Os, på den anden side.

TTYNBaby9

indlæg slettet

Helene2

Hej...

Hvor er det godt, du skriver.

Jeg vil foreslå dig at kontakte den profesionelle telefonrådgivning på Støttecenter mod incest i København. De har stor erfaring med partnerens problemer og tilbyder også støttegrupper for pårørende.
Du kan læse mere på www.incest.dk
Telefonnummret til den professionelle rådgivning er 3313 6383. Der er telefontid tirsdag 9-12 og onsdag 12-15.

Personligt har jeg desværre ingen erfaringer på området, jeg kan dele med dig. Jeg var alene, da jeg fik hul igennem til erindringerne og ikke har haft nogen partner siden.


Hilsen Helene

TTYNBaby9

indlæg slettet

Helene2

Hej igen

Det var ærgerligt.
Kan du definere nærmere, hvad du mangler?
Jeg tænker, om du er ude efter noget mere faglig forståelse om, hvad man som pårørende gør eller om du har brug for personlige historier om, hvad andre har gjort etc.

Hilsen Helene

spider68

Hej jeg ser i har det svært. jeg har selv været udsat for sexuelle overgreb som ung og det har fulgt mig gennem livet. det kræver stor tillid til andre mennesker at kunne fortælle om sine overgreb. og de mennesker vi fortæller det reagere forskelligt på det hver gang. da jeg først erfte 10 år fortalte det til en terapujt. blev hun ked af det og styrtede ud af døren sammen med den anden behandler . da hun også havde gemt på en incest hemlighed . og der havde jeg taget mod til at fortælle det. og så blev det ikke taget alvorligt. jeg har flere gange følt at behandlerne ikke tog det særlig alvorligt. og de siger til en man bare skal glemme det. men som din kone reagere på er der ting du gør der minder hende om overgreb. og det vil du altid kan komme til. det kræver at hun vænner sig så meget til dig . at hun godt kan tænke det minder om overgreb. men er i stand til igen at skubbe tanken væk. hun må have været udsat for meget belastende overgreb. at det bliver ved at være så stærk for hende. men jeg tror det er fordi hun har gået med så længe selv. så forstærker kroppen de oplevelser den ikke kan lide. kan du få hende med på at skrive sine oplevelser ned på papir. det kan hjælpe. du skal også af med dine fustrationer et sted . du må have meget tålmodighed med hende . vise hende glæde på anden måde end at røre ved hende . vis hende din tillid . så hun kan betro sig til dig. at lytte . og det at du bliver hos hende . når hun har fortalt. dig noget af hendes hemlighed. er nok vigtig for hende. jeg synes godt du må snakke med profesionelle on du er vidne til hvor slemt hun har det. held og lykke

0ktober

Kære dig.

Hold da op, hvor må det være utroligt svært at blive stødt fra sin kæreste på den måde. Og især når du kan se, hvor meget hun lider.
Jeg tænker at du har ret i, at hun skal tage tingene i sit eget tempo, men det er godtnok også vigtigt, at du passer på dig selv i det her.
Nu ved jeg ikke, hvor længe I har været gift nu, men hvis det er relativt nyt, så sker der også rigtig mange ting i din kæreste lige nu.

Jeg står selv på den modsatte side af det hele, og jeg bliver faktisk meget rørt over dit indlæg. Ikke alene fordi jeg kan relatere nogle af tingene til mit eget liv, men det slår mig også, hvor utroligt meget du elsker din kæreste.
Jeg tror det bedste du kan gøre nu er (billedligt talt) at binde en lille fin silkesnor om din kærestes fod og holde fast i den, så snoren følger hende hvorend hun går hen. Og selv om det er svært, så må du stå på sidelinjen og kigge på.
Men selv om du står på sidelinjen, så er det stadig utroligt vigtigt at I får talt om hvordan det her er for jer begge to. Ellers tror jeg simpelthen du brænder sammen igen på et tidspunkt.

Men hold da op, hvor er der mange lag i det. Og hvor er det svært at finde balancen mellem at holde fast og give slip på sin partner uanset på hvilken side af sagen man står.

Det er ret tydeligt, at din kæreste har brug for professionel hjælp til at komme igennem det her. Men det skal hun selv nå frem til. Som du har fornemmet, så kommer din kæreste til at opleve det som et overgreb, når hendes grænser bliver rykket og hun ikke selv har styringen. Jeg tror det er vigtigt, at I sammen bestemmer hvordan I skal kommunikere det. Hvordan hun viser dig, at hun gerne vil være alene, og hvordan hun skal gøre, når du gerne må være der. Det mest optimale er selvfølgelig, at hun kan sige det direkte, men det kan godt være et stort skridt.

Men det jeg vil sige med det sidste er, at du gerne må stille det ene krav til hende. At hun skal vise dig, hvor hun er, så du ikke bliver stillet helt uden for, og så du føler dig sikker på, at du ikke overskrider hendes grænser. For det må være en rigtig svær følelser at stå med for dig, når du kommer til at såre hende.

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtig kommunikationen er. I mit forhold er det grundlæggende. Min kæreste ved godt, hvornår jeg rent fysisk er inde i min egen verden og ikke kan klare indtryk ude fra den virkelige verden. For hvis jeg ikke fortæller ham det, så vil han komme til at overskride min grænse helt uden at vide det.

Jeg håber virkeligt I kommer igennem det her, og din kæreste kommer til et sted, hvor hun kan begynde at bearbejde de traumer hun har fra sin barndom. Én ting ved jeg. Det er utroligt dejligt for hende, at hun har dig. Og selv om du nok er klar over det, så er det vigtigt du tænker over, at hun har delt det her med dig, og at det viser hvor meget hun elsker dig.

Tanker fra Trine