Indstillinger
Håber på hjælp!
Hej alle sammen
Jeg har et stort råb om hjælp og håber her er nogen, som kan give et godt råd!
Jeg er lykkelig mor til en lille pige og bonusmor til en fræk dreng.
Vi er så heldige, at drengen lige inden jul sidste år, flyttede hjem til os fast, så han er hos hans mor hver anden weekend.
Grunden til dette er, at der på meget kort tid er sket alt for mange forstyrrelser hjemme hos moderen. Der er kommet og gået mange mennesker og dyr i drengens liv. Hver gang han har knyttet sig til moderens nye kat, hund, kæreste, veninde mm er det uden videre og grund taget væk fra ham igen. Dette resulterede selvfølgelig i, at han blev frustreret og meget indadvendt. Han var meget bange for at vise følelser og tale om disse.
Men efter han er flyttet hjem til os er der sket en masse. Han er blevet rolig i skolen (som en dreng på 7 nu kan være) han er gået fra at være en af de dårligste til en af de bedste i klassen og socialt har han fået utrolig mange venner!
Nå nu til det store problem....
Min kæreste er ikke drengens biologiske far, men tog ham til sig som sin egen, da han var sammen med moderen og har derved været far for drengen siden han var 2½ år gammel. Drengen tror at min kæreste er hans biologiske far. "Desværre" nåede min kæreste og drengens mor ikke at bo på samme adresse i 2 år og de har aldrig indgået registreret partnerstatus (eller hvad det nu hedder) Af denne årsag, kan min kæreste ikke få lov til at adoptere drengen, selvom det er ønske fra alle parter og min kæreste har haft ham på halvt tid frem til sommer sidste år, og nu fast siden jul sidste år.
Moderen til drengen er nu gået tilbage til sin mand/eksmand (kan ikke helt følge med) og denne mand har vores dreng udtalt sig om, at han er bange for da han har et voldsomt temperament. Ikke fysisk men psykisk, hvilket i bund og grund er lige så slemt!
Moderen og denne mand går nu og snakker om at flytte til en anden kommune med mulighed for at leje en gård så der er plads til den højtelskede hest. Problemet er jo så, at drengen har adresse hos hende og flytter hun, er han nødt til at flytte med, da der så skal skiftes skole =O(
Hvordan stiller vi os an? Kan vi på nogen måde gøre noget, for at min kæreste kan adoptere vores dejlige dreng, som vi virkelig vil blive kede af at skal af med?
Vi føler jo at han er vores og vi har et fantastisk forhold til ham. Og han stor trives med min datter som han jo betragter som sin biologiske lillesøster.
Jeg håber inderligt der er en der kan hjælpe med, hvordan vi kan overbevise myndighederne om, at min kæreste skal adoptere han, da han tydeligt har det bedst hos os!!!!
På forhånd tak
MVH
Jeg har et stort råb om hjælp og håber her er nogen, som kan give et godt råd!
Jeg er lykkelig mor til en lille pige og bonusmor til en fræk dreng.
Vi er så heldige, at drengen lige inden jul sidste år, flyttede hjem til os fast, så han er hos hans mor hver anden weekend.
Grunden til dette er, at der på meget kort tid er sket alt for mange forstyrrelser hjemme hos moderen. Der er kommet og gået mange mennesker og dyr i drengens liv. Hver gang han har knyttet sig til moderens nye kat, hund, kæreste, veninde mm er det uden videre og grund taget væk fra ham igen. Dette resulterede selvfølgelig i, at han blev frustreret og meget indadvendt. Han var meget bange for at vise følelser og tale om disse.
Men efter han er flyttet hjem til os er der sket en masse. Han er blevet rolig i skolen (som en dreng på 7 nu kan være) han er gået fra at være en af de dårligste til en af de bedste i klassen og socialt har han fået utrolig mange venner!
Nå nu til det store problem....
Min kæreste er ikke drengens biologiske far, men tog ham til sig som sin egen, da han var sammen med moderen og har derved været far for drengen siden han var 2½ år gammel. Drengen tror at min kæreste er hans biologiske far. "Desværre" nåede min kæreste og drengens mor ikke at bo på samme adresse i 2 år og de har aldrig indgået registreret partnerstatus (eller hvad det nu hedder) Af denne årsag, kan min kæreste ikke få lov til at adoptere drengen, selvom det er ønske fra alle parter og min kæreste har haft ham på halvt tid frem til sommer sidste år, og nu fast siden jul sidste år.
Moderen til drengen er nu gået tilbage til sin mand/eksmand (kan ikke helt følge med) og denne mand har vores dreng udtalt sig om, at han er bange for da han har et voldsomt temperament. Ikke fysisk men psykisk, hvilket i bund og grund er lige så slemt!
Moderen og denne mand går nu og snakker om at flytte til en anden kommune med mulighed for at leje en gård så der er plads til den højtelskede hest. Problemet er jo så, at drengen har adresse hos hende og flytter hun, er han nødt til at flytte med, da der så skal skiftes skole =O(
Hvordan stiller vi os an? Kan vi på nogen måde gøre noget, for at min kæreste kan adoptere vores dejlige dreng, som vi virkelig vil blive kede af at skal af med?
Vi føler jo at han er vores og vi har et fantastisk forhold til ham. Og han stor trives med min datter som han jo betragter som sin biologiske lillesøster.
Jeg håber inderligt der er en der kan hjælpe med, hvordan vi kan overbevise myndighederne om, at min kæreste skal adoptere han, da han tydeligt har det bedst hos os!!!!
På forhånd tak
MVH
Kommentarer
Det du fortæller gør jo ondt at læse, selvom der er mange børn der desværre bliver udsatte for det samme, det bliver problemet ikke bedre af.
Og jeg forstår godt jeres fortvivlelse ved tanken om, at drengen skal skifte skole m.m.
Jeg vil anbefale at I ringer til Børns Vilkår
http://www.bornsvilkar.dk/