Blowjob og sexsygdom?
Hej, jeg skriver fordi jeg engang har hørt at sår i munden og blowjob er en dårlig kombination, og jeg har det med at have få bumser mærkelige steder, og har også fået en ved roden på skaftet og tænkte om det kunne give nogen form for sygdom hvis man modtager et blowjob mens man har en bums på penis. (ikke dem fyldt med væske, men som mest bare indeholder blod og er hævet og øm)
skal helst bruge svar inden imorgen aften (onsdag). Tror ikke selv der kan ske noget ved det, men ville bare lige have det bekræftet om man kan eller ikke kan
skal helst bruge svar inden imorgen aften (onsdag). Tror ikke selv der kan ske noget ved det, men ville bare lige have det bekræftet om man kan eller ikke kan
Kommentarer
Men - er du bare den mindste smule i tvivl, om det er noget smitsomt - dvs. hvis du har haft ubeskyttet sex uden efterfølgende at være undersøgt for seksuelt overførte sygdomme, så bør du bruge kondom. Og det bør du også hvis din partner har haft ubeskyttet sex - uden efterfølgende sygdomstjek.
Når du netop har noget, der er ømt - og som der i kampens hede måske lettere kan gå hul på - så er både du og din partner jo mere udsat for smitte, hvis en af jer ellers har noget smitsomt, og det er der rigtigt mange, der har.
Prøv en gang at vende den med dig selv: Hvordan vil du selv have det med, at hun havde en øm og hævet bums - ville du uden problemer tage den i munden?
Tal med hende om det, og lad hende beslutte, hvad hun vil - og ikke vil.
Og - i øvrigt, man behøver altså ikke rende rundt med "alle mulige" for at have fået en kønssygdom - bare en enkelt tidligere partner, der har en sexsygdom er nok til, at man smitter videre.
F.eks. klamydia er en rigtig grim en, da man kan gå i årevis med denne sygdom uden at ane det og uden symptomer, men altså stadig smitte.
Derfor er det altså så afsindigt vigtigt, at man altid - altid - lige sørger for at blive undersøgt, inden man har ubeskyttet sex med en ny partner.
Hvis man vil passe på sig selv - og andre, så bør man altid - altid - altid - sørge for at både en selv og ens partner er undersøgt, FØR man kaster sig ud i ubeskyttet sex.
Hvis man er ligeglad med andre - så bør man i det mindste passe på sig selv - og er man også ligeglad med sig selv, så har man altså selv valgt det, hvis det viser sig, at man ikke kan få børn, fordi man har gået med en ubehandlet kønssygdom i årevis - eller har fået en af de sygdomme, der kan invalidere en, eller som man rent faktisk kan dø af.
Ja, undskyld - men noget må du da have fået at vide? Unge af i dag bliver bombarderet med information om den slags - og det ER altså ikke bare noget ligegyldigt pladder, men altså dybt seriøs information, som man bør tage til sig.
Jeg tænkte at hvis man allerede er smittet, er der nok ikke noget man kan gøre imod det, siden det er så vanskeligt et problem, og dermed at det kunne være ligmeget at blive tjekket hvis man allerede har dyrket ubeskyttet sex adskillige gange. Ja, det er seriøst ment.
Inden for sex går jeg mere op i hvordan jeg kan forkæle hende bedst muligt uden at være egoistisk som alt for mange drenge er i sengen, og ikke mere i sikkerhed end præventionspiller (p-piller).
Så jo - der ER noget at gøre. Jeg vil foreslå dig at google sexsygdomme, og der sætte dig ind i hvad det handler om. Hvis man er voksen nok til at have sex, bør man altså også være voksen nok til at sætte sig ind i, hvad konsekvenserne er.
Og husk lige - p-piller (p-plaster, stav osv osv) beskytter slet ikke mod sexsygdomme, og skal passes 100% korrekt for at være sikker - ja, så sikker som den prævention nu er - ja, det bør du og din kæreste måske også sætte jer ind i.