Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Mange mærkelige dårligdomme!

Redigeret 3 februar, 2016, 22:02 i Sjældne sygdomme
Siden 2007 har jeg haft mange underlige ”symptomer”. Det startede med hurtig hjertebanken/høj puls. Jeg blev tjekket med EKG, fik røntgenfotograferet mine lunger og hjerte og var til ”cykeltest” på sygehuset. Har to gange haft et måleapparat på i et døgn, begge gange var alt normalt.
Jeg føler stadig, at jeg har høj puls selv når jeg ligger stille, ca. 80 slag i minuttet.
Jeg synes jeg har en ”raslen” ned i venstre side, Er blevet lyttet på, men der er ingen mislyde iflg. min læge. Det kommer også kun periodisk når jeg trækker vejret og når jeg f.eks. vender mig i sengen. Det er som en lille rallen!! Jeg synes også, at jeg har svært ved at trække vejret helt ned i bunden af mine lunger.
Jeg synes også jeg kan mærke en ”bobbel”, klump, knude eller lignede under mit venstre ribben. Det kan kun mærkes når jeg sidder ned eller når jeg står foroverbøjet. Jeg kan ikke selv mærke noget når jeg trykker på maven. Ej heller kan jeg afgøre om det sidder på mine ribben. Det har nok stået på i et halv år.
I 2009 og 2011 fik jeg taget ”standard” blodprøver, der viste at alt var normalt.
Jeg er 48-år, lever relativt sund, er ikke ryger og løber 3-5 km to gange om ugen og er i motionscenter en gang om ugen. Jeg kan dog ikke længere løbe uden at holde en pause og der er noget nyt der er kommet til. Jeg har også en god appetit og taber mig ikke, men tager heller ikke på! Jeg har et meget højt energiniveau og er altid i gang.
Jeg er ”flov” over at blive med at rende til læge, men er på den anden side også bange. Ved ikke helt, om jeg bliver taget alvorlig længere af min læge!!!!
Jeg er meget bekymret, men føler mig som en hypokonder. Det påvirker mig meget, at min mor dødede af kræft, da jeg var 6 år gammel i en alder af 48.
Hvem kan give mig et råd.
«1

Kommentarer

  • Indstillinger
    For mig lyder det her som om, du vil have stort udbytte af noget terapi. Din mor døde i en ung alder, og den alder har du nu.

    Hvis ikke du har fået denne voldsomme oplevelse ordentligt bearbejdet, så er der ikke noget at sige til, at du de seneste år, hvor du jo har nærmet dig den alder, er begyndt at få en form for angstsymptomer, og de symptomer du beskriver passer faktisk meget godt på en sådan angst.

    Jeg vil foreslå dig at kontakte en god psykoterapeut og der få et par sessioner, der kan hjælpe dig. Det tror jeg, du vil få stor glæde af.

    Desværre tror jeg, du skal regne med at skulle betale for det selv, men i betragtning af, at du har været så meget ved læge omkring dine symptomer, så kan det være, du kan blive lægehenvist. Prøv at spørge din læge til råds.

    bedste tanker
  • Indstillinger
    Tak, det har jeg faktisk også selv tænkt på. Men kan man virkelig mærke noget i kroppen, som ikke er der!! På grund af angst altså. Jeg KAN jo virkelig mærke min krop, at den er "anderledes".
  • Indstillinger
    Ja, jeg er ikke i tvivl om, at du kan mærke på din krop, at noget er, som det ikke skal være. Det kunne jeg også, dengang jeg led af en invaliderende hovedpine.
    Det udelukker ikke, at årsagen er psykisk. Når det er 'energimæssige' forstyrrelser, kan de ikke ses på røntgen, scanninger eller måles i blodprøver.

    Jeg vil foreslå dig hypnoterapi. Hvis din mors sygdom og død er årsagen til, at du har det sådan her, så vil du under hypnose kunne komme tilbage i tiden og få bearbejdet de følelser, der skal bearbejdes.
    Hypnose er en meget blid behandlingsmetode, hvor du kommer direkte i kontakt med det ubevidste sind og derfor viser der sig hurtigere resultater end, der gør i almindelig samtaleterapi.

    Det skal lige siges, at det tog tre sessioner under hypnose, før jeg var af med 33 års hovedpine. Først da hovedpinen var væk, kunne jeg komme i gang med at bearbejde årsagen til den. Nå ja, og lægerne anser for øvrigt Hortons Hovedpine for at være uhelbredelig.

    Krop og sind er uløseligt forbundet og påvirker gensidigt hinanden hvert minut. Desværre prøver de fleste mennesker at løse psykiske/følelsesmæssige problemer gennem kroppen. Det kan man ikke. Man må i kontakt med de følelsesmæssige problemer og løse dem først, for derved helbredes kroppen.

    Hilsen Helene
  • Indstillinger
    Når jeg læser dit indlæg syns jeg du har/beskriver at ha symptomer der kan peje hen imod et forhøjet stofskifte
    Hjertesymptomerne - forpustet - rastløshed - stor appetit uden vægt forøgelse.........altsammen symptomer du kan ha hvis du har forhøjet stofskifte.
    Har din læge mon undersøgt for dette ?
    LH
  • Indstillinger
    Ja, både for lavt- og for højt stofskifte blev undesøgt her i januar i år. Det er også normalt!! Min appetit er ikke "høj", men normal!

    Skal lige sige, at jeg siden jeg var ganske ung har døjet med ryg og nakkeproblemer, stammende fra mit arbejde - har kontorarbejde. har utallige gange været til Fys, akupunktur og kiropraktor samt har trænet ryg- og maveøveler.
    Min læge mener, at "symptomerne" kan stamme derfra. "Klumpen i min mave er nok det der "bekymrer" mig mest. Tænker på kræft i maven eller tarmen.
  • Indstillinger
    Hej igen.

    Hvor finder man en der kan udøve/udføre hypnoterapi? Har søgt på nettet og her i mit område findes der umiddelbart ingen.

    Skal til læge i næste uge, så må vi se, om jeg kan "forklare mig", synes nogle gange det kan være svært!
  • Indstillinger
    Måske du skulle oplyse bare hvilken landsdel, du bor i - så kunne det være, nogen kunne komme med forslag til dig.
  • Indstillinger
    Sorry!! Vestjylland.
  • Indstillinger
    Du skriver, at du har søgt efter en hypnoterapeut på nettet men ikke har fundet nogen i Vestjylland. Jeg har lige prøvet at google ordene 'hypnose', 'hypnoterapi' og 'hypnotisør' i Vestjylland. Så kommer der noget frem. Der skal selvfølgeligt sorteres og researches lidt.

    Om det så er geografisk tæt nok på, ved jeg jo ikke, men bl.a. fandt jeg én i Ikast, der også er uddannet psykolog. Der er mange, der kun har en hypnoterapeutuddannelse. Jeg kigger altid efter, om de også har en uddannelse som enten psykoterapeut, NLP-terapeut eller psykolog derudover.

    Hilsen Helene
  • Indstillinger
    Hej igen
    For et års tid siden skrev jeg om mine mange mærkelige symptomer! Jeg har stadig fornemmelsen af, at der sidder "noget" under mit højre ribben eller måske længere nede.... Det er lidt svært at definere. Jeg har gået "til behandling" hos en sygehuslæge, fordi min egne læge var af den opfattelse at det stammer fra min ryg. Det hjalp også på ryggen! Nu skal jeg ind og ultralydsscannes i håb om, at det kan afsløre noget eller måske tage min angst. Min egen læge siger, at kræft er det ikke, for man går ikke med de symptomer i mere end et år, uden at der sker en udvikling. (i negativ retning) Det er jo for så vidt godt nok.

    Mit spørgsmål er dog alligevel: Hvis der sidder en kræftknude i f.eks. galdeblæren, leveren, bugspytkirtlen eller hvad der nu sidder af organer under ribbenen, eller på bagsiden af mine ribben vil man så kunne "føle/mærke" at der er noget??

    Tænker også på, om der kunne være noget i tarmene. Kender ikke helt den mnneskelige anatomi om tarmene i det hele tagen vil kunne mærkes op under ribbene.

    Har også følelsen af, at jeg ikke kan trække vejret helt ned i lungerne hver gang. Ved igrunden heller ikke om man skal kunne det, men jeg meget OBS på mig selv og min krop. Måske for meget. Og det "fylder" i tankerne.

    Jeg har det dog godt, spiser normalt, taber mig stadig ikke, tager heller ikke på og dyrker motion. Er ellers glad og veltilpas. Dem der evt. har læst mit indlæg fra 2011 vil vide, at jeg har en angst for kræft, at min mor døde af det i en alder af 48.

    Er der nogle der har nogle positive guldkorn, hører jeg gerne fra jer. På forhånd tak.
    Ved godt, at mit indlæg kan virke lidt underlig på nogen!!
Log in eller Registrér for at kommentere.