Kan jeg ikke få børn??

Emilie1210

Hej!
Jeg er 18 år, og ved godt det er tidligt men er bange for jeg ikke kan få børn.
Jeg vil godt være mor i en ung alder dog først om nogle år, mindst 5, men min største frygt i verdenen er ikke at kunne få børn da jeg føler det er mit livsmål.
Jeg er enebarn, eller det vil sige min far har en søn fra tidligere ægteskab, men vi har aldrig boet sammen, da der er 27 års forskel på os. Men mine forældre prøvede i ca. 1 ½ år at få mig, og de prøvede 15 år efter det at få flere børn uden resultat. Min ene moster prøvede 1 12 år at få et barn hvor efter det lykkedes 1 gang med regensglas. Min mormor og min anden moster ser ikke ud til at have haft problemer med det og min fars er adopteret så kender ikke hans rigtige familie. Jeg har flere gange været så sum at glemme p-piller men har aldrig haft noget der minder om problemer med det, og flere gange da jeg var yngre var jeg rigtig dum til at glemme beskyttelse. Men jeg er bare SÅ bange for at jeg ikke kan få børn! vil gerne have en hel masse for elsker børn of skal snart studere til pædagog. Håber så meget der er nogen der kan hjælpe mig med alle de tanker jeg har i mit hoved!

DKH. ELB.

Johanne1982

Hej,

Du skal ikke være så bekymret

Når du og din kæreste skal igang med at prøve, viser det sig sikkert, at du sagtens kan blive gravid.

Er dine forældre blevet udredt? Ved de hvorfor de ikke kunne få flere børn?

Man skal forsøge selv i 1 år (medmindre der er kendte problemer hos en af parterne), derefter kan man gå til sin læge og blive tjekket. Så henvises man til en fertilitetsklinik, hvor man så bliver udredt.

På baggrund af de svar man får, finder man en behandlingsmetode der passer.

Der er faktisk ikke ret mange mennesker, der ikke får børn, hvis de gerne vil. I nogle tilfælde tager det ikke lang tid, i andre kan det tage år, men man er efterhånden så dygtige på det område, at der skal MEGET til, før det ikke kan lykkes.

Om de kommer naturligt, eller om de kommer kunstigt, betyder ingenting for hvad man føler for dem.

Det du bedst kan gøre, er ikke at være så bekymret. Tænker man for meget over tingene, kan det i sig selv gøre en så anspændt, at det kan blive svært.

Du er ung endnu, og du kan stadig nå at få børn i 20 år

Johanne

lotte123

Iflg. sagens natur er barnløshed vel ikke specielt arveligt, men når du nu har de tanker, vil jeg råde dig til at passe godt på dig selv.

Du tager p-piller, så for din egen skyld bør du passe den månedlige 7-dages pause, så du ikke laver mere ravage end nødvendigt. Og husk - nogle kvinder kan være under påvirkning af disse hormoner i endog meget lang tid efter ophør, så du kan risikere, at det tager tid for dig at blive gravid. Men - på den anden side, så kan du også være typen, der bliver det lige med det samme. Du skal kun have det med i dine overvejelser. Og - kod dog en "reminder" ind på din mobil, så du husker at tage pillerne, som du skal. Hvis du glemmer dine piller, så bruger du forhåbentligt kondom i stedet for at tage en fortrydelsespille? De er nemlig ikke gode for din krop.

Og - når man tager p-piller, så kan man måske godt være lidt sløset med kondomet med en ny partner, så sørg for at blive jævnligt checket for kønsoverførte sygdomme - her tænker jeg især på klamydia, men i det hele taget pas på dig selv.

Emilie1210

Jeg bruger ikke kondom med min kæreste da han er omskåret (af hygiejneske årsager) og har derfor svært ved at føle noget. Men er blevet tjekket for kønssygdomme næsten lige da vi kom sammen, så ved der ikke er noget. Men er rigtigt glad for lige at få nogen til at fortælle mig at der sikkert ikke er noget rigtigt godt råd med timeren på mobilen! jeg tager nemlig også antidepressive piller som jeg tager samtidig som p-pillerne og glemmer dem tit da jeg har det med at falde hurtigt i søvn.
Tak!

Emilie1210

Johanne: Mine forældre blev aldrig tjekket, da min far blev for gammel og de så gav op da de ikke ville have at deres næste barn skulle have en for gammel far. Er rigtigt glad for du siger at det med sandsynligvis ikke er arveligt det der irritere mig er at jeg ikke kender min fars side af familien andet end adoptiv familien som jeg bruger som min rigtige familie. Det gør at jeg ikke ved om der er sygdomme fra hans side. Men rigtigt gode råd og er rigtigt glad for i har svaret, for har virkeligt haft brug for at snakke ed nogen om det. Jeg har selvfølgelig mange år endnu og kan sagtens nå det, men vil gerne have mange børn og hvis det tager mange år for hver enkelt når jeg at blive "gammel" og det vil jeg ikke da jeg kender alt til at have en gammel forældre.
men endnu engang tudind tak!

slettet32814

hej til alle jer derude! begynder at blive frustreret over at der endnu ikke er sket noget, og om der er noget galt med mig?? februar 2010 skulle jeg til min første scanning (13 uger henne) hvor det viste sig fosteret havde en kromosom fejl på nakkehvirvlen og derfor var dødt i 12 uge, jeg fik fjernet fosteret dagen efter og min forlovede og jeg valgte ikke at påbegynde præventation da vi begge ønsker os en lille, så vi valgte blot at tage det som det kom hvilket vi også gjorde, og med det mener jeg at vi de første 8-9 mrd efter ikke spekulerede på "nu skal vi være gravide, æggeløsnings test, graviditets test eller noget" men da der så var gået 9 mrd begyndte jeg at tage æggeløsnings test, men uden gevinst da jeg efter graviditeten har haft uregelmæssig menstrations gav det en del humørsvingninger der kan gå helt op til 5 uger imellem min menstrationer.
Min svigerrinde fandt ud af 3 uger efter min udskrabning at hun var gravid, det var en virkelig hård tid, men november fik hun lille oliver, som jeg forguder :0) men selvfølgelig er det blot med til at jeg nu ønsker mig en lille endnu mere. og svigerfamilien hentyder ofte til om ikk også snart vi skal have en. de ved ikke at vi prøver da jeg dengang valgte at vi ikke ville stresse over det, eller føle os presset, men det at der ikke er nogen der ved at vi prøver og har prøvet længe nu gør at jeg ikke har nogen at snakke med om det, hvilket gør at jeg begynder at blive mere og mere bekymret. har altid ønsket at blive ung mor til 3, men begynder nu at spekulere om der kan være noget galt med mig? efter min udskrabning udeblev den efterfølgende blødning, hvor jeg på sygehuset blev undersøgt og fik den besked at der ikke var noget galt. Men hvorfor er der så ikk sket noget på de 14 mrd siden min udskrabning?
håber på nogen læser dette, og kan give mig nogle råd.
M.v.h den bekymrede

spider68

Hej Jeg ved ikke om det kan være arvlig ikke at kunne få børn. Jeg har arbejdet med dyr . og der har jeg ikke mødt nogen form for arvlighed familie imellem ikke at kunne få unger. hvis de er renavlede det vil sige ikke er i familie. Jeg kan anbefale dig ikke at vente til du bliver tæt på de 30 . jeg husker ikke den nøjagtige alder nu for hvornår din chance begynder at blive sværere at blive gravid jo ældre kvinden bliver. Det ikke at kunne blive gravid kan have flere årsager. nogle personer passer ikke sammen til at kunne få børn. Der kan være noget galt med kvindens æggeleder. Mandens sædsæller er for svage. det kan være forurening der kan have skylden. og ja du ved på forhånd ikke om det lige netop er dig der ikke kan få børn. Hvis det bliver ved at rumstere i dit hoved kan du vel blive undersøgt hos en gynækolog og se om alt er normalt. så kan du være mere rolig. hvis du hele tiden er bekymret. kan det gøre du har svært ved at blive gravid. et tip . når du planlægger at blive gravid kan du tage gra.vitaminpiller op til 3 måneder før befrugtning det kan sometider hjælpe. held og lykke

Namilla27

Du skal ikke tænke så meget på arvelige sygdomme i din fars familie, oftest knytter det sig til kvinderne, hvis der overhovedet er noget.
Og så tag det helt roligt, selvom det faktisk skulle vise sig, at du skulle have problemer med at blive gravid, så kan man idag gøre helt utroligt meget. Jeg er arveligt disponeret for endometriose og er 4. generation med sygdommen, og alligevel er jeg nu halvvejs i graviditeten med vores ønskebarn. Nej, jeg ville ikke kunne have fået børn på egen hånd, men lægerne idag ved så meget, og kan gøre så meget, at det slet ikke behøver være umuligt selvom man ikke kan selv. Så fortvivl ikke...

Stel20

Hej, jeg er en pige på 20 år og jeg har haft uregelmæssig menstruation siden jeg stoppede på p-pille for ca. 3-4 mdr. siden. Jeg har været på p-piller i nogle år nu, siden jeg var 15 ca. måske 16? og før jeg startede på p-pillen den gang, var min mens. også uregelmæssigt til tider, men det fortalte min læge mig, at var meget normalt i sådan en så ung alder.
Og jeg har snakket med min læge for ca. en måned siden efter mit stop på P-piller og da fortalte han mig, at uregelmæssig mens. er forskelligt fra kvinde til kvinde, og at det kan ha noget, at gøre med hormon styrende i hjernen på nogle kvinder og, at sådan var det bare med nogle kvinder. Og at det ikke har noget, at gøre med at jeg lige er stoppet på p-piller for lidt siden
men nu er sagen bare, at min kæreste og jeg så forfærdelig godt kunne tænke os et barn nu. Mit største ønske er, at blive mor og da jeg ikke ved hvornår jeg får ægløsning og det, så kan det være forfærdeligt svært og ramme det rigtige tidspunkt (selv med clear blue digital). Men min største og værste frygt (hvilken jeg nægter at tænke eller bilde mig selv ind), er at der kunne være noget galt med mig? Kan det være noget med, at jeg som lille barn spiste meget håndsæbe eller?? er det bare mig der er lidt for paranoid?
Er der nogle der please kan hjælpe med, at besvare dette eller måske står i samme båd, som mig?

Ps. kan der ske noget ved, hvis man har haft taget 3 fortrydelses-piller i alt, i hele ens liv?? min læge har sagt, at det er fuldstændig ufarligt (selvfølgelig i visse mængder), at det er det samme, som en p-pille, men bare med et ordenlig skud med hormon i, som der gør at det skyller "det ud, som endnu ikke er blevet til noget" inden for de 72 timer efter ubeskyttet samleje.

Mvh: Den bekymrede :!