Indstillinger
Kærligheden forsvinder
Jeg føler mig så uelsket og forladt, selv om jeg er gift(vi har været sammen i 8år) og har en dejlig familie. Min mand har altid forgudet mig men det gør han ikke mere. Vi havde altid perioder hvor vi var som nyforelskede igen men nu er de væk. Vi tog altid en weekend væk alene uden børn men i år har han ikke lyst. Han har ikke behov for at være alene med mig. Før i tiden kærtegnede vi altid hinanden i dagligdagen nu det kun mig der kærtegner ham og han virker ikke speciel glad for kontakten.
Alle problemerne startede da jeg havde et længere varende terapiforløb som åbnede op for en masse ubehagelige oplevelser med mænd. Før jeg mødte min mand var jeg i et voldeligt forhold og det påvirkede vores forhold rigtig meget. Derfor valgte jeg at gå i terapi og også fordi har fik en depression og min mand sagde efterfølgende at han ikke vidste om han ville holde til hvis jeg igen blev depressiv. Så jeg ville forebygge at det skete igen. Terapien hjalp og jeg har ikke haft en depression siden. Men mens jeg gik i terapi fik jeg det svært og jeg begyndte mærkeligt nok at tænke meget tilbage til min første kæreste som jeg stadig nogle gange mailede med. Han blev pludselige idealet af en mand fordi vores forhold ikke var farvet af alle de grimme oplevelser fra det voldelige forhold. Der var også en del vold i forbindelse med sex i det forhold jeg var i inden min mand. Jeg begyndte at maile en del sammen med min eks-kæreste og flirtede også lidt med tanken om at være utro med ham. Det blev dog ved tanken da jeg godt kunne se at jeg favoriserede og glorificerede ham fordi vores forhold var så ukompliceret. Så jeg valgte at jeg ville droppe alt kontakt med ham og kun arbejde på mit ægteskab som var lykkeligt og med en mand jeg elsker mere end jeg nogensinde har elsket nogen.
Så jeg droppede altså alt kontakt til eksen men min mand er en meget jaluox type. Så han begyndte at gennemlæse alle mine gamle mails og fandt dem til eksen. I en af dem beklager jeg mig over min mands tykkelse, fordi han vejer ca. 20 kilo for meget, og jeg skriver, at jeg savner den sex jeg havde sammen med eksen. Da min mand læser disse mails, mister han enhver tillid til mig og hans følelse til mig bliver mindre og mindre. Nu er jeg ked af det hele tiden for jeg elsker ham og vil så gerne have hans kærlighed tilbage. Jeg aner bare ikke hvordan jeg får det. Jeg har prøvet at forklare ham, at jeg skrev de mails, fordi jeg savnede en ungdom, hvor jeg ikke måtte leve med arrene efter seksuel mishandling. Jeg har også prøvet hele tiden at sige, at jeg elsker ham og ligge op til at ville gøre alt for, at han skal elske mig igen. Jeg har også prøvet at give ham alt hvad jeg ved han ønsker sig seksuelt men intet hjælper. Hvad skal jeg dog gøre. Jeg vil ikke miste ham og alt det gode vi havde men han er så kold og utilnærmelig. Jeg har sagt undskyld tusind gange og prøvet at forklare at terapi kan opvække gamle ting der så virker ind på nytiden. Det er så åndsvagt for jeg gik i terapi for at gøre vores forhold bedre men nu har jeg bare ødelagt det i stedet. Før terapien kunne jeg få grusomme flashbacks når vi dyrkede sex og pludselig begynde at græde. De falshbacks har jeg næsten styr på nu, men nu er han bare næsten ikke interesseret i mig mere. Er der nogen der har nogle råd for jeg er desperat og er ved at tyde hver gang jeg tænker på det.
Alle problemerne startede da jeg havde et længere varende terapiforløb som åbnede op for en masse ubehagelige oplevelser med mænd. Før jeg mødte min mand var jeg i et voldeligt forhold og det påvirkede vores forhold rigtig meget. Derfor valgte jeg at gå i terapi og også fordi har fik en depression og min mand sagde efterfølgende at han ikke vidste om han ville holde til hvis jeg igen blev depressiv. Så jeg ville forebygge at det skete igen. Terapien hjalp og jeg har ikke haft en depression siden. Men mens jeg gik i terapi fik jeg det svært og jeg begyndte mærkeligt nok at tænke meget tilbage til min første kæreste som jeg stadig nogle gange mailede med. Han blev pludselige idealet af en mand fordi vores forhold ikke var farvet af alle de grimme oplevelser fra det voldelige forhold. Der var også en del vold i forbindelse med sex i det forhold jeg var i inden min mand. Jeg begyndte at maile en del sammen med min eks-kæreste og flirtede også lidt med tanken om at være utro med ham. Det blev dog ved tanken da jeg godt kunne se at jeg favoriserede og glorificerede ham fordi vores forhold var så ukompliceret. Så jeg valgte at jeg ville droppe alt kontakt med ham og kun arbejde på mit ægteskab som var lykkeligt og med en mand jeg elsker mere end jeg nogensinde har elsket nogen.
Så jeg droppede altså alt kontakt til eksen men min mand er en meget jaluox type. Så han begyndte at gennemlæse alle mine gamle mails og fandt dem til eksen. I en af dem beklager jeg mig over min mands tykkelse, fordi han vejer ca. 20 kilo for meget, og jeg skriver, at jeg savner den sex jeg havde sammen med eksen. Da min mand læser disse mails, mister han enhver tillid til mig og hans følelse til mig bliver mindre og mindre. Nu er jeg ked af det hele tiden for jeg elsker ham og vil så gerne have hans kærlighed tilbage. Jeg aner bare ikke hvordan jeg får det. Jeg har prøvet at forklare ham, at jeg skrev de mails, fordi jeg savnede en ungdom, hvor jeg ikke måtte leve med arrene efter seksuel mishandling. Jeg har også prøvet hele tiden at sige, at jeg elsker ham og ligge op til at ville gøre alt for, at han skal elske mig igen. Jeg har også prøvet at give ham alt hvad jeg ved han ønsker sig seksuelt men intet hjælper. Hvad skal jeg dog gøre. Jeg vil ikke miste ham og alt det gode vi havde men han er så kold og utilnærmelig. Jeg har sagt undskyld tusind gange og prøvet at forklare at terapi kan opvække gamle ting der så virker ind på nytiden. Det er så åndsvagt for jeg gik i terapi for at gøre vores forhold bedre men nu har jeg bare ødelagt det i stedet. Før terapien kunne jeg få grusomme flashbacks når vi dyrkede sex og pludselig begynde at græde. De falshbacks har jeg næsten styr på nu, men nu er han bare næsten ikke interesseret i mig mere. Er der nogen der har nogle råd for jeg er desperat og er ved at tyde hver gang jeg tænker på det.
Kommentarer
Ved at læse dit indlæg bliver jeg dog noget i tvivl om, hvor din mand befandt sig i dette terapiforløb? Har han støttet dig? Har I kunnet tale om de ting, der er foregået – dels i terapien, men også med dig undervejs? Der er jo ikke noget som helst mærkeligt i, at du i et sådant forløb kommer til at tænke tilbage på tiden før du var i et voldeligt forhold – heller ikke selv om du synes, det er mærkeligt – jeg vil endda mene, at det er en helt normal reaktion.
Men – som jeg forstår det, så har du aldrig talt med din mand om disse reaktioner af din terapi? Du har mailet med den tidligere kæreste, og det kan jeg ikke se, der er noget galt i, så længe det foregår på et stilfærdigt venskabeligt plan, og i øvrigt er med din mands vidende.
Og – det er vel her det er gået galt? Du har jo ikke bare mailet venskabeligt med en tidligere kæreste; der har været korrespondance, hvor det har handlet om, at du savner hans sex, at du seriøst har tanker om at være din mand utro med ham – det kan godt være, det kun er tanker, men alligevel. Du har også udleveret din mand til denne ekskæreste. Skriver f.eks, at du finder, han er for tyk – og vel sagtens dermed ikke er specielt attraktiv.
Denne korrespondance kan jeg forstå, du har holdt hemmelig for din mand, og da han opdager den og læser den, så bliver han jo såret ud over alle grænser. Gør man virkelig sådan overfor en person, man virkelig elsker? Selvfølgelig kommer han i tvivl om din kærlighed.
Prøv en gang at vende den om: Du opdager, at din mand skriver med en tidligere kæreste, din mand fortæller at han savner deres sex, din mand fortæller, at du er blevet for fed. Du finder ud af, at din elskede har svinet dig til over for en trediepart. Ville du helt ærligt synes, det var i orden?? Du har forklaret ham, at det handler om, at du savner den tid, hvor der ikke var de ar på din sjæl. Det tror jeg sådan set godt, han kan forstå, men i og med, du har brugt den tidligere kæreste til denne ”helbredelse” har du jo også samtidig tilkendegivet, at den tid du savner, er den tid, hvor din nuværende mand IKKE var i dit liv.
Du har tilkendegivet, at din nuværende mand IKKE har formået at læge de ar – i hvert fald ikke godt nok.
Helt ærligt! Jeg kan godt forstå din mand ikke aner, hvor han har dig. Han er dybt, dybt såret over det, du har gjort.
Mit forslag er bestemt, at du prøver at tale med din mand om, hvad alt det her har gjort ved ham, og om han har mistet så meget for dig, at der ikke er nogen vej tilbage, eller om han vil være med til, at I går til en parterapeut, der kan prøve at hjælpe både dig og ham til at forstå, hvad det helt nøjagtig er, der er foregået i det her forløb, hvor du i den grad har svigtet din mands tillid. Jeg vil da tro, at I med den rette professionelle hjælp kan få ryddet op i det her, men spørgsmålet er nu, om din mand føler sig så svigtet, at han ikke kan genfinde sine følelser for dig igen. Det er I nødt til at finde ud af.
Det er fint nok, at du alligevel kom frem til at der, hvor du er nu, er der, hvor du helst vil være – at du virkelig elsker din mand og jeres forhold, men du har jo været i tvivl, og det kan jeg sagtens forstå, at din mand er dybt, dybt såret over. På den anden side, så kan dette også føre til, at I kan blive omend endnu mere lykkelige sammen, hvis I ellers får hjælp til at få ryddet ordentligt op.
Jeg vil foreslå ham, at du viser ham denne korrespondance, og du prøver at lytte til hans reaktion.
Vi prøver nogle gange at tale om det, men vi kommer ingenvegne andet end den forkerte vej. Jeg prøver at give ham så meget opmærksomhed som muligt prøvet at forære ham noget, jeg tror han kan lide. Der fejler jeg bare også, sidst jeg forærede ham noget, ville han ikke have det og sagde, at jeg slet ikke kendte ham. Her i weekenden foreslog jeg, at vi tog på en weekend bare ham og mig uden vores to børn. Men nej det havde han ikke lyst til. Før i tiden ville han altid gerne være alene uden børn, nu vil han helst have dem hjemme, og de skal ikke puttes tidligt i weekenden, som før alt det her. Det er som om vi begge to kaster alt vores kærlighed på børnene. Han sagde også her forleden dag at han godt vidste at hvis vi gik fra hinanden skulle børnene bo hos mig. Sådan har han aldrig talt før. Jeg er så frygtelig nervøs for at miste ham, men jeg aner ikke, hvordan jeg vinder ham igen. Han er min allerbedste ven og min mand jeg kan slet ikke bære at miste ham. Jeg aner slet ikke, hvordan jeg skal leve uden ham.
Det værdste ved de dumme mails er at han ikke har læst dem alle og heller ikke vil læse dem alle. Plus de er skrevet på et sprog han ikke kender og han har bare fået internettet til at oversætte dem og så går der helt sikkert noget tabt. Jeg trak alle de grimme ting jeg skrev tilbage i de mails der kom efter. Men han kan kun fokusere på at jeg kunne skrive, at jeg savnede sex med en anden og at han ikke var flot nok. Hvordan får jeg ham dog til at se at det ikke var meningen og ikke var mine ønsker og at jeg ikke vil såre ham. Jeg aner ikke mine levende råd.
Mange tak for svaret! Jeg vil foreslå parterapi igen!
Hvad skal han tro, og hvad skal han ikke tro? Mener du det, du siger eller gør du ikke? Nej, han har da ikke lyst til at læse mere - han har læst rigeligt, og det kan da godt være, han så på den måde, har fået en skæv opfattelse, men du HAR jo ytret ønske om noget andet end ham, du HAR jo nedgjort ham over for en anden.
Du hopper og springer for at gøre ham tilpas, og det er da den sikre vej til at skubbe ham væk. Han har ikke brug for en vimsende hundehvalp - han har brug for en ligeværdig partner, han kan stole på, på samme måde, som du vel har.
I har børn, og derfor skylder I i hvert fald dem, at I gør alt, hvad I kan, og derfor fastholder jeg stadig forslaget om den parterapi, men måske med et andet formål: Nemlig at han skal have hjælp til at forstå, hvorfor du har handlet, som du har gjort - og du skal have hjælp til at forstå, hvorfor han ser sig nødsaget til at handle, som han gør.
Hvis I får hjælp til denne forståelse, så vil I også kunne komme videre - enten sammen eller hver for sig.
Prøv om du kan få din mand med til en sådan terapi - om ikke andet så for jeres børns skyld.
Som du nu beskriver det, tror jeg faktisk hans kærlighed er blevet temmelig kvalt - om den kan vækkes til live, ved jeg ikke, men det kræver professionel hjælp, og spørgsmålet er, om han føler sig så kvalt, at han ikke mener det er ulejligheden værd, men prøv at mase på - igen for jeres børns skyld.
Åh, hvor jeg glæder mig på jeres vegne. Det vigtigste i et parforhold er, at man kan tale sammen, og jeg fik jo det indtryk, at din mand faktisk var så såret, at han var på vej væk.
Nu vil din mand ikke i terapi, og jeg håber virkelig for jer, at det er den rette beslutning – for jeg tror virkelig, I kunne have megen stor glæde og hjælp af et par sessioner ved en professionel, der kunne hjælpe jer på vej. Jeg tror ikke en gang, I behøvede mere end et eller to besøg.
Jeg hæfter mig ved et par ting, du skriver: ”Jeg tror godt, jeg kan redde det hele.” NEJ – det kan DU ikke – det er noget, I skal være fælles om. Han skal også være indstillet på det, han skal også gøre sin del. Du skriver nu, at han også har haft andet at tumle med, oven i problemerne med dit svigt. Han skal også lukke op – du skal hjælpe ham, men han skal også hjælpe dig.
Og - ”Nu må jeg prøve at bevise, at jeg er værd at stole på igen.” Igen NEJ – hvis du begynder at knokle rundt som en sindssyg for at stille ham tilfreds, så taber du. Du skal NATURLIGVIS være åben og ærlig – det skal man i det hele taget i et parforhold, og det skal din mand OGSÅ, men du skal først og fremmest være tro mod den person du ER – ikke begynde at fremstille et menneske, du IKKE er.
Jeg tror, du har nogle problemer med dit selvværd, og når nu din mand ikke vil være med til noget parterapi, som jeg altså stadig mener, I kunne have meget stor nytte af, så vil jeg foreslå, at du selv tager et par timer ved en terapeut, for du har vist brug for et par værktøjer til at takle det her på rette måde, så du også kan fastholde den person, du er – altså den person, som din mand jo faldt for og som han elsker.
Jeg ønsker og håber det bedste for jer – jeg ville blive glad, hvis du på et tidspunkt ville melde tilbage om, hvordan det går jer.
Bedste tanker....
Igen mange tak for dine svar!
Du skrev på et tidspunkt, at jeg godt måtte skrive, hvordan det hele er gået. Det er gået godt. I denne uge er vi børnefri og vi snakker bare uafbrudt sammen, når vi altså ikke er på job. Vi er heldigvis ikke på vej væk fra hinanden, og vi kan tale igen. Det min mand, der går i gennem en svær tid, og nu håber jeg, at jeg kan støtte ham bedst muligt. Han er bare den dejligste mand, jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg skulle kunne leve uden ham.
Det er rigtigt dejligt, at du melder tilbage, 1000 tak skal du have. Godt at det ser ud til at I har "reddet stormen" af, og det beviser jo igen, hvor vigtigt det er at man taler sammen og holder hinanden opdaterede mht hvad man går og tumler med.
Husk nu at blive ved med at være opmærksomme på hinanden - også når det er blevet "hverdag" igen.
Jeg ser, du beskriver et andet problem i en ny debat. Den vil jeg tillade mig at kommentere på også. :-)