hypnose og misbrug

mand1980

hej,

jeg har aldrig skrevet et indlæg før og ved egentlig ikke hvor jeg skal begynde.

Jeg er mand på 31 år og fandt ud af gennem hypnose for cirka 3 år siden at jeg havde været udsat for et overgreb da jeg var omkring 4-5 år. Jeg har ofte koncentrationsbesvær i perioder. pt har jeg en depression og har haft det før.

Har ofte i perioder problemer med mit selvværd, en realistisk tilgang til hverdagen og livet. Pt går jeg hos den samme psykolog som jeg har været knyttet til i ca 5-6 år. Da jeg første gang fandt ud af det, havde jeg svært ved at tro det, men der var der bestemt nogle ting der gav og giver mening i forhold den person jeg er, meget sensitiv og følsom på godt og ondt. Jeg har haft en del forhold, men de fleste har ikke varet mere en 6-9 mdr. Når jeg møder kvinder kan jeg godt blive mistroisk, jalou og i nogle tilfælde er det meget tvangstanke-præget. Jeg er ved at virkeig indse, at jeg nok også har været i en del uhelsige forhold som ikke har været sunde for min personlighed.

Jeg ønsker måske blot at høre hvordan andre oplever deres følelser og liv, erfaringer.

I teenage årene eksperimenterede jeg med stoffer i næsten alle afskygninger hvilket ikke var særligt sundt for mig og har gjort det i mine ældre år også. det er jeg helt færdig med.

Nogle gange er jeg bange for at det er mig der er mærkelig og at der sikkert bare er noget galt med med mig og at jeg nok aldrig for en god stabil hverdag ligesom alle andre "almindelige mennesker".

min psykolog siger at det er meget normalt for folk, der har været udsat for overgreb, at være i en offerrolle og følelsen af ikke at have kontrol over eget liv. jeg er begyndt at læse om senfølger da det trøster en smule og for at forstå mig selv. Men jeg kan tænke om det hele bare er fantasi selvom at det giver så meget mening med min vrede da jeg var lille, tvivl om seksualitet... ja generelt selvværd.

Er blot træt af at være præget af de her op og nedture i mit liv og er lidt desperat efter stabilitet i mit liv.

Mvh
mand1980

spider68

Hej mand1980 hej jeg er også høj sensitiv og har først for et par dage virkelig fundet ud af hvad det står for. lægerne oplyser ikke om så meget og jeg troede det var en medfødt sygdom , men det er ikke en sygdom men faktisk helt almindelig. men vi passer bare ikke ind i dette samfund der er bygget med skoler , arbejdspladser mm. Vi er 15 til 20 % der er født sensetive og faktiske en slaks heldige vi oplever mere end de ikke sensitive, men vores krop er mere sart og hjernen bliver over stimuleret og vi bliver trætte og sover måske dobbelt så længe som flertallet. men klogskab følger sensitive fødte mennesker, så de er tit højt uddannet , til lederstillinger, som leder , læge , dyrlæger, landmænd, børne have pædagoer. mm Du skal lære at indrette dit liv efter hvor du kan få mest mulig ro i din hverdag, og aligevel opleve det du har lyst til jeg kan ikke bo sammen med min kærste mere en 10 dage af gangen, så skal jeg have nogle dage hvor han er hjemme hos ham og jeg kan slappe af og gøre det jeg har lyst til og hvile. så kan jeg lidt igen . men kan ikke være tæt hele tiden , må have min frihed , ellers bliver jeg vred, Det er hårdt at være i et forhold når vi er sensetive. vores kærste forstår os ikke. hvor godt vi end prøver at forklare det . de mærker blot vi er anderledes end ham eller hende. og nogle gange kommer der kritik hvorfor vi er som vi er og ikke bare tager os sammen og laver tingene om . og ja når man vågner i weekenden har alle butikker lukket kl 12 når man vågner. Prøv at skriv til www.larslolk.dk Email lars@gmail.com der kan du blive medlem af HSP forening for sensitive mennesker og finder nogle der er som dig og har de samme oplevelser fra barndom og op gennem livet på godt og ondt . Jeg tror vi er flere sensitive der er blevet misbrugt af andre. også sexuelt, Vi er meget udadvente som børn , og vil gerne opleve verden og er meget nysgerri på stort set alle slags ting , så vi , de børn ville være et nemt offer at lokke. først efter grimme oplevelser i vores liv bliver vi bange for andre mennesker. og den skræk kan sidde resten af livet, og kun blandt venner er vi os selv og viser vores sande jeg. Jeg synes du skulle tale med centre der har med incest ramte mennesker at gøre. der er andre inslag om incest her på netdoktor, hvor der er hjemmesider du kan finde oplysninger på. De har meget mere kenskab til det end en almindelig psykolog. Dit misbrug af stoffer, har du prøvet på at passe ind i en gruppe af unge mennesker der tog stoffer. for ikke at være udenfor gruppen , de acepterede dig måske fordi de var skæve og ikke kunne se du var lidt anderledes end de fleste. så der var godt at være. og ikke mærke virkeligheden. kun et gæt, du kan fortælle hvorfor. Hvis du i hypnose har fundet ud af du har været udsat for incest, kunne du prøve at spørge din mor. eller andre familie eller bekendte om de har lagt mærke til noget da du var barn, der har undret dem. fandt du ud af hvem der skulle have lavet overgrebet på dig ? Det er vigtigt du kommer af med din vrede, spørg din psykolog om han, hun vil gå med dig i sportscenter og bokse din vrede ud på en boksebold med boksehansker på, og sætte ord på imens og skrive eller fortælle om dine føelser bag efter. det kan hjælpe dig til at blive klar over hvem vreden er rettet på. håber det hjælper dig lidt kærligst

mand1980

hej spider68,

tak for dit lange og uddybende svar. det er rart at vide at der er andre som mig. må indrømme at jeg har det svært med at skulle putte en etiket på min personlighed såsom HSP, selvom jeg godt kan nikke genkendende til de ting du skriver. I vinters fortalte jeg min familie om det, det var lidt mere af nød, da de var meget bekymret for mig... min depression var meget voldsomt og det var på tide at fortælle hvad der foregik med mig. jeg ved ikke præcist hvem overgrebsmanden er, men det er muligt at det er sket mere end én gang, for jeg har svært ved at begribe at sådan et enkelt tilfælde skulle være roden til det hele... og derfor fornemmer at der nok er mere i overgrebet der skal afdækkes for at kunne få ro i sjælen. Men jeg er også lidt bange for at vide mere om det og bange for at skulle finde ud af at det skete mere end en gang og at nogle nære relationer skulle være indblandet, det ved jeg ikke om jeg kan klare eller overskue.

Men jeg er samtidig virkelig opsat på at komme det her til bunds og så må det tage den tid og kamp der eventuelt skal til.

Jeg fortalte først min mor det, da hun står mig nærmest. hun blev selvfølgelig meget ked af det og fortvivlet og ikke at have lagt mærke til det eller overvejet det. min mor er sygeplejeske (lidt ironisk måske at hun ikke kunne tyde visse tegn hos sin egen søn), men jeg bebrejder hende intet. Dog var det en del mere kompliceret at fortælle min far det, han begyndte først med at nævne om det bare var fantasi eller noget, men min stedmor viste en langt bedre forståelse og medfølelse... min far føler jo også en magtesløshed ovr det.

men uanset så hjælper det faktisk at skrive lidt om det og få lidt feedback fra andre der har oplevet eller oplever samme følelser.

Hypnoterapeut1

Hej Mand1980
Jeg er hypnoterapeut og har læst dit indlæg med stor interesse. Det er vigtigt for mig at væreanonym, så mit indlæg ikke på nogen måde kan bliev forvekslet med reklame for min praksis.

Jeg kan ikke forstå at den hypnotisør du var ved for 4-5 år siden, ikke gjorde noget ved dit problem. Jeg har haft flere klienter "kvinder der har oplevet voldtægt", også enkelte mænd med samme problemstilling som du fortæller. Jeg har i processen oplevet rigtigt mange gode ting ved mine klienter, helt specielt et meget bedre selvværd, men også at sexlivet blev bedre (mere lystbetonet, ingen smerter, selv at tage initiativ til sex m.v.). Når selvværdet bliver boostet bliver alt i livet lettere.

Hvis du stadig har tillid til hypnose, syens jeg du skal prøve at ringe til et par hypnoterapeuter i nærheden af hvor du bor og forelægge dem din problemstilling, ud fra hvad de fortæller dig vil du nemt kunne tage en beslutning om du vil forsøge at få dem til at hjælpe dig videre i livet.

Helene2

Hej Mand

Jeg er kvinde, 50 år. Jeg fandt først ud af, at jeg havde været udsat for incest og seksuelt misbrug, da jeg startede i terapi som 43 årig. Alt havde været totalt fortrængt, så det kom som et voldsomt chok. Hvis du er interesseret i at vide mere om min historie, kan du se min hjemmeside www.tabuet.dk.

Fra 2004 – 2008 var jeg igennem et terapiforløb med NLP- og hypnoterapi. Det hjalp mig utroligt meget og forandrede bare mit liv totalt. Jeg vil vove den påstand, at det helbredte den personlighedsforstyrrelse, jeg havde fået diagnosticeret. For mig var hypnose den ubetinget rigtige behandlingsform og jeg havde også en virkelig dygtig terapeut.
I det sidste år har jeg været i SE-terapi, der er choktraumeterapi (kropsterapi). Det er en behandlingsform skabt af Peter A. Levine, der er traumeforsker. Når man udsættes for overgreb, får hele organismen et chok og det sidder i nervesystemet (post-traumatisk-stress). Med denne form for terapi arbejder man med kroppens hukommelse. Nervesystemet heles og bringes i balance og også de over- og underspændte muskler. Traumer påvirker jo ikke kun følelseslivet og tankegangen men sandelig også kroppen.

De problemer du slås med, lyder som meget typiske senfølger og jeg kan bestemt genkende det, du skriver. Når man har været udsat for overgreb, så udvikler man en ekstraordinær sensitivitet. Det er nervesystemet, der reagerer ved at være i konstant alarmberedskab. Det kan skærpe (nogle af) sanserne betragteligt. Man udvikler også en enorm styrke (ellers havde vi ikke klaret os indtil nu) men også en meget stor sårbarhed.

Jeg ved ikke, om du i din søgen efter viden har fundet frem til 'Spor – Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb'. Ellers kan du læse mere på www.landsforeningen-spor.dk.

Mange hilsner Helene

mand1980

tak for de svar i giver og beretninger. Jeg bør nok lige sige til Hypnoterapeut1, at jeg gennem hypnoterapi fandt ud af overgrebene (det er 3 år siden det kom frem gennem terapien og at det var foregået i 4-5 års alderen) og jo det har bestemt hjulpet i perioder, men at jeg glemmer lidt hvem jeg er og hvad jeg har været udsat for. Og tænker om det er virkeligt at det skete... jeg betvivler ikke min psykologs evner og han har har hjulpet mig utrolig meget i den tid jeg har gået hos ham.

Jeg snakker bestemt også med ham om det og det er først her det sidste halve års tid at jeg er begyndt at læse om det og begynde at forstå mig selv. Og det er selvfølgelig en process, måske havde jeg håbet at det ville gå i sig selv og så kunne jeg leve et "dejligt liv" fremover, ment at blive bedre rustet og bedre til at mærke efter hvad der er rigtigt for mig. Jeg har det meget ambivalent med det for tiden, på den ene side så vil jeg virkelig til bunds i det, på den anden side er jeg bange for at finde ud af mer om mig selv også selvom jeg ved at hvergang jeg har haft et hypnose forløb hos ham, så lindre det og hjælper. Måske ville jeg nok bare helst putte det i en kasse og gemme laaaangt væk, men jeg må jo sande hvordan jeg går og har det. Og de senfølger jeg læser omkring relationer, intime forhold, rastløshed osv... ja det er jo sådan jeg har det og noget jeg da arbejder med, men det er en kamp og kan mærke angsten for at komme for tæt på andre og de skal komme tæt på mig.

Det at overgrebet er kommet frem har sat nogle ting igang hos mig og jo jeg kan sku godt tænke at det ikke er afdækket helt.

Min næste aftale er i begyndelsen af november og han har snakket om integration fordi jeg har det med at enten er alting dårligt eller også er alt bare godt... jeg har svært ved at balancerer imellem tingene.

Nå jeg læser din side Helene2, så tænker jeg det lyder virkeligt dejligt og det virker til at du er kommet i overnestemmelse og i accept med dit liv. Jeg er nok stadig et sted hvor jeg må accepterer det, accepterer mig selv og prøver at komme videre.

Kh
Mand1980

Helene2

Kære Mand

Det er naturligt at tænke, om det nu virkeligt er sket. Om ikke det bare er noget, man bilder sig ind. Når man nu ikke altid har husket og når det måske ikke forekommer særligt virkeligt.
Du kan vælge, om du vil opretholde uvirkeligheden ved at tvivle på, om det er sandt eller du kan vælge at tro på det, din historie, din krop, din underbevidthed og dine følelser og fornemmelser fortæller dig. Men en forudsætning for at skubbe tvivlen væk er selvfølgeligt, at du er klar til at acceptere, at det er sket - at det er virkelighed. Og så søge dig selv udfra dén virkelighed. Det eneste sted du kan finde dig selv er i sandheden uanset, hvordan sandheden ser ud.

Kodeordet er 'accept'. Ikke accept i den forstand, at det var i orden, at det skete men accept af virkeligheden. At prøve at skabe en alternativ mere behagelig virkelighed er med til at opretholde, uvirkeligheden, kampen og gøre én syg. Men man må selvfølgeligt tage virkeligheden ind i små portioner i det tempo, man kan klare det.

Enten/eller tankegangen eller sort/hvid tankegang er også en meget naturlig senfølge. Det kan være svært at rumme en både/og tankegang. For hvis ikke alting er enten/eller men også en hel masse andet, så er verden jo ikke forudsigelig og tryg.
I virkeligheden skaber enten/eller tankegangen alt for ofte valget mellem pest eller kolera. Hvis man kun har to valgmuligheder, så låser man sig selv fast i et evigt dilemma. Så heldigvis har vi altid mindst tre valgmuligheder - mindst tre måder alting kan opfattes på. Så kan man bryde fastlåsningen.
Det kan være effektivt at spørge sig selv f.eks.: 'Hvad nu hvis det her ikke kun er skidt. Kan der være bare en lille smule godt i det?'
Men det kan være svært at rumme f.eks., at onde mennesker ikke kun er onde. Eller at gode mennesker ikke kun er gode. At mennesker kan være begge dele. For hvad kan man så stole på? Svaret er: Sine sanser, sine fornemmelser. Men det kræver, at man mærker godt efter i sig selv og det kan jo være skræmmende.

Hvis du bor i nærheden af København, så har Støttecenter mod Incest mandegrupper. Både terapigrupper og selvhjælpsgrupper. Du kan læse mere på www.incest.dk.
Jette og Lone Lyager har skrevet bogen 'At bestige bjerge' om deres erfaringer med behandlingen af mænd i disse grupper.

Hilsen Helene