Hjem Sind og psyke Sorg og krise

Hjælp er jeg psykisk syg???

Redigeret 25 maj, 2015, 03:46 i Sorg og krise
Hej. Jeg vil gerne bede dig læse det hele før du svarer. Så vil du måske bedre forstå hvordan jeg har det. Jeg vil blive glad hvis du vil svare. Hilsen mig.



hej jeg er en pige på 15 år. Jeg er i tvivl om jeg har en psykisk sygdom. Jeg
græder over alting. jeg kan ikke rigtig græde til film og begravelser men jeg græder rigtig meget over mig selv og ting der minder mig om mig selv. jeg har meget få venner. Jeg er rigtig dårlig social og jeg tror ingen kan lide mig. Jeg græder tit bare jeg hører nogle sige "skal vil være sammen idag?" fordi det minder mig om jeg ikke har ret mange venner. Min lærer har bemærket det og skrevet til min mor at han syntes hun skulle få mig til lægen og få undersøgt om jeg har en sykisk sygdom. Jeg er også anderledes end de andre. Jeg elsker f.eks at snige mig rundt om natten i skyggerne når jeg er alene hjemme. Jeg snakker ti med migselv. Kun på engelsk. Når jeg snakker med migselv er jeg to personer som diskuterer. Den ene krittiserer alt den anden prøver på at hjælpe. Jeg har også tit mange tanker i hovedet. Nogle gange er de for meget. Jeg kan skifte humør på et øjeblik. Nogle gange græder jeg så meget så jeg ikke hved hvad jeg skal gøre. Mine tanker tager bare over. Før i tiden har min mor sagt at jeg burde gå til en psykolog. Jeg hved ikke om hun mente det. Men nu skjuler jeg hvordan jeg har det for hende. Jeg stoler ikke på nogle. Kun lidt min veninde. Men selv om jeg prøver at forklare hende hvordan jeg har det så kan jeg ikke. Jeg har også humør svingninger. Nogle dage er jeg ligeglad med ALT!!! og jeg mener alt. hvis min veninde kom og sagde at hendes mor var død ville jeg egenlig være ligeglad. Andre dage er jeg så vred at jeg er nød til at gå en tur for ikke at råbe ad folk. Men jeg er mest bange og ked af det. Når jeg er ked af det tør jeg næsten ikke at gå ud fra klassen fordi jeg er bange for at nogle ser mig og kigger på mig. Det bliver værre og værre. Jeg er ked af det hele tiden men også mærkelig. Jeg har snakket med en fra speciel klasserne og han siger det godt kunne lyde som om jeg havde et eller andet. Min moster og mormor fejler også et eller andet. Mon jeg har noget fra dem. jeg kan ihvertfald snart ikke mere. Jeg tænker tit på bare at stikke af til et ensomt sted hvor jeg kan være i fred. Hvad fejler jeg??? HVAD SKAL JEG GØRE???

Hilsen ulykkelig pige

Kommentarer

  • Hej ulykkelige pige.

    Jeg kan godt forstå, du er ulykkelig!! Og måske din mor har ret med at gå til psykolog. Men det vil være en god ide at tage til egen læge først. Lægen kan rådgive dig og kan gennemskue om det er teenagehormoner, der raser, eller om du er ved at udvikle en sygdom.

    Tag din veninde eller din mor med - Det kan være en svær snak at komme igennem - og de kan støtte dig undervejs.

    Du kan også ringe til en anonym rådgivning: her er et link til nogle muligheder http://www.sind.dk/raadgivninger.6

    Vær ikke bange for eventuelt at få en psykisk sygdom. Der er så mange muligheder for at få støtte og hjælp, når man er så ung som dig.

    Der findes også en masse selvhjælpsgrupper, der kan støtte dig, kontakt din egen kommune eller søg på internettet.

    Min diagnose fik jeg først da jeg kom i 30'erne - men da havde jeg forlængst fået så mange nederlag på arbejdsmarkedet og i mit sociale liv, at jeg nu er parkeret på en førtidspension.

    Så du har din alder med dig. Det vigtigste er, at der du finder et håb og et mål for dig selv.

    Jeg tror på dig - og på at du kan få det bedre.

    Hilsen M
  • Jeg ved ikke om du læser det, eftersom det er ca. 3 år siden, men vil virkelig gerne vide om du er kommet ud af det... Og vis det er, så er jeg her vis du har brug for at snakke med en der forstår dig.. ❤️
Log in eller Registrér for at kommentere.