten. Mit navn er Magnus. Den 23 oktober rev jeg mit forrest korsbånd, og mine 2 ydre ledbånd over i en fodbold kamp. Jeg fik dropfod efterfølgende, og kan reltatere så meget til den svien, oven på foden som du skriver. Det er 3 måneder siden det skete nu, og jeg har så mange smerter i foden når jeg går på den. Jeg kan se dit opslag er fra 2012. Jeg er nysgerrig på hvordan din fod har det den dag idag. Har du stadig smerter? Det er et levende helvede det her..