Hjem Kræft Åben debat om kræft

Blodkræft

Redigeret 23 oktober, 2011, 09:20 i Åben debat om kræft
Hej..

Jeg er meget ny i det her med kræft.. jeg har hørt meget om det og her enlig ikke haft det tæt ind på familie eller mit eget liv..
Nu er det sådan at min Far som er 71 år lige har fået konstateret Blodkræft (akut leukæmi).
Jeg blev sammen med min Mor indkaldt til samtale, og vi fik snakket lidt om det her han nu fejlede..
Jeg spurgte lidt ind til en tidshorisont og lægen svarede: "vi snakker ikke år men måneder"
Jeg ville i virkeligheden pakke det lidt ind for ikke at bekymre mine forældre for meget.. og da lægen svarer blev jeg i tvivl om han forstod det jeg nu sagde, eller om det var mig der misforstod det..
Men så i går (16/10-2011) snakkede jeg med en rigtig god ven, som selv har haft det tæt ind på familien.
Han fortalte mig at lægen forstod udmærket mit spørgsmål, og det var der jeg ligesom forstod at der går s** ikke længe, så står jeg uden en Far..
Men nu er jeg mere inde på at finde ud af om, hvor lang tid min far enlig har tilbage..

Mange hilsner

Wizard

Kommentarer

  • Hej

    Fra det tidspunkt milten holder op med at producere røde blodlegemer har man en bestemt tid det tager, jeg husker det ikke nøjagtigt, derfor vil jeg ikke anføre noget.

    Har din far B- vitamin mangel? Det kan godt få det til at se ud som leukæmi. Man kan også bedre tilstanden med epo eller noget tilsvarende. Spørg lægen om det. God bedring med din far. Helle8
  • Hej..

    Jeg har set et brev ,som min far har fået fra lægen hvor i der står at det er det han fejler..
    De har taget en knoglemavsbiopsi og fandt det der kræft..
    Derfor ved man hvad det er han fejler..
  • Hej igen

    Diagnosen er sikkert rigtig, men du kan stadig forhøre om evt. behandlingsmulighed med epo eller lign. KH Helle8
  • Du står dig bedst ved, at se kendsgerningerne i øjnene, og bruge den tid der er tilbage, til at gå ind i processen.
    Det er din far det handler om, du kan støtte og hjælpe din mor. Der kommer en tid, hvor det bliver vanskeligt for din mor, at forlade hjemmet. Her kan du, enten være der for at hjælpe din far, eller sørge for indkøb m.v. for din mor.
    Det er din mor der skal være den bærende kraft, hvis hun kan. Du og dine søskende kan være hendes støtter og hjælpere.
    Det handler ikke så meget om hvor lang tid din far har tilbage, men hvor meget kvalitetstid i som familie kan skabe, men det er din far der bestemmer.
    Det er ikke sikkert han kan klare alt for meget familiebesøg, så i kan lave sådan en aftale med din mor, om at hun holder styr på besøg o.s.v. så i ikke kommer allesammen på en gang.
    Senere i forløbet kan din far kun have glæde af korte besøg, ikke over 45 min. og ikke for megen snak.
    Din mor er den vigtigste person for din far, så kommer i som børn som første priortet. Din mor er den der skaber trygheden for din far, det er vigtigt for tiden efter, at de får en god afsked. Det kan i børn være med til at skabe, ved at respektere din fars træthed og ved at være hjælpsomme, så din mor kan aflastes.
    Jeg mistede min mand for et år siden, også af kræft. Vores børn fik nogle dejlige timer, alene med deres far, når de kom og hjalp ham med f.eks. at slå græsplæne eller andre alm. dagligdags ting, så han ikke oplevede, at det hele gik i stå, men at livet var og livet skulle leves så længe der var liv. De respekterede at han måske ikke kunne snakke med dem mere end ti min. men de ti min. er nogle minutter de er glade for, nu et helt år efter.
    Jeg kan anbefale, at din far og mor overvejer at tage på hospice, når tiden nærmer sig. Din mor kan flytte med, hvis hun ikke er plejekrævende.
    Jeg flyttede på hospice sammen med min mand. Det var så livsbekræftende, hvilket kan være svært at forstå, når man ikke har oplevet det. Vi boede der de sidste 14 dage min mand levede. Der er optimal pleje og omsorg for den døende, der er omsorg for ægtefællen, for børnene og evt. børnebørn.
    Ægtefællen virker beroligende på den døende, sagde de. Jeg havde det godt med at være der. Børnene skulle aftale besøg med mig, og på hospice sagde de, at besøg måtte max være på tre kvarter, ellers bliver det for udmattende for den døende.
    Jeg håber for jer alle, at i ikke går så højt op i hvor lang tid der er tilbage, men om hvor meget kvalitetstid i kan have, inden din far bliver alt for træt.
    Da vi fik beskeden om sygdommens alvor, spurgte min mand om "hvor lang tid", og lægen sagde max 6 mdr. Min mand levede 7 mdr. efter.
    Vi havde en meget dejlig tid med mange gode timer.
    Så det er nu i skal skabe gode minder, med noget der glæder din far.
    Har han en sidste fødselsdag, eller måske lever han også til jul, så lav f.eks. en dejlig stille jul, hvor i alle kommer, og i har sørget for maden o.s.v. og slutter inden din far bliver for træt. Din mor vil ikke have overskud til at holde jul på sædvanlig måde. Hun får nok om ørerne og hjemmet vil indtages af hjemmeplejen.
    Med ønsket for dig og dine forældrer, at i får det bedste af det bedste ud af den tid i endnu har din far.
    Victoria
  • Hej ja jeg er meget enig med victoria det er bedst i kan gøre som hun skriver. og ikke have de huslige pligter , til de sidste dage hvor der virkelig bliver brug for ekstra omsorg. enten en person der er i hjemmet til stadighed eller en hospise der kan de gå og komme personalet. og man kan være alene med den døende. det kan være en skræmmende proces når personen har været langtidssyg, så det er måske godt at tale om med plejepersonale, hvad der sker med en person der langsom dør. og efter døden , og lugte der kan være der. Det er meget svært at miste en mor og en far . og Partner samt sine børn . Tænk på hvad du har det bedst med , at være der mens din far dør, og se på . og holde i hånd mm eller om du har det bedst med at være der hjemme og inden har sagt farvel til ham. Jeg vil sige giv jer god tid til at sige farvel og ikke føle jer presset af bedemand . for det er så vigtigt at have fået vænet sig til at han til den tid er død , for jer der skal leve vidre . et hurtigt farvel og låg på kisten giver ikke tid til at forholde sig til alt det der sker. og sorgen bliver lukket inde i kroppen og kan ikke komme ud. Ja det er jeres mor der har brug for støtte. men jeg tænker også at vi bliver som børn igen der bliver bange, når vi mister vores beskyttende far og mor . og vi pludselig føler vi kommer til at stå alene nu , og vi nu er den næste række , der vil være den gamle generation når vores mor og far er døde. ja vi har også brug for at få et sidste klem , en blink , et håndtryk af den døende og mærke han eller hun kunne kende os , eller vidste vi var der . jeg tænker nu at den døende , er glad at alle sine børn og kone er der sådan var det med min far. og være bange sammen med der dør , til det ukendte.
  • Hej Spider og Victoria..
    I skal have tak for jeres meget rørende beskeder og Victoria.. jeg er meget ked af din mand er død nu.. For Sidste nyt herfra er at han tog hjem i Mandags og var hjemme i 2 dage og blev indlagt ude på Ærøskøbing sygehus og Døde så her i torsdags kl.12.. Så Jeg kan sagtens forstå dine meget bevægende ord Victoria.. Vi fik tilbudet om at se ham i dag, men bedemanden foreslog ikke at gøre det da han lige havde set ham, "og han så ikke godt ud" sagde han og mente ikke det skulle være sådan.. så var det bedre at have et godt billede af ham inde i hovedet end at blive jaget i årevis af et syn man kun kan forestille sig.. Så .. ja.. tak for hjælpen..

    Hilsen Wizard..
  • Min største medfølelse.
    Hilsen Victoria
  • Hej

    Det gør mig ondt for jer. Jeg håber I fik nogle gode dage sammen.
    Du havde overskud til at slutte tråden her af med at fortælle det. Flot i den svære stund I har nu. TAK Helle8
Log in eller Registrér for at kommentere.