Hjem Kræft Åben debat om kræft

Min far er syg af Knoglemarvskræft på 5 år

124»

Kommentarer

  • Hej med dig.
    Hvor er jeg glad på jeres vegne, at din far kan få en plads på hospice. Det går hurtigt. Vi fik en plads en eftermiddag og kunne komme allerede næste dags morgen.
    Du skal se, når i kommer til hospice, så falder din far til ro, du vil få det bedre, det hele kommer til at virke naturligt og fredfyldt.
    Jeg tror ikke lægen havde det svært på grund af hans og din fars alder, mere på det faktum, at din far får det ikke bedre af kemoen. Lægen har sikkert ønsket, at din far sagde nej til mere af det.
    Din far vil gerne afsted, skriver du. Det skal i acceptere, og ligesom på et sjæleligt plan, give ham lov til at tage afsted.
    Det vil lette ham, at det er i orden at dø.
    Du ved ikke hvordan du skal reagere, skriver du. Nej, selvfølgelig ved du ikke det. Det er ikke noget du selv kan bestemme eller planlægge, derfor kan du ikke vide hvordan du skal. Du skal bare være, være det du er, enten du så er ked af det, græder, eller du måske kan se det hele fra en anden synsvinkel, at det er din far der skal dø, det er hans liv der er ved at slutte, du får lov til, at følge ham så langt, som man nu kan.
    Din far får optimal pleje og hjælp på hospice, du skal bare være. Al ansvar, pleje og pligter er lagt over på personalet på hospice.
    Det bedste af det hele er, at din far selv ønsker at komme på hospice. I kan ikke få en mere værdig afsked.
    Hilsen Victoria.
  • Ja det er rigtigt det hele. Jeg vil hjælpe ham eller nok mere bare være ved siden af ham på onsdag når han skal afsted. Ja jeg håber virkelig at alt bliver mere roligt nu for os alle sammen. Jeg føler mig virkelig så hjælpeløs som et lille barn men det er vetl meget normalt i denne situation. Ja det er godt han selv vil det. Og ja inderst inde var det et håb fra hans læge at far vil stoppe nu.
  • Jeg er meget glad for vi i sin tid var hos min mor de sidste par dage hun levede. Jeg er endnu mere glad for hendes elskede barnebarn holdt hendes hånd, da hun døde. Det tror jeg hun var helt klar over.
    Jeg begrunder det med, da jeg var meget syg af noget medicin og lå på sygehuset, så syg at jeg dårligt kunne tale og følte mig "langt væk", mærkede jeg mine børn og mand var hos mig. Det gav mig ro.

    Du kan hjælpe din far bare ved at være der og holde hans hånd.
  • Det er helt normalt, at du har det som du har det.
    Tag lidt med, billeder eller andet der har betydning for din far. Min mand ville have sin trompet med, den havde været en stor og vigtig del af hans liv. Han kunne ikke tage den ud af kassen eller spille på den, men den skulle bare være der, et maleri jeg havde malet ville han også have med. Det er vigtigt for din far, at få det med han ønsker, også selvom du måske tænker, at det kan da være ligemeget. Man må indrette stuen på hospice, så den bliver lidt hjemlig.
    Så vil jeg ønske at det hele går rigtig godt i morgen. Det gør det, det ved jeg.
    Du vil falde til ro med det samme, din far bliver også rolig fordi han bliver tryg ved situationen.
    Jeg kan godt forstå han er bange for at være hjemme. Din mor er jo ude af stand til at yde den fornødne hjælp. Så hospice er det optimale, meget, meget bedre end et sygehus.
    Er din mor klar over hvad der er ved at ske?
    Jeg kommer nok til at tænke på jer i morgen, jeg kan jo stadigvæk selv huske turen til hospice.
    Med kærlig hilsen Victoria.
  • Hejsa igen,
    Ja min far døde natten til den 8. april på hospice i Vejle, det er næsten 5 måneder siden og jeg savner ham helt vildt meget. Min far sendte mig på påskeferie og jeg bad ham om mange gange at sige at jeg skulle blive hjemme ved ham. Men han insisterede på at jeg skulle tage af sted med mand og søn. Dagen før jeg tog afsted havde min far det nogenlunde om eftermiddagen, men ved spisetid da vi kom alle 3 for at sige farvel inden ferien, var han ikke sig selv, man kunne komme i kontakt med ham. Han havde feber og lidt blærebetændelse og begyndende hjerneblødninger sagde de på hospice. Men min far tog min hånd og sagde farvel til mig og jeg tog på ferie, det sagde personalet også jeg skulle, for der var intet jeg kunne gøre. Jeg tog på ferie lørdag, havde kontakt med min far lidt i telefon til og med onsdag. Og så med personalet hver dag. Fra onsdag og til lørdag hvor jeg kom hjem om aftenen havde jeg ikke mere kontakt med min far for de sagde han var begyndt at være meget svag. På vej hjem fra ferie lørdag aften, ringer jeg til hospice endnu engang fra Kastrup Lufthavn, og de siger de på hospice at de ikke mere har kontakt med min far. Og at når jeg kommer til Vejle er det en god ide at jeg kommer direkte ned på hospice og overnatter ved min far. Jeg kommer desværre 20 minutter for sent................min far skyndte sig at dø inden jeg kom hjem og jeg kom og så ham ligge der....
    Jeg savner min far vildt meget.......

    Anne-Margrethe
Log in eller Registrér for at kommentere.