Hedetur som ildfølelse incl. andre symtpomer?
Jeg er 52 år snart og vil gerne høre om der er andre der som jeg oplever ILD-følelse i kroppen, mest i ryggen/lænden - og om det kan være hedeture - uden sved!!!
Jeg har svært ved solen om sommeren pga det føles som står jeg i ild. Selv mit hovede skal have kasket på - ellers kan jeg blive helt bims og ret utilpas.
Jeg har nætter med sved og har haft det siden jeg var en 35 år - i perioder - og da ikke 2 overgange forløber ens - så det er meget svært at generalisere - desuden har vi hver vores måde at tolke hedetur på og jeg vil også tro at intensiteten kan være forskellig.
Udover dette er jeg ramt af utallige symptomer der zapper rundt i min krop - fuldstændig gak-gak........smerter her og der, til tider slemme, især i nakke og ryg............i starten gav det anledning til megen angst - men som årene er gået orker jeg ikke dette mere, dog kan jeg stadig få den der sorte angst jeg ikke aner hvad kommer af - sorte dage også - jeg er sløv og ugidelig, orker intet - kan i perioder få kvalme også - oppustet stor topmave lige midtpå......................okke dog!!!!
Det virker totalt hypokondrisk på mig - men ikke desto mindre så er det der!!!!
Jeg synes de udenlandske sider er bedre til at oplyse om alle disse sære symptomer - såsom rysten, indre uro, stress-følelse, sære muskler, osv - men kunne godt tænke mig at vi her blev lige så oplysende som de er, - jeg synes det letter den overgang at vide at man IKKE ER ALENE i dette symptom-helvede
)
Nogle herinde med denne ildfølelse i kroppen, som den brænder og andre sære symptomer?
Jeg har svært ved solen om sommeren pga det føles som står jeg i ild. Selv mit hovede skal have kasket på - ellers kan jeg blive helt bims og ret utilpas.
Jeg har nætter med sved og har haft det siden jeg var en 35 år - i perioder - og da ikke 2 overgange forløber ens - så det er meget svært at generalisere - desuden har vi hver vores måde at tolke hedetur på og jeg vil også tro at intensiteten kan være forskellig.
Udover dette er jeg ramt af utallige symptomer der zapper rundt i min krop - fuldstændig gak-gak........smerter her og der, til tider slemme, især i nakke og ryg............i starten gav det anledning til megen angst - men som årene er gået orker jeg ikke dette mere, dog kan jeg stadig få den der sorte angst jeg ikke aner hvad kommer af - sorte dage også - jeg er sløv og ugidelig, orker intet - kan i perioder få kvalme også - oppustet stor topmave lige midtpå......................okke dog!!!!
Det virker totalt hypokondrisk på mig - men ikke desto mindre så er det der!!!!
Jeg synes de udenlandske sider er bedre til at oplyse om alle disse sære symptomer - såsom rysten, indre uro, stress-følelse, sære muskler, osv - men kunne godt tænke mig at vi her blev lige så oplysende som de er, - jeg synes det letter den overgang at vide at man IKKE ER ALENE i dette symptom-helvede
)Nogle herinde med denne ildfølelse i kroppen, som den brænder og andre sære symptomer?
Kommentarer
Jeg er 53 år. Har nok i 4 år haft de symtomer du beskriver. Mine starter med mystiske smerter, et eller andet sted i kroppen, derefter en fornæmelse i maven, som om jeg er ved at blive syg, så kommer hedestigene op af ryggen, derefter svedeture så alt er plaskvådt. når det er aller værst tror jeg vågner hver halve time. Jeg har været i behandling med hormoner, men har fravælgt P.ga ben kramper. Det gør mindre ondt at svede!
Jeg håber på ,at det går over for os alle sammen.
Hilsen fra en ven der føler med dig
Anni
Har fundet en fed fed amerikansk side - Power Surge - hvor ALLE de særeste symptomer bliver omtalt - og jeg må stadig undres over at vi i DK er så langt bagud - ikke taler mere om den overgang og hjælper hinanden og at den gøres til noget psykisk!!!! For mig er det en selvfølge at noget så oldsomt og sært bliver psykisk, vi skulle da være nogle underlieg væsener hvis vi ikke blev skræmte over alt det der pludselig sker. Og jeg kan se at flere end der skønnes får angstfølelse uden grund pga hormonelle forandringer og oveni angst pga kroppens vanvittige skaberi, så det er ET stort cirkus - de hormoner påvirker jo hele vores nervesystem pga mangel på samme, så det vi føler er ofte signalforvirring har jeg læst mig til - vi har østrogenreceptorer i hele kroppen og så kan man jo godt tænke sig at fald i østrogen giver lidt udu - og mange af symptomerne minder om angstsymptomer - men angst er jo også hormonelt og en stressfaktor der påvirker det hormonelle - så alt i alt er vi nogle omvandrende hormonbomber på karruseltur, der forhåbentlig kun er midlertidigt i udu og ikke tager langvarig skade
Det kan betale sig at alliere sig med tålmod - meditation og her benytter jeg Bobby Z - og en masse hvile og gåture - ikke alt for megen ophidselse, men en masse fred og ro. Jeg har aldrig lidt af stress før - men har i peri-menopausen følt mig som en stor stress-bombe og jeg gik i angst-mode over hvert et symptom der indtrådte og har som maneg andre troet jeg var syg og til tider døden nær pga kvalme og meget andet voldsomt - men det har jeg så også læst er ret almindeligt, at mange føler de er døden nær og kommer til at tænke meget på samme
Du har ret i at det er rart, at vide alle de mærkelige symtomer, jeg havde i lang tid morgenkvalme, med opkast og troede der var et eller andet alvorligt galt. Når det kan læses ,at andre har det på samme måde, kan der slappes af. Stress kommer af alle de tanker, der køre rundt, så stress er det vel på en eller anden måde!
Holdnings ændring fra omgivelserne ville være dejligt, men det betyder, at vi skal råbe det høj, Jeg er i overgangsalderen og jeg er stolt.
Anni
Jeg er en kvinde på 50 år og er helt sikker også kommet i overgangsalderen. Jeg mærker også en brændende fornemmelse i hele kroppen, især omkring slutningen af min menses - og især om morgenen når jeg vågner. Så sætter jeg mig ud på altanen i frostvejr, men desværre det hjælper ikke. Det plejer at aftage i løbet af en halv time, men jeg får angst og bliver depressiv.
Jeg har ALLE de symtomer du har omtalt, og min læge har sat mig i behandling med Paroxetin (lykkepiller) som gør mig endnu mere syg pga. bivirkningerne.
Jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal stille op, men jeg har fået en henvisning til en gynækolog mhp. hormonbehandling i stedet for lykkepillerne.
Jeg har desværre også bemærket, at danske kvinder ikke bryder sig om at tale om deres overgangsalder. Det fatter jeg ikke en brik af. Vi burde da tale sammen om det. Jeg er mere rolig nu, hvor jeg har læst, at jeg ikke er den eneste i dette helvede.
Håber det bedst for dig fremover. Og husk, vi er IKKE blevet skøre, selv om det til tider føles sådan
Venlige tanker
Annette
jeg vil også mene, at hormoner er bedre end lykkepiller. Jeg tog trisikvens, de milde hvor der kommer en kunstig Mens. Jeg begyndte på dem Pga. En volsom vrede jeg ikke rigtig, kunne styre. Min søn var på det tidspunkt 11 år.
Det kom som en voldsom, bølge af vrede jeg ikke kunne styre, jeg var ellers imod hormoner, prøvede alle natur-midler, korte virkninger, om det var håb eller plasebo effekt, ved jeg ikke.
Jeg deltog i et klinisk-forsøg på CCBR- Ballerup. Hvor jeg hver 2. mdr blev kontollert blodprøver mamograf osv.underliv celleprøve, kegelsnit. Ikke rart, men betrykkene. Jeg vil klart anbefalde at deltage, i et forsøg, vi bliver kontrollert i både (h og r ) mere end hvad der sker i, det offelige system. Jeg tog trisikens ca 4mdr. stoppede pga nattekrapper i ben. Var uden hormonner i 2 mdr. Startede forsøget og gemmen førte 1 år. Idag 1 år efter har jeg stadig hedeture og hedestigninger, men er sluppet af med vreden. Jeg starte på noget nyt natur medesin. Håber det virker (hvem ved) Jeg bliver 54år så det har varet i 4år, men så slemt går det hvis, alle ! På den anden side kommer vi mere hele ud af det, jeg føler nu at jeg hviler i mig selv. desværre kan min alderdom ses. Det lære man at leve med, jeg lignede en på 38 før jeg startede nu er der ingen tvivl, om hvor gammel jeg er. Så er det bare, at skrue bissen på og værer stolt af hvem vi er.
Kh Anni
Tak for dit svar. Jeg har skrevet det ned, og vil tale med min gynækolog om det. Desværre kunne jeg først få tid til april.
Kh Annette
Og jeg kan jo godt svede - så jeg har nok ikke stoppede svedkirtler ;o)
Har selv prøvet Paroxein oma mærker - jeg går totalt ISKOLD - jeg bliver så syg så syg og ender som regel på AMA - sidst på hjerteafd. til det større tjek - og hjertelægen anbefaler ikke lykkepiller!!!!!!!!!!!!
Hormoner anbefales heller ikke mere - og da jeg har haft brystkræft minus kemo osv - så må jeg slet ikke få det!
Jeg kender angsten - især morgen og nat - man overmandes totalt af afmagt over den krop - alle de symptomer osv.................for man tror man er syg!!!
Pt koger/brænder og kan spy ild som en drage, jeg og var netop hos læge i går pga der er lidt frisk blod i min urin - ca ægløsningstidspunkt - men der var ikke betændelse eller andet, og da min nedre afd. føles som har jeg haft sex i en uge uden pause - hvad jeg ikke har!
Vi er nogle af de svære tilfælde der har fundet sammen på Facebook - om ikke andet kan vi dele hele møjet - der er gode råd - og mange med angst/depr. - nul nattesøvn - og nogle med gode råd - en der læser til Naturopat deler gerne ud.
Gruppen hedder : Kvindeforum for kvinder i overgangsalderen.
Og den er lukket så ikke alle kan se os, for det kan man på alle de andre sider magen til, der er ingen interesse bag af nogen art - så vi kan tale frit derinde om alt der rører sig i os, for det er jo ikke kun symptomer, men også reaktioner - for mange invalideres så de ikke kan arbejde osv. Rart at have medsøstre i øvrigt
I øvrigt kan jeg henvise til Power Surge - en stor amerikansk side og her kan man finde alle symptomer mm....................at se kvinder derovre støtte hinanden er stort - åbenbart er der ikke så meget tabu derovre - mere støtte og medfølelse....................gid vi måtte opleve det herhjemme, for det er vi ikke gode til da.
Må vi komme igennem - hurtigt!!!!!!!!!!!!!
Rigtig mange får den angst - både pga den krop men også en anden sær en - så du er ikke alene!!!
Du er ej heller alene om denne følelse af at man snart ikke ved hvad man skal gøre ......................mange føler den , incl. jeg - jeg svinger imellem at "opgive" og sige ja ja!!! Og så at "gå i panik" over endnu et nyt symptom - for de kører rundt med os!!!! Jge har totalt mistet overblikket og fornemmelsen for hvad min krop har gang i - og det er lig med at vi føler nul kontrol - og det kan vi mennesker ikke lide. Ikke 2 dage er ens og det er i sig selv noget der gør at de fleste ikke kan planlægge noget, ikke love noget.
Depr. tror jeg kommer pga at vi føler os så bange og magtesløse i dette, helt udne dne der kontrol - vi forstår bare ikke at det kan føles så slemt - jeg taler jo nu med mange!!! Jeg få disse sorte dage - dybt opgivende, - men da jeg fatter hvorfor jeg får dem, så lader jeg være at tolke dem som depr. og mere som en naturlig reaktion på afmagt.
Vi tror vi er mega alene - men det er vi bare ikke, der er masser der lider stort...................nogle mener at vi dyrker det, men jeg dyrker ikke noget da og var før dette en superkvinde, sporty og gik ikke af vejen for noget, og nu er jeg en lille kylling ;o) - og jeg har bare enormt glæde af den side vi nu har på Facebook - for dette at kunne DELE og vide man ikke er ALENE............er i sig selv den bedste lykkepille man kan få.
I dette her skal vi mere end nogensinde før lære AT HOLDE FAST I OS SELV - og AT GIVE SLIP PÅ ALT DER SKER I OS........meditere og slappe af........... slippe kontrollen - det giver kontrol
XXX
Grunden til jeg tog, homoner var mere for at få, noget nattesøvn. Når man ikker er så træt, er det nemmere, at klare alt det andet. De tager ikke alle de symtomer Dep. usikkerhed,rynker, mormor-arme osv.Det gør det bare lettere at takle dem, når man ikke er så træt.
Jeg har det godt nu, på trods af hede stigninger/ hedeture. Det er ikke sikkert det er homoners skyld, men tiden der er gået, ca 4år. I mit tilfælde,
Den største forskel fra før, og nu er at, jeg er blevet mere følsom,tuder og det mindste, men det altid af glæde, så det gør ikke så meget, Min søn laver grin med mig, når jeg gør det, og det gør jeg også selv, jeg siger det til alle, at jeg er i overgangsalderen. Det gør det meget bedre, jeg føler at de forstår mig. Kvinder nok mere en mænd, pyt med det dem har vi ikke, så meget at bruge til mere
K.h Anni